|

Masser af gejst hos unge landmænd

Der er måske nok krise i dansk landbrug, men blandt de unge landbrugselever er der masser af gejst og tro på fremtiden.

Anders Skovgaard købte som blot 27-årig en kvægejendom ved Jelling sammen med sin hustru Marie. Han går ikke efter at blive kæmpe stor, men han satser benhårdt på at nå i top 10 blandt de mælkeproducenter, han sammenligner sig med.

 

 

Når 200 unge kommende landmænd møder op hos LMO i Søften onsdag 4. november, bliver de yderligere klædt på til fremtidens landbrug. Alle sejl er sat til for at give de unge en spændende temadag med input fra dansk landbrug og – ikke mindst – inspiration til at komme godt i gang som selvstændige landmænd. Tre unge landmænd er også på podiet og fortæller deres egne historier om etablering

 

Der er masser af drømme at spore blandt de kommende landmænd, som står på spring til at komme ud i erhvervet. Deltagerantallet til den kommende temadag, som rådgivningsvirksomheden LMO indbyder til i samarbejde med foreningen LandboUngdom, er i år rekordstort med hele 200 landbrugselever fra hele landet.

 

–        Som ung og nyuddannet vil man gerne være en del af en succes. Sådan tror jeg, at samtlige landbrugselever tænker, og derfor er en god start på deres kommende arbejdsliv utroligt vigtigt. Vi er derfor glade for, at vi med vores temadag kan være med til at klæde alle de dygtige unge mennesker endnu mere på til at møde udfordringerne – og mulighederne – i dansk landbrug, siger Jan Winther, administrerende direktør fra LMO.

 

Landbrugseleverne er i gang med den sidste del af deres uddannelse og nærmer sig dermed tidspunktet, hvor det bliver relevant at gøre drømmene til virkelighed. For hvordan gør man det? Kan man virkelig blive godkendt til at købe en ejendom som 27-årig?

 

–        Ja, det kan man faktisk godt. Men det er vigtigt at tage imod hjælp til at få trykprøvet sine idéer og til at få lagt planen for, hvordan man kommer bedst muligt i mål, fortæller virksomhedsrådgiver Rasmus Riber Rasmussen, som ofte snakker med yngre landmænd om, hvordan vejen mod målet strategisk kan gribes an.

 

Muligheder og faldgruber

 

Dansk landbrug er på mange punkter tvunget i knæ af udefrakommende omstændigheder, men tilslutningen til temadagen viser tydeligt, at landbrugseleverne gerne VIL erhvervet.

 

–        Det er fedt, at der er så mange unge, der gerne vil være landmænd og stå på egne ben. Vi oplever, at landbrugselever anno 2015 får en utrolig god uddannelse, men på denne temadag får de noget ekstra med. Den er med til at vise dem, hvilke muligheder der er, hvor man skal være særlig opmærksom, og hvor der kan være faldgruber, siger formand for LandboUngdom, Peter Jørgen Kock.

 

Temadagen for unge kommende landmænd foregår i LMO-huset, Trigevej 20 i Søften onsdag 4. november. Der er indlæg fra ”en ærlig ejendomsmægler”, en virksomhedsrådgiver, en konsulent fra Landbo Ungdom, en landbrugsrådgiver fra Jyske Bank og flere LMO-konsulenter fra fagområderne økonomi, planteavl, svin og kvæg. Derudover fortæller tre yngre landmænd om deres egen vej mod etablering

 

 

 

For yderligere info kontakt: Administrerende direktør Jan Winther på telefon 2349 0349 eller formand for LandboUngdom Peter Jørgen Kock på telefon 3013 3223..

 

 

Kort om LMO

LMO rådgiver om regnskab & skat, økonomi, planteavl, kvæg, svin, miljø, jura, byggeri, ejendomshandel, socialøkonomi, ledelse, IT m.m. Vi står klar til at assistere dig fra LMO-huse i Søften, Horsens, Viborg, Aars, Silkeborg og på Samsø.

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Kvantecomputeren
18. feb. 2020

Kvantecomputeren

Fastelavnsfest
22. feb. 2020

Fastelavnsfest

Loading...

SANG I DEN BLÅ fortsætter successen

SANG I DEN BLÅ fortsætter successen

Kaj Mørk og Karen Marie Mørk underholdt på fortrinlig vis de ca 90 fremmødte i Sløjfen ... læs mere
Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Din fiskemand MARK er på plads udenfor Kvickly i Hadsten ... læs mere
Nekrolog over Karen Tousgaard

Nekrolog over Karen Tousgaard

En sidste hilsen fra LC Hadsten ... læs mere
Vil et snævert flertal uden grund ændre Favrskovs mad og måltids politik?

Vil et snævert flertal uden grund ændre Favrskovs mad og måltids politik?

Læserbrev af Niels Kallehave, DF Tåsingevej 22 8370 Hadsten ... læs mere
Politiet vil stoppe uopmærksomme trafikanter

Politiet vil stoppe uopmærksomme trafikanter

I uge 8 sætter politiet ind med kontrol af uopmærksomme trafikanter på vejene. Det sker samtidig med, at en landsdækkende kampagne opfordrer flere til at køre bil, når de kører bil ... læs mere
Syng fra den blå.

Syng fra den blå.

Det er i morgen søndag den 16.februar kl- 14 - 15 - fri entre ... læs mere
Irsk aften i Sløjfen

Irsk aften i Sløjfen

Lørdag d. 7. marts afholder de 4 Lions klubberne i Favrskov igen Irsk aften i Sløjfen i Hadsten ... læs mere
Bilerne og badehotellerne

Bilerne og badehotellerne

af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Haserderet NARKO-kørsel

Haserderet NARKO-kørsel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...