|

Marc Kaalund fra Grundfør vinder Oluf Brønnums Fonds Talentpris

22-årige Marc Kaalund vinder Oluf Brønnums Fonds Talentpris – en pris der uddeles til en nyudlært kok med et håndværksmæssigt talent ud over det sædvanlige.

Marc Kaalund og Anders Brønnum-Schou, der er bestyrelsesmedlem i Oluf Brønnums Fond og administrerende direktør/CEO hos Oluf Brønnum & Co. A/S.

 

Med prisen følger et rejsegavekort på 50.000 kroner

 

At lave mad er ikke bare et job, det er hans liv – og den store passion for gode råvarer og smagssammensætninger blev fredag honoreret, da Marc Kaalund modtog Oluf Brønnums Fonds Talentpris VEST.

Foruden Marc Kaalund, der har gået på College 360 i Silkeborg, var yderligere fire nyuddannede kokke fra erhvervsskolerne i Aarhus, Aalborg, Holstebro og Odense nominerede til prisen, som blev overrakt på Aarhus Tech.

Benene rystede, da den unge kok gik på scenen, hvor han fik overrakt prisen af bestyrelsesmedlem i Oluf Brønnums Fond, Anders Brønnum-Schou.

”Det er en kæmpe ære, og jeg er virkelig taknemmelig. Det betyder helt utrolig meget med sådan en anerkendelse,” lød det fra Marc Kaalund umiddelbart efter prisoverrækkelsen. Han ved allerede, hvad de 50.000 kroner skal bruges til.

”Pengene er en kæmpe hjælp til min drøm om at komme til Kina. Jeg vil gerne på kokkeskole derovre og prøve at arbejde i en kinesisk restaurant. Jeg har været i Kina en gang før, og synes den kinesiske madkultur er rigtig spændende,” fortalte den glade prisvinder, der arbejder på Restaurant Uafhængig.

Oluf Brønnums Fond ønsker ifølge Anders Brønnum-Schou, der er bestyrelsesmedlem i Oluf Brønnums Fond og administrerende direktør/CEO hos Oluf Brønnum & Co. A/S med denne talentpris at sætte fokus på de håndværksmæssige uddannelser – og i særdeleshed kokkefaget.

”Fonden håber på at øge opmærksomheden omkring kokkefaget og få flere til at søge denne vej ift. uddannelse. Den gode madoplevelse kræver dygtige kokke – og de er en mangelvare pt. Den udvikling skal vendes, så Danmark kan fastholde sin position som gastronomisk magtcenter, og vi som gæster også fremover har noget at se frem til, hvad enten vi besøger en restaurant, et hotel eller en kantine. Og den opgave vil vi gerne give vores beskedne bidrag til,” siger Anders Brønnum-Schou.

Han håber at talentprisen kan bidrage til et lille konkurrenceelement mellem de mest flittige og ambitiøse elever, som kan øge niveauet yderligere. Samt medvirke til at skabe et netværk på tværs af skoler blandt de nominerede elever, som de vil kunne bruge gennem hele deres karriere, som forhåbentlig bliver inden for branchen.

Arne Tang-Petersen, der er uddannelsesleder for Hotel og Restaurant på College 360, er naturligvis stolt af sin tidligere elev.

”Jeg synes, det er helt fantastisk, at Marc Kaalund har vundet prisen. Den vidner om stor ihærdighed, flid og vilje til at ville, og det har jeg den største beundring for. Prisen er med til at synliggøre, at niveauet er rigtig højt, og jeg tror, at prisen vil gøre en masse godt for Marc, men også for faget generelt,” lyder det fra Arne Tang-Petersen.

OM FONDEN

Oluf Brønnums Fond er stiftet af Kai Brønnum og Oluf Brønnum Schou i 1978. Fonden er ligeledes ejer af Oluf Brønnum & Co A/S, der har været toneangivende leverandør af køkkenudstyr og storkøkkener siden 1874.

 

TALENTPRISEN

Talentprisen udgør et rejselegat til en værdi af 50.000 kroner, der uddeles skattefrit til modtageren. De nominerede talenter, der ikke modtager årets talentpris vil i stedet modtage et gavekort udstedt af Oluf Brønnum A/S.

Prisen blev overrakt på Aarhus Tech 20. september

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Nu begynder arbejdet på den nye cykelsti

Nu begynder arbejdet på den nye cykelsti

Cykelstien mellem Svenstrup og Hammel begynder at tage form ... læs mere
NU ER DET LÆNGE SIDEN...

NU ER DET LÆNGE SIDEN…

Jeg kan tilslutte mig Ole Juuls vise ord i dagens klumme: "Hold fortællingerne i live" ... læs mere
Fotogtafer søges

Fotogtafer søges

Pingvinnyt søger et par frivillige fotografer ... læs mere
Brandøvelse i Hadsten

Brandøvelse i Hadsten

Øvelsen foregik i administrationsbygningen på Vesselbjergvej i Hadsten ... læs mere
Klubtilbud for 4.-6. kl. godt fra start på Hadsten-skoler

Klubtilbud for 4.-6. kl. godt fra start på Hadsten-skoler

178 børn er nu indmeldt i fritidstilbud for 4.-6. klasse på skolerne i Hadsten ... læs mere
annonce :  PRØV NOGET NYT : Eksotisk kød fra Laurbjerg - det er helt VILDT

annonce : PRØV NOGET NYT : Eksotisk kød fra Laurbjerg – det er helt VILDT

- stort udvalg af eksotiske specialiteter i Laurbjerg ... læs mere
LAURBJERG FÅR ET LØFT!

LAURBJERG FÅR ET LØFT!

En god nyhed, som også vil smitte af på resten af lokalsamfundet: Toget standser igen i Laurbjerg ... læs mere
2 indbrud i Hadsten

2 indbrud i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Alvorligt færdselsuheld vedHammel

Alvorligt færdselsuheld vedHammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
HUSK BLOMSTERLØGENE...

HUSK BLOMSTERLØGENE…

Husker du H. Helge Hansen? Tryk ind og se et spændende dokument fra Hadstens gamle handelsgartner ... læs mere
De Kellerske Anstalters historie

De Kellerske Anstalters historie

Foredrag v. historiker Poul Duedahl, i Ødum Præstegård, Ødumvej 32 ... læs mere
Loading...