|

MÅNEDENS KLUMME.

Af Sven Erik Ginge

jour. emer.

 

Så gik september, og Lilleåparken blev lidt mere kedelig at besøge: de mange flotte stenskulpturer langs åen er taget ned efter i flere måneder at have pyntet på området. Et godt initiativ, som dog – næsten som forventet – blev saboteret af enkelte gæster på Lilleåmarkedet. Fire af de 23 kunstværker blev ødelagt helt eller delvist, en enkelt del endte endda i åen. Den forestillede en hvalhale, så den endte vel på en måde i det rette element.

Men ærgerligt, at der fortsat findes fjolser, som lader fornuften fare i takt med at fadøllet hældes indenbords. Men det tager ikke modet fra hverken arrangører eller kunstnere. Der er planer om en endnu større og længerevarende udstilling næste år. Vi har hørt en lille fugl synge om ”100 kunstværker i 100 dage”. Men nu vil man fornuftigvis starte tidligere og slutte udstillingen 1. august for at undgå lignende ødelæggelser næste gang. Hvis man tæller 100 dage tilbage fra 1. august 2016 kan der blive fernisering lørdag 23. april. Det er vel i grunden ikke så tosset.

 

I september har en af de lokale ugeaviser kåret ”Årets butik i Favrskov”. Avisen havde nomineret et par dusin butikker i både Hammel og Hinnerup, og endda en i Sabro (som ikke hører til Favrskov). Det kom åbenbart bag på avisen, at der også findes butikker i Hadsten, Ulstrup, Thorsø og andre steder, så nogle nomineringer herfra kom haltende bagefter.

Mon ikke den kåring mere drejede sig om hvem der annoncerer i avisen? Resultatet skal man i hvert fald ikke tage helt seriøst.

 

September var også måneden, hvor brandvæsenet i Hadsten fejrede 100 års jubilæum. Vistnok. For lokale historiekyndige sår tvivl om hvornår det hele startede. Nogle mener 1914, andre mener 1916. Så på en eller anden måde var det måske reelt nok at vælge 2015 til det runde jubilæum. Og mon ikke også brandvæsenet og de ansatte ville nå at markere, at de er til. For om kort tid starter det nye samarbejde mellem brandvæsener i flere omegnskommuner, og så ved man aldrig, om man er købt eller solgt.

Det nye samarbejde hedder ”Beredskab og Sikkerhed”. Men det betyder slet ikke, at der er sikkerhed for bedre eller bare uændret service når lokummet brænder. Det hele starter med besparelser. Og så er det givet, at der sker ændringer. 

Joh, der har været nok at spekulere over helt lokalt her i september. Men tænk også lige i den kommende måned på disse mærkedage uden for kommunegrænsen:

 

3. oktober er det 70 år siden at post- og telegrafcensuren til udlandet ophæves.

5. oktober er det 90 år siden Norge meddelte, at man ikke anerkender Danmarks ret til Grønland. Det startede en diplomatisk krise.

11. oktober er det 20 år siden Dansk Folkeparti blev stiftet.

12. oktober har Hillary og Bill Clinton været gift i 40 år.

20. oktober er det 50 år siden The Beatles fik en guldplade for singlen ”Yesterday”.

23. oktober kan sangeren Kim Larsen fejre sin 70 års fødselsdag.

31. oktober er det 140 år siden statuen af Ludvig Holberg blev afsløret foran Det kongelige Teater. Den skyldes billedhuggeren Johan Carl Henrik Theobald Stein.

 

Til alle Pingvinnyts læsere: ha’ en rigtig god oktober.

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Pitabrød med risiko for mug trukket tilbage

Pitabrød med risiko for mug trukket tilbage

Geia Food A/S tilbagekalder pitabrød grundet risiko for mug. Risiko for mug gør produktet uegnet til menneskeføde ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 477.

Ugens naturbilleder nr. 477.

Ugens cocktail består af motiver fra Julsø i Ry, gråænder, dådyr og sommerfugle, krydret med lidt blomster ... læs mere
Efterlyst for knivstikkeri

Efterlyst for knivstikkeri

Midt og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til af finde en mistænkt. Den 20-årige mand mistænkes for at være gerningsmand til grov vold ... læs mere
Ukrudtsbrænder tændte ild i udhus

Ukrudtsbrænder tændte ild i udhus

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Vis flaget for alle ramt af kræft

Vis flaget for alle ramt af kræft

Det er sommer, det er sol, og det er måske ferie for dig? ... læs mere
Fremlysning af Siberian Husky

Fremlysning af Siberian Husky

Østjyllands Politi søger ejeren af en hund ... læs mere
Pressemeddelelse fra ÆLDRESAGEN

Pressemeddelelse fra ÆLDRESAGEN

Aflyser og udskyder busture og andre aktiviteter ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: MELLEMKRIGSTIDENS BERLIN ... læs mere
Loading...