|

Mulighed for at blive hurtigtestet mandag og tirsdag i Hinnerup

Mandag og tirsdag i næste uge (1.-2. februar) vil der være mulighed for, at alle interesserede borgere kan blive hurtigtestet uden tidsbestilling i Rønbæk Idrætscenter i Hinnerup.

Kommunaldirektør Jan Kallestrup opfordrer alle borgere og virksomheder til at benytte sig af den nye mulighed for at blive testet lokalt.

– Hurtigtesten har vist sig at være et positivt ekstra tiltag i indsatsen for at få brudt smittekæderne. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi nu kan tilbyde alle vores borgere at blive hurtigtestet i Favrskov. Man behøver ikke at bestille tid til hurtigtest, og der er åbent helt fra kl. 8 til kl. 20. Man møder bare op og bliver testet – og så får man svar på testen allerede efter 30 minutter. Det gør hurtigtesten til et attraktivt tilbud for mange af dem, der omgås andre mennesker i forbindelse med deres daglige arbejde, siger Jan Kallestrup.

Samtidig understreger Jan Kallestrup, at hvis man har symptomer på covid-19 eller har været i kontakt med personer, der er smittet, så skal man IKKE vælge en hurtigtest. Her kan man i stedet bestille tid til en almindelig PCR-coronatest på fx teststationerne i Hammel og Hadsten. De to teststationer i Hammel og Hadsten er blevet flittigt brugt gennem hele januar, og derfor er de nu også blevet forlænget frem til 21. februar 2021. Man skal fortsat bestille tid på www.coronaprover.dk, hvis man gerne vil PCR-testes. Hvis man ikke har NemID, kan man bestille tid til test på tlf. 7842 4242.

– Jeg er meget glad for, at vi de kommende dage kan tilbyde både PCR-test og hurtigtest lokalt i Favrskov. I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at vi aktuelt er i dialog med Region Midtjylland om at fastholde tilbuddet om hurtigtest i en lidt længere periode. Men det vil kræve, at tilbuddet bliver brugt – og derfor skal jeg opfordre alle til at gøre brug af vores nye tilbud mandag og tirsdag i Rønbæk Idrætscenter i den kommende uge, siger Jan Kallestrup.

Hurtigtest i Hinnerup

Mandag 1. februar og tirsdag 2. februar 2021, kl. 8-20

Rønbæk Idrætscenter, Ådalsvej 96, 8382 Hinnerup

INGEN tidsbestilling – man møder bare op

Medbring sygesikringsbevis

Yderligere information:

Kommunaldirektør Jan Kallestrup, tlf. 2424 6821

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Der er brug for Natteravne i Søften

Der er brug for Natteravne i Søften

SSP (Skole, Socialforvaltning, Politi) arbejder sammen med Natteravnene om at have kontakt til de unge mennesker i aften- og nattelivet ... læs mere
Høring af skolebusruter for skoleåret 2021/22

Høring af skolebusruter for skoleåret 2021/22

Nu kan du se og kommentere på skolebussernes køreplaner for skoleåret 2021/22 ... læs mere
GLÆDELIG PÅSKE!

GLÆDELIG PÅSKE!

KIRKEN OG TORVET: Tankevækkende påskeklumme, hvor Ole Juul fortæller om Grethe fra Martin A. Hansens "Påskeklokken" ... læs mere
Efter store Prisstigninger :

Efter store Prisstigninger :

Financiel vagthund vil dæmpe boligpriserne ... læs mere
”Husk, at du gør en forskel ved at passe på dig selv og andre”

”Husk, at du gør en forskel ved at passe på dig selv og andre”

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten, Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Få en gratis biodiversitetspakke

Få en gratis biodiversitetspakke

Hjælp biodiversiteten på vej i din have med en gratis biodiversitetspakke fra Favrskov Kommune ... læs mere
Tjek tømningsdagene

Tjek tømningsdagene

Favrskov Forsyning ... læs mere
Kom ind til Peter og Torben Aschelund i Skjold Burne i Søndergade i Hadsten

Kom ind til Peter og Torben Aschelund i Skjold Burne i Søndergade i Hadsten

Vi har stort udvalg i Vine, spiritus, Chocolader, blade, lotto og lotteri m.m ... læs mere
Kørsel uden kørekort

Kørsel uden kørekort

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Indbrud

Indbrud

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...