|

MÅNEDENS KLUMME.

Af Sven Erik Ginge

jour. emer.

 

Så gik august, og Hadstens tre folkeskoler blev genstartet. Man må antage, at elever og lærere var nogenlunde friske efter sommerferien, og de fleste glædede sig vist. ”Dansk center for undervisningsmiljø” har lavet en undersøgelse om børns skolegang. I Favrskov Kommune svarer 85,7 procent af børnene, at de er glade for at gå i skole.

De blev også spurgt om de gerne vil lære noget i skolen. Her er det kun 79,8 procent der svarer ja. Så der må altså være nogle stykker som tror, de går i skole som tidsfordriv. Det vil nok være en god ide om lærerne kunne spotte netop dém.

 

Det vil måske også være en god ide at overveje, hvad man lokalt har at tilbyde nye borgere. De negative ting ser ud til at overskygge de positive ting i folks bevidsthed, når de skal vælge hvor de vil bo. Folk står ikke længere i kø ved kommunegrænsen for at bosætte sig i Favrskov. Det afspejler sig i huspriserne, der er faldet ret markant i Favrskov – faktisk som et af de eneste steder i landet.

Der er dog fortsat stor forskel på både efterspørgsel og pris, og billedet står meget skarpt: jo længere vestpå man kommer, jo billigere bliver boligen.

I Hinnerup er kvadratmeterprisen på 15.118 kr., i Hadsten 11.903 kr., i Hammel 9.232 kr., og i Ulstrup kun 6.578 kr. pr. kvadratmeter. Hvis man leger lidt med tallene, og opfinder en gennemsnitsvilla på 150 kvm., så vil den i Hinnerup koste 2,3 mio. kr., i Hadsten 1,8 mio. kr., i Hammel 1,4 mio. kr., mens man i Ulstrup får penge tilbage på en million.

Og hvad er så læren af faldet i huspriserne? Når efterspørgslen er stor stiger prisen på en vare. Måske burde Favrskov – virksomheder, kommune, foreninger, os alle sammen – til at markedsføre os både bedre og mere. Ingenting kommer som bekendt af sig selv. Heller ikke fremgang.

 

I august sagde vi farvel til erhvervschef Dan Skovgaard, der som afsked kritiserede konkurrencen mellem Favrskovs hovedbyer. Der er brug for en hovedstad, mener han, og det har han sikkert ret i. Men det er jo netop i håb om at blive hovedstaden, at de tre næsten lige store byer konkurrerer mod hinanden. Det har erhvervschefen åbenbart brugt otte år på at opdage, og de samme otte år på ikke at løse. Nu er han så rejst til et lignende job i Vesthimmerlands Kommune. Og mon ikke han her møder nøjagtig de samme udfordringer mellem Aars, Ålestrup, Farsø og Løgstør.

 

Joh, der har været nok at spekulere over helt lokalt her i august. Men tænk også lige i den kommende måned på disse mærkedage uden for kommunegrænsen:

 

2. september er det 40 år siden at regeringen opretter det første ligestillingsråd.

4. september er det 20 år siden at Peter Schmeichel kåres som Europas bedste fodboldmålmand.

10. september er det 20 år siden at Nationalforsamlingen i Irak i fuld enighed opstiller Saddam Hussein som eneste præsidentkandidat.

15. september er det 100 år siden at en kampvogn (tank) for første gang anvendes i en krig. Briterne brugte køretøjet ved Somme i Nordfrankrig.

29. september er det 10 år siden at den tyske supermarkedskæde Lidl indtager Danmark. 13 butikker åbnes på samme dag.

30. september er det 10 år siden at Jyllands Posten bringer 12 satiriske tegninger af profeten Muhammed.

 

Til alle PingvinNyts læsere: ha’ en rigtig god september.

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Hverken Hammel eller Hadsten er en undtagelse. Desværre...

Hverken Hammel eller Hadsten er en undtagelse. Desværre…

På landsplaner 10. forretning i detailhandlen er lukket siden 2008 ... læs mere
Busdrift i Favrskov

Busdrift i Favrskov

Af Niels Kallehave DF -Tåsingevej 22 8370 Hadsten ... læs mere
Uheld på motorvejen

Uheld på motorvejen

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Flere nye spillere hos Hadsten Håndbold

Flere nye spillere hos Hadsten Håndbold

I går præsenterede vi 2 nye og i dag fortæller vi om 3 mere ... læs mere
NYT fra LMO

NYT fra LMO

Bliv klogere på økologi, græs og græsmælk ... læs mere
Far til fire i Solen

Far til fire i Solen

Firma Snigpremiere i Hadsten Bio ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 365.

Ugens naturbilleder nr. 365.

Sjældent har der været så smukt overalt ! Maj maler med en fortryllende pensel, så selv de mest uanselige steder får deres moment af skønhed. Øjet kan ikke få nok - slet ikke af de gule rapsmarker og havens blomstrende ... læs mere
DET ER HELT VILDT..........

DET ER HELT VILDT……….

Vi tilbyder opskæring af dyr fortæller slagter Knud Schou fra Bakkjærsminde Gårdbutik på Hammelvej ved Laurbjerg ... læs mere
Nyt fra Kræftens Bekæmpelse

Nyt fra Kræftens Bekæmpelse

For mange kræftpatienter venter for længe på behandling ... læs mere
Aftentur til Rhododendronhaven i Langå.

Aftentur til Rhododendronhaven i Langå.

Haveselskabet, Hadsten Kredsen arrangerer en tur til Rhododendron haven i Langå d. 22. maj. Der arrangeres fælleskørsel syd for banenkl. 18.30 ... læs mere
Loading...