Charlotte Green
Det konservative Folkeparti ønsker at gøre Verdensmålene synlige i Favrskov.
Klimaet er på alles læber i disse år. I Favrskov gør vi allerede meget for at reducere klimabelastningen, fx ved vores strategiske varmeplaner, diversitetsplan, spildevandhåndtering osv, men det er ikke altid lige synligt. Det synes vi i Det konservative Folkeparti er ærgerligt. Vi tænker, at mere synlighed og mere direkte fokus vil kunne gøres os bedre på klimaopgaven. Vi stiller derfor forslag i byrådssalen for at gøre Favrskovs klimaarbejde synligt. Det fortjener det.
Vi foreslår, at kommunens klimaarbejde gøres synligt gennem FN’s 17 verdensmål. Det er ikke unikt, mange andre kommuner har gjort det samme, men vi skylder borgerne i Favrskov, at kommunens arbejde også er synligt lokalt. Helt konkret stiller vi forslag om at nedsætte et §17,4 udvalg, der får til opgave at give forslag til, hvordan kommunen styrker arbejdet med klimamålene. Udvalget skal være bredt sammensat af både politiske og faglige repræsentanter fra kommunen og ikke mindst organisationer og borgere, som har viden, der kan bringes i spil her. Samtidig ønsker vi, at alle fremtidige dagsordenpunkter i byrådet indeholder en beskrivelse af, hvad den konkrete beslutning gør for at styrke et eller flere verdensmål.
Vi håber naturligvis, at byrådet er lige så engagerede i klimaet, som Det konservative Folkeparti og ser frem til, at byrådet støtter forslaget.
Flere oplysninger fås hos gruppeformand Lars Storgaard, 40258320 eller byrådsmedlem Charlotte Green, 25673828
På vegne af den konservative byrådsgruppe i Favrskov
Charlotte Green
Byrådsmedlem