|

MÅNEDENS KLUMME.

Af Sven Erik Ginge, jour.emer.

 

MÅNEDENS KLUMME.

 

Så gik juli. Måneden er navngivet efter kejser Julius Cæsar, der blev myrdet år 44 f. Kr. Før den tid kaldte romerne måneden for quintiles (den femte). Det gamle danske månedsnavn for juli er ormemåned, måske fordi der i julivarmen (det var før køleskabenes tid) let gik orm og maddiker i kødet, eller måske fordi hugorme, snoge o.l. gerne soler sig på denne årstid.

Juli er jo altid ferietid, men mon ikke en del mennesker i år har holdt sofa-ferie i selskab med VM-fodbold fra Brasilien, Wimbledon-tennis fra London og Tour-cykelløb fra Frankrig. Det har krævet sin mand (eller kvinde) hvis man ville følge med i det hele, også selv om der jo ikke har været meget dansk og Hadsten over de nævnte arrangementer.

Og dog: Fodbold-VM havde Hadsten-knægtene Morten Bisgaard (TV2) og Peter Fielsø Jensen (DR) i Sydamerika som udsendte kommentatorer og reportere. En anden af de store sommerbegivenheder, Tour de France, sluttede jo ganske vist i søndags, men i Hadsten er cykel-sommeren ikke slut før man har været til gadeløb på Søndergade-bakken.

Men andre har jo helt sikkert set stort på al den sport, og bare holdt ferie. Vi oplevede endnu en sommermåned, hvor turisterne ikke ligefrem flokkedes i Hadstens gader. Hvis det ikke var for modelbanen, så man nok aldrig en udenlandsk nummerplade i Hadstens midtby. Med mindre bilisten er kørt fra motorvejen ved en fejltagelse.

Nogen kalder ligefrem Hadsten for udkants-Danmark når det gælder turisme. Udkants-Danmark. Et skrækkeligt ord, som nok er opfundet på et fint kontor i København. Og set fra Hadsten ligger netop København da i udkanten af landet.

Nogle mennesker kommer der dog til Hadsten i sommerens løb. Det er dem, som engang har forladt byen for at få sig en uddannelse, et job eller måske en ægtefælle. Og så skal de lige kigge forbi familien og hjembyens sommer-tomhed, eller måske endda bosætte sig her igen. Her er vi godt med når det gælder ”hjemmefødninge”. Nyhedsbrevet Momentum har lavet en undersøgelse som viser noget om folks flyttemønstre. Hele 19,7 procent af de Favrskov-borgere, som forlod hjemkommunen af en eller anden grund, viser sig at vende tilbage for at blive fastboende igen. Kun tre af landets 98 kommuner har en højere ”tilbageflytnings-rate”. Ude godt, hjemme bedst.

Måske har de tilbagevendte været glad for at være med i en af de mange lokale foreninger. I juli har kommunen uddelt det årlige medlemstilskud til foreningslivet, og der er naturligvis stor forskel på beløbet, alt efter foreningens størrelse og medlemstal. Flest penge helt lokalt fik Hadsten Sports Klub med 202.911 kr. til sine 773 medlemmer. Den mindste check blev sendt til Hadsten Fjerkræklub, som fik 350 kr. til fem medlemmer.

Til slut månedens mening: ”Et sundt seksualliv er det bedste middel mod sportslivets fristelser”.

Sagt af den danske arkitekt, kulturkritiker mm Poul Henningsen.

 

Til alle Pingvinnyts læsere: ha’ en rigtig god august.

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Din fiskemand MARK er på plads udenfor Kvickly i Hadsten ... læs mere
Håndbold i mørke

Håndbold i mørke

af Simon Olsen ... læs mere
Redan støtter Natteravnene i nærområdet

Redan støtter Natteravnene i nærområdet

Natteravnene er en frivillig social forening med 150 lokalforeninger, - i alt 3500 personer på landsplan ... læs mere
Spritbilist i Hammel

Spritbilist i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Mange har budt ind på direktørjob i Favrskov

Mange har budt ind på direktørjob i Favrskov

31 ansøgere vil være Favrskov Kommunes nye direktør for Social og Sundhed ... læs mere
InSide med i forskningsprojekt

InSide med i forskningsprojekt

Sammen med 34 andre kulturhuse deltager InSide i et stort forskningsprojekt ... læs mere
Hvilken kurs sætter de i Venstre?

Hvilken kurs sætter de i Venstre?

Svaret blæser i vinden… ... læs mere
Jazz i Café Sløjfen

Jazz i Café Sløjfen

Red Hot Four+1 leverer den gode frokostjazz stemning ... læs mere
Loading...