|

MÅNEDENS KLUMME

Af Sven Erik Ginge, jour.emer.

 

MÅNEDENS KLUMME

Så gik maj. I de nordiske almanakker hed måneden i gamle dage Blomstermåned. Men den er oprindelig opkaldt efter den romerske gudinde Maja, som var frugtbarhedens og naturens gudinde. Den katolske kirke har siden middelalderen indviet maj måned til Jomfru Marias ære.

Maj blev den måned, hvor vi for alvor kravlede ud af vinterhiet i Hadsten og resten af verden. Og ikke mindst den tid hvor de lyse nætter begyndte. Der kunne spares på gadebelysningen. Og det bliver der for alvor i de kommende år. Favrskov Kommune vil nemlig bruge over 40 millioner kroner i de næste år på at udskifte tusindvis af gadelamper og lige så mange el-pærer. Og man starter i Hadsten. Nu kommer der de såkaldte LED-lys i gadelygterne. Alle statistikker og beregninger peger på, at skatteborgerne hvert år kan spare mindst fire millioner kroner. Altså bedre oplysning for færre penge (og det har slet ikke noget med skolereformen at gøre…).

Og hvad skal man så lige bruge besparelsen til? Joh, de fleste millioner skal nok sendes til Tirstrup for at holde liv i den skrantende lufthavn, som vi allesammen er medejere af. Og så er der da også her i maj lige brugt godt en million til nye borde og ny teknik i byrådssalen i Hammel.

Der kunne måske også godt bruges lidt anderledes ”lys i pæren” når det gælder indretningen af Sunds Plads foran kulturhuset Sløjfen. Det er nævnt tidligere, og det kan gøres igen: hvor er det godt at pladsen nu endelig bliver brugt. Men følgende er også beskrevet tidligere: svineri og affald er der over det meste af pladsen.

Nu er den så efterhånden også blevet plastret til med alt muligt: Tre forskellige slags bænke, som ikke passer sammen. To bordtennisborde som ikke bruges til formålet. En masse trækasser, flade og buede, som bruges flittigt at skaterne og løbehjuls-børnene. En række træer, hvoraf nogle er behængt med de underligste ting. En minifodboldbane som sjældent bruges, og omkranses af grimme reklameskilte. En skulptur af ubestemmelig art. En vandkunst som er fyldt med affald. Skraldespande som ikke er fyldt med affald. De er lige så tomme som de mennesker, der smider affaldet ved siden af. Det hele garneret med cirka en million glasskår.

Alt det er kulturhusets ”ansigt” mod byen og gæsterne. Flot er det ikke. Hvor man dog savner, at en eller anden med et tilstrækkeligt antal stjerner på skulderen dukker op og forlanger, at der nu snart kommer lidt struktur og orden på pladsen. Den er blevet til en slem rodebutik. Man kunne måske starte med at oprette et nyttejob til daglig oprydning.

Og til slut månedens mening: ”Statistik er som en gadelygte: ikke særlig oplysende, men god at støtte sig til”.

Sagt af den danske humorist Robert Storm Petersen.

 

Til alle Pingvinnyts læsere: ha’ en rigtig god juni.

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Sct. Georgs Gildets forårstur for besøgsmodtagere og besøgsvenner.

Sct. Georgs Gildets forårstur for besøgsmodtagere og besøgsvenner.

Sct. Georgs Gildet i Hadsten havde traditionen tro inviteret Ældre Sagens besøgsmodtagere og besøgsvenner på den årlige forårstur ud i naturen omkring Hadsten ... læs mere
Danmark ligger i bund, når det gælder frivilligt arbejde

Danmark ligger i bund, når det gælder frivilligt arbejde

Selv om Danmark i særklasse bryster sig af at være et foreningsland, så bliver vi overhalet af en række europæiske lande, når det gælder medlemmernes vilje til at yde en frivillig indsats ... læs mere
Hadsten-opgøret i Formel 5

Hadsten-opgøret i Formel 5

2. afd af Danmarksmesterskabet er kørt på Jyllandsringen ... læs mere
Når Danmark er smukkest

Når Danmark er smukkest

En dejlig dag med høj sol og masser af varme ... læs mere
NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Genetiske fingeraftryk viser kræftcellers svage punkter ... læs mere
Sara Kjærsgaard skifter til ligaklub

Sara Kjærsgaard skifter til ligaklub

Stregspilleren Sara Kjærsgaard kom til Hadsten Håndbold fra TTH Holstebro i ligaen og nu forlader hun efter fire sæsoner klubben, til fordel for en ligaklub igen ... læs mere
Der er brug for dig i Røde Kors Butikken i Hadsten!

Der er brug for dig i Røde Kors Butikken i Hadsten!

Vores gode butik i Hadsten har ledige frivillige jobs​!​ ... læs mere
Mandag er fiskedag i Hadsten

Mandag er fiskedag i Hadsten

FISK ER SUNDT - Besøg JJ-Fisk fra midt formiddag foran Kvickly i Hadsten ... læs mere
HADSTENS FREJDIGE SØMAND

HADSTENS FREJDIGE SØMAND

Fundet af et gammelt postkort ledte Kurt Villy på sporet af en saftig sømandshistorie. Fra dengang, skibene var af træ og mændene af jern ... læs mere
Racertalentet fra Volstrupvej

Racertalentet fra Volstrupvej

Martin Harritz Nielsen kører Formel 5 ... læs mere
SPORTS-skribenter søges af PingvinNyt

SPORTS-skribenter søges af PingvinNyt

Er det dig/jer vi mangler ? du behøver nødvendigvis ikke selv at kunne skrive, da størstedelen af arbejdet er, at indsamle og formidle allerede skrevne artikler om sporten i. Du er måske allerede idag medlem af en klub, som du ... læs mere
Royal Run

Royal Run

Vær med til at fejre Kronprins Frederik med hans 50 års fødsesldag ... læs mere
Loading...