|

MÅNEDENS KLUMME

Af Sven Erik Ginge jour. emer.

Så gik marts, og der var nok at glæde sig over helt lokalt. Vel ikke mindst for den lotto-spiller, som købte en kupon i Kvickly, og vandt 1.263.353 kr. Kun få ved hvem den heldige er. Men måske skulle man holde øje med, om naboen pludselig får ny bil?

Revy-elskere kunne i marts glæde sig over endnu en fin forestilling. En af bagmændene, Jan Erik Elgaard, måtte dog melde afbud til premiereaftenen. Samme dag havde han nemlig sølvbryllup. Det havde hans kone Lene i øvrigt også. Revyen kalder sig Favrskov-Revyen, men den er nu langt mere lokal end som så: hvis ikke indholdet er helt generelt, så er det om Hadsten. Det handler ikke om hverken Hinnerup, Hammel, Ulstrup eller andre udkantsområder.

Marts bød også på sæsonstart i fodbold, og både Hadsten og Nielstrup-Voldum startede med at tabe deres premiere med 1-3. De to hold mødes på lørdag til lokalopgør i Voldum – og det er så allerede en slags bundopgør.

Det helt lokale kan virkelig diskuteres når det gælder den vejviser, som nu er omdelt i de mange hjem. ”Mostrups grønne vejviser” er vældig sjov læsning, vel næsten grinagtig – og som udgangspunkt ikke ret meget værd. Helt som sædvanlig. Mon ikke tiden efterhånden er løbet fra den slags tryksager? Det virker som om den efterhånden kun udgives fordi der stadig er annoncører.

Vejviseren, der udgiver sig for at være lokal, brillerer ved at være fyldt med fejl, mangler, og et indhold af alt andet end lokalt tilsnit.

Muntert er det at læse afsnittet om ”Hobbybetonede foreninger”. Her støder man på Dansk Patchwork Forening i Odense, Dansk Gede Union i Spøttrup, Ford M Klub i Brabrand, og Randers Kaninavlerforening. Jo jo, sikke en lokal information. Eller afsnittet om ”Humanitære Foreninger”: Psoreasisforeningens afdeling for Viborg/Skive, Dansk Folkehjælp på Djursland, Parkinson-foreningen i Aarhus, Forældreforeningen i Birkerød, Nyreforeningen i Skive. Og så videre. Jo jo, vældig lokalt.

Borgmester Nils Borring har skrevet forordet i udgivelsen. Han kalder vejviseren for ”et godt sted at begynde med oplysninger”. Hvorefter han fornuftigvis bruger resten af sit indlæg til at påpege, at både kommune og foreningsliv har egne hjemmesider.

Joh, der har været nok at spekulere over helt lokalt her i marts. Men tænk også lige i den kommende måned på disse mærkedage uden for kommunegrænsen:

1. april er det 100 år siden at metersystemet bliver det eneste lovlige målesystem i Danmark.

4. april er der 320 år siden at man henrettede den sidste dansker for trolddom og hekseri. Det var den 70-årige bondekone Anne Palles fra Falster, som fik ”æren”.

10. april er det 70 år siden at japanske kvinder for første gang kunne stemme ved et parlamentsvalg.

16. april er der 380 år siden Københavns Universitet får tildelt eneretten på at lave og forhandle almanakker.
19. april er det 50 år siden at det lykkes for den amerikanske kirurg Michael DeBakey at koble en patient til et kunstigt hjerte.

22. april er det 100 år siden den amerikanske violinist Yehudi Menuhin fødes. Han døde i 1999.

26. april er det 30 år siden at det sovjetiske atomkraftværk Tjernobyl i Ukraine eksploderer, hvorved store områder forurenes af radioaktivt nedfald.

Til alle Pingvinnyts læsere: ha’ en rigtig god april.

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Spil teater, tegn en manga eller gå i cirkus på biblioteket

Spil teater, tegn en manga eller gå i cirkus på biblioteket

Udsigt til sommerferie i hjemlige rammer? Kig ind på favrskovbib.dk, hvor der er ekstra mange –gratis – sommeraktiviteter for børnene ... læs mere
Sommerpakke med tilbud til ældre og personer med handicap

Sommerpakke med tilbud til ældre og personer med handicap

Lokale foreninger arrangerer aktiviteter for ældre og personer med handicap. I sensommeren og efteråret vil Favrskov Kommune stå for en række aktiviteter for beboerne på plejecentre og botilbud ... læs mere
Guidet cykeltur: 2 hjul gennem 5000 år

Guidet cykeltur: 2 hjul gennem 5000 år

Cykl 60 eller 100 km lørdag 12. september 2020 ... læs mere
Nu er der igen åbent for besøg på plejecentrene

Nu er der igen åbent for besøg på plejecentrene

Beboerne på plejecentrene kan igen få besøg på mere normal vis ... læs mere
PingvinNyt holder ikke ferielukket

PingvinNyt holder ikke ferielukket

Hadsten-Pingvinnyt bliver løbende opdateret døgnet rundt som sædvanligt - måske i et lidt langsommere tempo. Men send til os, som du plejer, så tager vi os af det ... læs mere
Så blev det også ferie tid ved KE!

Så blev det også ferie tid ved KE!

KE EL installations A/S ønkerr alle en god ferie ... læs mere
Fund af aflatoxin i Änglamark ØKO Brune ris hos COOP

Fund af aflatoxin i Änglamark ØKO Brune ris hos COOP

Nordic Food Partners A/S tilbagekalder Änglamark ØKO Brune ris, grundet forhøje værdier af Aflatoksin i produktet Tilbagekaldte fødevarer, Publiceret: 3. juli 2020 ... læs mere
Udrykningskøretøjer risikerer ikke længere uretmæssige stærekassebøder

Udrykningskøretøjer risikerer ikke længere uretmæssige stærekassebøder

Rigspolitiet har fundet en løsning for stærekassebøder, så førere af brandbiler, ambulancer og andre udrykningskøretøjer ikke uretmæssigt får bøder tilsendt efter en udrykningskørsel ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Narkokørsel i Hadsten

Narkokørsel i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Annonce : Sommersalg i XL-BYG med alt til Grill og Terrasse

Annonce : Sommersalg i XL-BYG med alt til Grill og Terrasse

Se det MEGA store udvalg hos GADEBERG XL i Hadsten ... læs mere
Loading...