|

MÅNEDENS KLUMME.

Af Sven Erik Ginge

jour. emer.

 

Så gik februar, og den gik som sædvanlig hurtigere end nogen af årets andre måneder. Februar blev måneden, hvor Hadsten forberedte sig på et nyt tiltag i de mørke timer: natteravnene. De gulklædte voksne, som holder lidt øje med alting, og gør det ganske frivilligt og ganske gratis. Først og fremmest for at råde og vejlede de unge, som ikke helt ved hvordan man opfører sig. Men også for at passe lidt på byen og dens værdier.

Men hvorfor hedder ordningen i grunden natteravnene? Formålet er jo positivt, men en ravn forbindes normalt med noget negativt. I gamle dage varslede en ravn ligefrem død og ulykke. Men Miljøministeriets naturstyrelse er dog ikke enig i dén udlægning. Her er hvad styrelsen skriver om ravnen: Den har den største hjerne blandt fugle, er kendt for stor intelligens, og har en formidabel evne til problemløsning. Og så giver det jo mening.

Men kunne man ikke – for at skille sig lidt ud – kalde ordningen for natuglerne? Denne fugl er jo kendt for klogskab og visdom, og for at være vågen om natten. Naturstyrelsen siger følgende om uglen: Den har en fantastisk god hørelse og et særdeles godt syn. Og det er der jo også brug for.

Ravne eller ugler, det er vel slet ikke så vigtigt. Det vigtigste er, at nogen gider holde øje med både ungdommen og byen mens de fleste af os sover.

 

Måske burde der også være et daghold, som holder øje med midtbyen, eller i det mindste Søndergade. Den er endt som en slags alting og ingenting: delvis gennemkørsel, delvis sivegade, delvis gågade. Lige siden moderniseringen har der været parkeringskaos i gaden, for mange trafikanter kan åbenbart ikke læse skilte. Kommunen har forsøgt sig med store skilte, gule markeringer, og nu senest pullerter, som skal hindre parkering. Nogle butiksejere styrter ud af butikkerne og forklarer bilisterne at de parkerer forkert, andre sætter gadevarer på den ledige plads. Måske er der nogen af gadens handlende som har fortrudt, at de fik forpurret en rigtig gågade.

Og for kommunen er lektien ganske klar: når man vil gøre alle tilfredse bliver ingen tilfredse.

 

Joh, der har været nok at spekulere over helt lokalt her i februar. Men tænk også lige i den kommende måned på disse mærkedage uden for kommunegrænsen:

 

1. marts er det 2060 år siden at Julius Cæsar indførte den julianske kalender, hvor 1. marts var nytårsdag.

4. marts er der 140 år siden Bizets opera Carmen uropføres. Både publikum og anmeldere kaldte den en fiasko.

5. marts er det 320 år siden at regeringen påbød alle danske købstæder at indrette værtshuse til de rejsende.

6. marts er det 540 år siden den italienske

multikunstner Michelangelo blev født. Hans fulde navn blev Michelangelo di Lodovico Buonarroti Simoni.

10. marts er det 70 år siden Tokyo blev bombet af 334 fly med brandbomber. 120.000 omkom.

18. marts er det 50 år siden at den sovjetiske kosmonaut Aleksej Leonov som det første menneske tog sig en spadseretur i rummet.

28. marts er det 1170 år siden at vikinger, anført af Ragnar Lodbrog, indtog Paris og krævede en stor løsesum.

 

Til alle Pingvinnyts læsere: ha’ en rigtig god marts.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Regulering af satser for tabt arbejdsfortjeneste

Regulering af satser for tabt arbejdsfortjeneste

På grund af fejl i enkelte satser orienterer KL nu om muligheden for at få ens sag behandlet på ny ... læs mere
S straffer Favrskov

S straffer Favrskov

af Ken Richter, Hejrevej 12, 8382 Hinnerup ... læs mere
Indbrud i Ulstrup

Indbrud i Ulstrup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
VENSTRE HAR FREMGANG

VENSTRE HAR FREMGANG

Af formand for Venstre i Favrskov, Michael Jensen ... læs mere
Comedy Night vender tilbage til Hadsten

Comedy Night vender tilbage til Hadsten

Af Simon Olsen, Salgs- & Eventchefen i Hadsten Håndbold ... læs mere
Trækker sig fra sit topjob i FN-panelet

Trækker sig fra sit topjob i FN-panelet

Helle Thorning-Schmidt vil alligevel ikke jagte skatteunddragere ... læs mere
Den ultimative lyd af forår

Den ultimative lyd af forår

Kun en uges tid efter kyndelmisse synger lærken ... læs mere
Stormskader i Favrskov

Stormskader i Favrskov

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
NYE BORGERE ER MEGET VELKOMNE I FAVRSKOV

NYE BORGERE ER MEGET VELKOMNE I FAVRSKOV

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd, formand for Børne- og Skoleudvalget og borgmesterkandidat for Venstre ... læs mere
Loading...