|

Når 13-årige rygere svigtes…

Den nyeste undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at børn starter med at ryge som 13-årige

Det kan godt være, at mange af vi voksne også skulle eksperimentere med rygning som børn. Sådan har det nok altid været. Hvem vil ikke gerne føle sig ”voksen” i den alder?

Men det er absolut ingen undskyldning for, at børn også i dag begynder med denne kræftfremkaldende uvane. Og at mange fortsætter som rygere, som for en stor dels vedkommende også ender med at de får stillet en kræftdiagnose!

Desværre går det den forkerte vej med rygningen. I 2017 røg næsten 30 pct. af alle 16 – 24-årige. I 2013 var det 25 pct…
Og den sørgelige kendsgerning er, at 40 unge begynder at ryge. Hver dag!

Ansvaret ligger først og fremmest hos forældrene.
Det er et simpelt opdragelsesspørgsmål at forhindre mindreårige i at ryge!
Og så snart forældrene opdager, at deres teenager er begyndt med at eksperimentere med rygning, er det deres forbandede pligt at skride kontant og konsekvent ind.

Vores politikere har også et kæmpe ansvar.
Men desværre er det politiske hykleri til at få øje på. I den netop overståede valgkamp var der forskellige udmeldinger omkring, hvor meget prisen på en pakke cigaretter burde sættes op. Men de største partier ville ikke melde ud, om de kunne tilslutte sig en kolossal prisstigning, som eksempelvis Norge har gjort, og som har medført en drastisk nedgang i antallet af rygere.
Der er kun et fornuftigt ord om vores politikeres svigt i denne sag: Ansvarsforflygtigelse!

Røgfri Fremtid i Favrskov?

Byrådet besluttede den 29. maj 2018 at deltage i partnerskabet ”Røgfri Fremtid”, og samtidig blev det besluttet, at den forebyggende undervisning skulle udvides til også at omfatte 6. og 10. klasse, ligesom skolebestyrelserne skulle involveres i arbejdet med de konkrete indsatser på skolerne.

I foråret besluttede Lokalforeningen i Kræftens Bekæmpelse at udlodde en kontant præmie blandt de skoler og de skoleklasser, der har arbejdet med Røgfri Fremtid. Pengene var doneret af PingvinNyt.

Kun 1 af kommunens 13 folkeskoler responderede på henvendelsen fra Kræftens Bekæmpelse…

Her på PingvinNyt undrede vi os over dette, hvorfor vi har igangsat et ”graverarbejde”, for at undersøge, om skoleforvaltningens og de enkelte folkeskolers indsats på området lever op til de politiske intentioner, der ligger bag partnerskabet ”Røgfri Fremtid”.

De foreløbige resultater af dette ”graverarbejde” tyder desværre på, at det ikke er tilfældet…

PingvinNyt har fået temmelig henholdende svar fra forvaltningen på talrige henvendelser om sagen, ligesom en midtvejsundersøgelse ultimo 2018 viser, at der er plads til forbedringer ude på de enkelte skoler.

På baggrund af PingvinNyts henvendelser har der før sommerferien været afholdt et skoleledermøde med forvaltningen om status på ”Røgfri Fremtid” ude i de enkelte skoler.

Senest har Børne- og Skoleudvalgets formand, Birgit Liin, meddelt, at hun har bedt om en redegørelse fra forvaltningen om fremdriften af implementeringen af ”Røgfri Fremtid” på udvalgsmødet den 15. august.

PingvinNyt vil naturligvis følge sagen ”til dørs”.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ny storparcel i Hadsten i udbud

Ny storparcel i Hadsten i udbud

Storparcellen på Gl. Sellingvej 12 i Hadsten bliver udbudt til tæt-lav bebyggelse i to etager ... læs mere
ET GAMMELT POSTKORT MED ET MEJERI

ET GAMMELT POSTKORT MED ET MEJERI

En mejeriejer, en boghandler, en førstelærer. Alle medvirkende til en aktiv og levende stationsby, og alle bidrog de til dette fine postkort fra Hadsten ... læs mere
Rekordstor tilslutning til Kunst i Favrskov

Rekordstor tilslutning til Kunst i Favrskov

 Den 21. - 22. september  kl. 10 - 17 i Søften ... læs mere
Færdselsuheld i Hinnerup

Færdselsuheld i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
HSK samarbejder med anden fodboldklub

HSK samarbejder med anden fodboldklub

Holdsamarbejder er ikke altid "lutter lagkage", men jeg er glad for, at jeg kan berette om en god historie fra pigefodboldens verden ... læs mere
Litterære filmaftener i Hadsten og Hammel

Litterære filmaftener i Hadsten og Hammel

Kom til en hyggelig aften i den lokale biograf med læseinspiration og film ... læs mere
Østjyllands Politi søger medlemmer til borgerråd

Østjyllands Politi søger medlemmer til borgerråd

Østjyllands Politi opretter to nye borgerråd, hvor frivillige borgere får mulighed for både at dele deres oplevelser med politiet og drøfte nye tiltag. Målet er at sikre en tæt dialog og inddragelse af borgernes perspektiv ... læs mere
Pilotprojekt i Sundhedshuset i Hadsten

Pilotprojekt i Sundhedshuset i Hadsten

Til Alle Patient foreninger – Pensionist foreninger – Ældresagen i Favrskov Kommune ... læs mere
Indbrud i Hinnerup

Indbrud i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Favrskov er stadig blandt de bedste erhvervskommuner

Favrskov er stadig blandt de bedste erhvervskommuner

Favrskov er igen flot placeret i dette års udgave af Lokalt Erhvervsklima, der er Dansk Industris opgørelse af kommunernes erhvervsvenlighed ... læs mere
Serie 2, sejr over Østdjurs 91

Serie 2, sejr over Østdjurs 91

Af Formand for HSK-fodbold Gert Jensen ... læs mere
Loading...