NABOHJÆLP
Af Ole Juul
Der er kø ved disken, og det summer af snak om vejr og vind. Da det bliver hans tur, stiller han de seks Tuborg på disken, bestiller 6 smurte ”håndværkere” og 20 Cecil.
Rundstykkerne er allerede klar, pigerne ved, at lørdag morgen er der godt salg i dem, så det er en hurtig ekspedition. Han betaler, nå jo, en lynlotto til om aftenen skal også med. Den får han med et smil, og med et par morgenfriske bemærkninger til pigen ved kasseapparatet tager han sine varer og går. Jeg nikker til ham da han går forbi, vender mig og kaster et blik ud på pladsen.
I grunden behøvede jeg det ikke, for jeg ved, hvad jeg vil få at se. Og ganske rigtigt. Lige uden for ”tanken” holder bilen. Indenfor sidder to andre, også i arbejdstøj og bag bilen, traileren – eller hvad vi her i Jylland kalder hængeren – med en blandemaskine, en sæk cement og nogle brædder. Han sætter øllerne ind på bagsædet, smider rundstykkerne ind til ham foran og begynder at tanke benzin, mens han småsludrer med ham ved den anden tank, klædt som ham.
Det er lørdag morgen, klokken er lige godt 7, og trailerfolket er på vejene. Nu skal der ske noget, og fremme i sommerhusområdet, en god halv times kørsel herfra, venter dagens arbejde. Der skal støbes en sokkel til en ny tilbygning, der skal lægges ny terrasse eller der er et par vinduer, der skal skiftes. ”Gør-det-selv-mændene” er i gang, og der lyder overalt fra husene langs de små grusveje en egen gammelkendt melodi fra save, sømpistoler, cementblandere og hvad man nu ellers har gang i.
Slagteren har for længst bestilt arbejdet, selv kan han ikke være der, han har sin forretning at passe, men der venter jo en rund fødselsdag længere henne på måneden, og et par gode oksestege er et godt bytte for naboens veludførte arbejde. Jo, der byttes hen over sommeren, og det er ikke i penge, men i naturalier og arbejde.
Længere op ad formiddagen dukker vi andre op, der er jo altid noget, der skal ordnes og kigges til, inden vi ”flytter ind”. Efter et par timer, hvor vi får bugt med de værste muldskud, er det tid til pause, til madpakken, en øl i skyggen og lidt mandehørm og godmodigt drilleri om de andres arbejde. Der er ikke så få verdensmestre samlet her, og hvis man ellers hører godt efter, så falder der altid et par praktiske fif af. Efter en stund afbrydes snakken af naboens højtryksrenser, hans tag trænger virkelig til en kærlig omgang, og så er det i gang igen.
Sidst på eftermiddagen brydes der op, traileren pakkes, og nu går det hjemad, alle veltilpasse over, hvad de fik nået den dag. Det var ikke så lidt, og de skal nok blive færdige til aftalt tid. Derhjemme venter mutter med lørdagskyllingen og rødvinen. Det har været en rigtig god dag, og næste lørdag er de på farten igen.
Fusk, ”sort arbejde”, hvisler onde tunger, og skattefar har altid haft et godt øje til udfoldelserne, men det er sjældent det lykkes at knalde nogen. Heldigvis, for det her drejer sig ikke om at unddrage nogen noget, men om en vennetjeneste, som er en anden tjeneste værd.
Det handler om en livsform og en arbejdsproces, som man har kendt herhjemme altid, og som på sin egen måde, med sine indbyggede aftaler og uskrevne love, yder sit bidrag til det ”gode liv” blandt naboer og andet godtfolk.
