|

Muren Moth

Kampreferat Hadsten Håndbold divisionsdamer af Simon Olsen

Det blev til 2 point efter en rigtig flot opvisning i fremragende forsvarsspil og en Sophie Moth i målet, der var helt outstanding mod sin barndomsklub, hvor hun har spillet i 14 år.

Før kampen var det en nervøs cheftræner Jeppe Vestergaard, der pointerede, at Gudme virkelig havde set skarpe ud mod Ringsted. Han mente det kunne blive en fugl eller en fisk i dagens kamp. Men pigerne startede ud med bulder og brag, ja det gjorde begge hold faktisk. Da haluret havde passeret 5:32, stod der 4-3, hvor specielt Lotte Vestergaard var i hopla med vores 3 første mål.

Herfra gik der fuldstændig stilstand i målscoringen, og der skulle gå 10 minutter, før Katrine Skipper scorede det næste mål til 5-3. Herfra gik det hurtigt, og med et stærkt og velforberedt forsvar var vi foran 9-3, før man fik set sig om. Faktisk holdt Gudme en scoringspause på 17:30 minutter, før Camilla Pytlick fik reduceret til 9-4.

Med en kombination af et stærkt forsvar og en velforberedt og tændt Sophie Moth i målet, gik vi til pause foran 13-7. Efter pausen ændrede kampbilledet sig ikke . Gudme skulle virkelig kæmpe for sine mål, mens vi stille og roligt øgede føringen, bl.a. ved en flot spillende Josefine Orby, der også blev dagens topscorer med 6 mål. Når Gudme så kom til åbne chancer pillede Sophie Moth glansen fuldstændig af Gudme-skytterne.

Dog stod Sophie også for dagens “festlige” indslag, da hun laver en vanvittig redning. Men da bolden ryger op i luften, kan Sophie ikke finde bolden og drejer to gange om sig selv, og bolden rammer ned i hovedet på hende og i mål til en Gudme reducering. Det kunne hun trods alt selv tage med et smil på læben.

Med 5 minutter igen var stillingen 22-13, og det lignede en storsejr. Men et kæmpe sats offensivt fra Gudme stressede os i slutminutterne, og det endte med nogle reduceringer til slutstilling 24-19.

Efter kampen fangede vi cheftræner Jeppe Vestergaard, der var tydeligt glad for spillet og specielt forsvaret. “Vi står virkelig stærkt i forsvaret i dag og får lavet rigtig mange frikast, som dræber deres rytme. Derfor ender de også i afslutninger, hvor vi gerne vil have det, og her må vi så virkelig også kreditere en fantastisk flot målmandspræstation fra Moth, som gør arbejdet færdigt”, udtalte Jeppe.

Næste hjemmekamp bliver også en topkamp mod Vendsyssel Håndbold d. 3/11 kl. 13:30 i vestjyskBANK Arena. Begge hold ligger før kampen på en delt 3. plads, der giver adgang til oprykningskampe til Dameligaen.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Du skal til Veteranhøstdagene i Weekenden 27. og 28-juli på Holkjærgård

Du skal til Veteranhøstdagene i Weekenden 27. og 28-juli på Holkjærgård

Igen i år vises der masser af veteran-køretøjer og veteran-landbrugsmaskiner - der pløjes ,harves og høstes m.m. - og så er der også masser af oplevelser til børnene ... læs mere
Snart får 80.000 boligejere tilbudt ny ejendomsvurdering

Snart får 80.000 boligejere tilbudt ny ejendomsvurdering

Efter sommerferien vil 80.000 boligejere få tilbudt en vejledende ejendomsvurdering, der skal erstatte den nuværende offentlige vurdering ... læs mere
Så lang tid bor en dansker i gennemsnit i hus og ejerlejlighed

Så lang tid bor en dansker i gennemsnit i hus og ejerlejlighed

Husejere bor langt længere tid i det samme hus, før de sælger det, end lejlighedsejere, og der er store regionale forskelle. Se tallene her ... læs mere
Tzatziki uden dansk mærkning

Tzatziki uden dansk mærkning

Tilbagetrukne Fødevarer ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplysert ... læs mere
Indbrud i Hinnerup

Indbrud i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Din fiskemand MARK er på plads udenfor Kvickly i Hadsten ... læs mere
Kære ‘Sat på spidsen’

Kære ‘Sat på spidsen’

Jeg har noteret mig jeres oprigtige bekymring for, om den nytiltrådte socialistiske regering nu sender Laurbjergs trinbræt i syltekrukken sammen med alle de andre trafikprojekter, som ellers var med i den tidligere regerings store trafikaftale, der blev indgået sammen med ... læs mere
Loading...