|

MÅNEDENS KLUMME.

af Sven Erik Ginge, jour emer.

7
Så gik februar, og Hadsten må tage afsked med endnu en butik. Den sidste herretøjsbutik lukker og slukker. Da den næstsidste (i Hadsten-Centret) lukkede for nogen tid siden troede man, at den sidste (i Søndergade) ville overleve. Sådan gik det så ikke. Det er hvad der kommer ud af at handle enten udenbys eller på nettet.
Hverken nettet eller omegnsbyerne skal dog have skyld for, at også den årlige skulpturudstilling langs Lilleåen nu stopper. Det skyldes mangel på både penge og initiativtagere. Rigtig ærgerligt, for Hadsten var godt i gang med at komme på det kulturelle landkort når det gælder stenskulpturer.

Ved Over Hadsten Kirke kan man dog stadig se en slags stenskulptur. Her står en ret overset mindesten, som ligner noget der er ved at gå i forfald. Hvis man ser godt efter står der 1864-1920, og ordene Troskab, Taalmod og Pligt. Hvis stenen betyder noget for nogen, så er der endnu lidt tid til at få den renoveret inden den åbenbart fylder 100 år i 2020. Den trænger til en kærlig hånd.

Der er også brug for flere hænder hos kommunen, især når det gælder byggesager. Sagsbehandlingstiden er vokset til 14-16 uger, hvilket ligger langt fra kommunens eget servicemål om 4-6 uger. Så nu skal der bruges godt en million på to ekstra ansatte. Målet på lidt længere sigt er at komme ned på en sagsbehandlingstid på kun tre uger. De ansatte i afdelingen får sikkert nok at se til, for der er pæn stor interesse for at flytte til kommunen. Og det tror da pokker. En opgørelse fra Finans Danmark fortæller, at en by-lejlighed på 90 kvadratmeter i Aarhus koster det samme som et parcelhus på 195 kvadratmeter i Favrskov. Så er der sikkert familier, som godt kan finde ud af at vælge. Hvis de ellers kan få en byggetilladelse. Nogle vil dog ikke vente, og køber et allerede opført hus. Fra 2016 til 2017 steg hussalget i kommunen med hele 12 procent.

Og til sidst en gentagelse: Bliver der mon nogen sinde fundet en forpagter nr. 11 til cafeen i kulturhuset Sløjfen? Kan det passe, at Hadsten mest skal være kendt for ting som ikke kan gå?

Joh, der har været nok at spekulere over helt lokalt her i februar. Men tænk også lige i den kommende måned på disse mærkedage uden for kommunegrænsen:

• 3. marts er det 80 år siden at man opdager olie under Saudi Arabiens sand.
• 4. marts er det 340 år siden at italienske Antonio Vivaldi fødes i Venedig. Den dag i dag er hans musik ganske populær.
• 10. marts er det 70 år siden at man for første gang ordinerer kvindelige præster i Danmark.
• 17. marts er det 40 år siden supertankeren Amoco Cadiz forliser ud for Normandiets kyst og forårsager Frankrigs værste forurening nogen sinde. 230.000 tons olie løb ud.
• 23. marts er det 20 år siden at filmen ”Titanic” får hele 11 Oscars.
• 29. marts er det 220 år siden at republikken Schweiz dannes.

Til alle Pingvinnyts læsere: ha’ en rigtig god marts.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Når Danmark er smukkest

Når Danmark er smukkest

En dejlig dag med høj sol og masser af varme ... læs mere
NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Genetiske fingeraftryk viser kræftcellers svage punkter ... læs mere
Sara Kjærsgaard skifter til ligaklub

Sara Kjærsgaard skifter til ligaklub

Stregspilleren Sara Kjærsgaard kom til Hadsten Håndbold fra TTH Holstebro i ligaen og nu forlader hun efter fire sæsoner klubben, til fordel for en ligaklub igen ... læs mere
Der er brug for dig i Røde Kors Butikken i Hadsten!

Der er brug for dig i Røde Kors Butikken i Hadsten!

Vores gode butik i Hadsten har ledige frivillige jobs​!​ ... læs mere
Mandag er fiskedag i Hadsten

Mandag er fiskedag i Hadsten

FISK ER SUNDT - Besøg JJ-Fisk fra midt formiddag foran Kvickly i Hadsten ... læs mere
HADSTENS FREJDIGE SØMAND

HADSTENS FREJDIGE SØMAND

Fundet af et gammelt postkort ledte Kurt Villy på sporet af en saftig sømandshistorie. Fra dengang, skibene var af træ og mændene af jern ... læs mere
Racertalentet fra Volstrupvej

Racertalentet fra Volstrupvej

Martin Harritz Nielsen kører Formel 5 ... læs mere
SPORTS-skribenter søges af PingvinNyt

SPORTS-skribenter søges af PingvinNyt

Er det dig/jer vi mangler ? du behøver nødvendigvis ikke selv at kunne skrive, da størstedelen af arbejdet er, at indsamle og formidle allerede skrevne artikler om sporten i. Du er måske allerede idag medlem af en klub, som du ... læs mere
Royal Run

Royal Run

Vær med til at fejre Kronprins Frederik med hans 50 års fødsesldag ... læs mere
Pressemeddelelse fra Hadsten Bio:

Pressemeddelelse fra Hadsten Bio:

Hadsten Bio – Nu med opera ... læs mere
GENERATION DUM!

GENERATION DUM!

På det seneste har vi på TV2 kunnet se, at det er ganske almindelig praksis, at gymnasieelever som den mest naturlige ting i verden pjækker fra undervisningen ... læs mere
Loading...