|

MÅNEDENS KLUMME.

Af Sven Erik Ginge, jour. emer.

Så gik december, og vi kan vinke farvel til 2018. Hver især har vi nok et og andet vi husker året for, måske også noget som vi helst vil glemme. Men alle er vi fælles om ét minde: den lange varme sommer, som startede tidligt, og næsten ingen ende ville tage. Vi sad vel alle i perioder og gloede op mod solen, så selv de blåøjede fik brune øjne. Nok værd at mindes her i vintertiden.

Årsskifte er også tiden til at man ser tilbage i de kommunale gemakker. Her er der både plusser og minusser i 2018. På den gode side var Jyllands-Postens serie ”Bedst at bo”. På en række parametre, f.eks. antal nye virksomheder, beskæftigelse, borgernes uddannelsesniveau og industriens erhvervsklima, scorer Favrskov en flot andenplads ud af landets 98 kommuner. En af de gode ting i statistikkerne er lokalt iværksætteri, der fører til nye virksomheder. Nye virksomheder betyder også nye tilflyttere, og her har der næsten været kø ind over kommunegrænsen. Hussalget i Favrskov er steget hele 12 procent fra 2017 til 2018.

Men hvis erhvervsfolkene og borgerne – nye som gamle – også efterspørger kultur, så er de kommet til den helt forkerte kommune. Når det gælder at afsætte penge til kulturlivet indtager Favrskov en sølle placering som nummer 95 ud af 98. Vi gætter nu på, at de forskellige kommuner også har forskellige metoder til at opgøre tallet. Men rent statistisk bruger Favrskov 882 kr. pr. indbygger pr. år til kulturlivet. Det er cirka 2000 kr. mindre end de bruger i f.eks. Albertslund.

På den sidste dag i december lukkede byens boghandel – for dog snart at genåbne i Søndergade, hvor den store sportsbutik så desværre forsvinder. Flytningen af boghandlen er godt for strøget, men skidt for nordbyen, der i forvejen sygner hen som handelssted. Og totalt set har Hadsten jo fået endnu en butik mindre. Men de der er tilbage kæmper, om end ikke i fuld enighed. Flere kunder, som gerne ville julehandle lokalt, mødte låste døre længe før den annoncerede (fælles) lukketid. Mon ikke der bliver lidt at snakke om på det næste møde i Hadsten Handel?

Joh, der har været nok at spekulere over helt lokalt her i december. Men tænk også lige i den kommende måned på disse mærkedage uden for kommunegrænsen:

  • 1. januar er det 110 år siden England som det første land i verden indfører folkepension.
  • 4. januar er det 210 år siden franske Louis Braille fødes. Han blev kun 43 år, men nåede at opfinde blindeskriften.
  • 10. januar er det 90 år siden tegneseriefiguren Tintin ”fødes”. Den belgiske tegner Hergé bringer den første stribe i det belgiske dagblad Le XXiéme Siécle. Hergé hed i øvrigt slet ikke Hergé, men derimod Georges Prosper Remi Remi (Jo, han hed faktisk Remi to gange).
  • 19. januar er det 140 år siden at verdens vistnok tungeste barn fødes. Anna Bates i Ohio får en dreng på 76 centimeter og 10,8 kilo. Knægten dør efter 11 timer, men Anna overlever.
  • 23. januar er det 280 år siden at der indføres undervisningspligt i Danmark.
  • 29. januar er det 60 år siden Kongelige Grønlandske Handels nye flagskib ”Hans Hedtoft” synker efter et sammenstød med et isbjerg. Alle 95 ombord omkommer.

 

Til alle Pingvinnyts læsere: ha’ en rigtig god januar.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Indbrud i Thorsø

Indbrud i Thorsø

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Stor interesse for at blive domsmand

Stor interesse for at blive domsmand

Kommunen har allerede fået langt flere ansøgere, der vil være domsmænd, end der er behov for. Dog mangler der nogle personer for at gøre listen repræsentativ ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Udeklarerede allergener i Blomsterbergs citronfromage ... læs mere
Er kørerutinerne lidt rustne?

Er kørerutinerne lidt rustne?

Ældre Sagen tilbyder opfriskningskursus for erfarne (læs ældre) bilister ... læs mere
Favrskov fyrer op under erhvervsuddannelserne

Favrskov fyrer op under erhvervsuddannelserne

I fremtiden kan det blive vanskeligere at finde en elektriker, der har tid til at ordne ledningerne i huset ... læs mere
Østjyllands Politi koordinerer efterforskningen af delinger af drabsvideo

Østjyllands Politi koordinerer efterforskningen af delinger af drabsvideo

Politiet i hele Danmark har gennem de seneste dage fået flere anmeldelser om personer, der deler en video af et drab på en kvinde i Marokko ... læs mere
Efterlysning

Efterlysning

Østjyllands Politi efterlyser den 67-årige Peder Madsen Høgh, der er forsvundet fra sit hjem i Randers midtby ... læs mere
Litterær lørdagsquiz

Litterær lørdagsquiz

Quiz-tid på Hadsten Bibliotek ... læs mere
NYT fra Ældre Sagen

NYT fra Ældre Sagen

Mødested for mænd ... læs mere
Statsministeren har udskrevet valg!

Statsministeren har udskrevet valg!

Valgrygterne har længe floreret på Christiansborg. I søndags trykkede statsministeren på valgknappen ... læs mere
Rejser i Norden

Rejser i Norden

Det østjyske rejsebureau Rejs og oplev udbyder i år to rejser til vores nordiske nabolande. Anne Hansen Aamand, Hadsten, der er rejseleder fortæller, at der er store forskelle men og så lighedspunkter på Gotland og Island, der er to af ... læs mere
PINGVINNYT DREJER LÆSERNE EN KNAP...

PINGVINNYT DREJER LÆSERNE EN KNAP…

Kig med, når Kurt Villy bladrer i Hadstens første avis - dagbladet "Hadsten Folketidende" - og igen møder Gotfred Buch, byens matador indenfor tobakken ... læs mere
Loading...