|

Nu bliver luften renere i Danmarks store byer

Folketinget har netop vedtaget skærpede miljøkrav til lastbiler, busser og varebiler i større byer.

 

 

Fra næste sommer kommer der færre gamle forurenende dieseldrevne lastbiler, busser og varebiler i gadebilledet i Danmarks større byer. 

I dag vedtog et bredt flertal i Folketinget en lov om skærpede miljøzoner, som betyder, at ældre lastbiler, busser og varebiler ikke har adgang til København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg, med mindre de har monteret et partikelfilter. Byerne bestemmer selv, om de vil indføre de skærpede miljøzoner. 

Miljøzoner er en del af regeringens klima- og luftudspil og forventes at reducere den samlede udledning af sodpartikler fra trafikken i de store byer med op til en fjerdedel.

– Vi vil ikke have forurenende lastbiler ind i vores store byer, og derfor er det dejligt, at Folketinget har vedtaget, at vi skal have opdateret vores miljøzoner efter 10 år med stilstand. Jeg er glad for, at vi nu kan tage endnu et vigtigt skridt på vejen for at få nedbragt luftforureningen, så borgerne trygt kan leve og bo i vores store byer siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Strammer håndhævelse

Regeringen vil samtidig stramme håndhævelsen af miljøzonerne, så det bliver sværere at snyde med reglerne. Det sker ved at indføre en digital kontrol baseret på digital aflæsning af nummerplader. Det betyder samtidig, at erhvervslivet slipper for bøvlet med de fysiske miljøzonemærker. De nærmere regler for den digitale kontrol fremsættes i et nyt lovforslag i næste folketingssamling.

– Vi har også indført en forhøjet skrotpræmie på 5.000 kroner til de ældste dieselbiler, og det har over 10.000 bilejere allerede benyttet sig af. Ligesom flere end 5.000 husstande har  nedlagt eller udskiftet deres gamle brændeovn mod en skrotningspræmie. Alle tre initiativer er med til at skabe renere luft til danskerne, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Fakta:
Stramningen af miljøzonerne for dieselkøretøjer falder i tre trin: 

  • Fra 1. juli 2020
    • Busser og lastbiler skal være registreret den 1. oktober 2009 eller være nyere.
    • Varebiler skal være registreret den 1. januar 2007 eller være nyere.
  • Fra 1. juli 2022
    • Busser og lastbiler skal være registreret den 1. januar 2014 eller være nyere
    • Varebiler skal være registreret den 1. januar 2012 eller være nyere.
  • Fra 1. juli 2025
    • Varebiler skal være registreret den 1. september 2016 eller være nyere.
  • Køretøjer, der ikke lever op til datokravene, kan på linje med de gældende regler få adgang til miljøzoner, hvis de har monteret et partikelfilter. Varebiler med partikelfilter vil samtidig undgå den årlige partikelfilterafgift. 
  • Vejtransporten er kilde til ca. 30 procent af de samlede NOx -udledninger og ti procent af partikeludledningen i Danmark. I stærkt trafikerede gader i myldretiden er andelen endnu højere.
  • Skærpelse af miljøzonekravene til de tunge køretøjer og varebiler forventes at reducere den samlede partikelforurening fra bilernes udstødning med 25 procent og reducere NOx-udledningen fra udstødningen med fem procent. 
  • Lovforslaget forventes at give erhvervet omkostninger til udskiftning af køretøjer og eftermontering af partikelfiltre i størrelsesordenen 160 mio. kroner frem mod 2021.

Yderligere oplysninger:
Pressesekretær Rune Gleerup, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf.: 9133 4766, rugle@mfvm.dk

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Politiet søger rette ejermænd til tyvekoster

Politiet søger rette ejermænd til tyvekoster

Østjyllands Politi søger ejerne af nogle tyvekoster, der er fundet i forbindelse med en ransagning ... læs mere
Ingen krise: Rekordsalg af sommerhuse – og få tilbage på markedet

Ingen krise: Rekordsalg af sommerhuse – og få tilbage på markedet

Der er solgt rigtig mange sommerhuse i de første fire måneder af 2020, og udbuddet er tilmed på et meget lavt niveau. Læs her hvorfor, og hvad det kan betyde for priserne ... læs mere
ÉT SOGN, TRE KIRKER

ÉT SOGN, TRE KIRKER

Formand Hadsten Menighedsråd Annette Obelitz ... læs mere
Butikkerne i Søndergade i Hadsten er ved at gøre klar

Butikkerne i Søndergade i Hadsten er ved at gøre klar

Enkelte har ikke været lukket helt, men nu bli`r der meget mere liv ... læs mere
Støt børn og unge ramt af kræft

Støt børn og unge ramt af kræft

Når du køber Bamselotteriet online, støtter du Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte – målrettet børn og unge ... læs mere
Hurtig handel foretrækkes

Hurtig handel foretrækkes

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: KRIMISERIER PÅ E-REOLEN ... læs mere
Politisk makværk koster Favrskov dyrt

Politisk makværk koster Favrskov dyrt

Af Mette Nøhr, Bestyrelsesmedlem, Det Konservative Folkeparti i Favrskov, Grønhøjvej 33, 8450 Hammel ... læs mere
Information vedrørende opstart i HSK

Information vedrørende opstart i HSK

af Martin Kryger Ahrentsen ... læs mere
Ekspert: Brug ikke kælderen til børneværelse

Ekspert: Brug ikke kælderen til børneværelse

De fleste kældre egner sig ikke til børneværelser, advarer fagekspert i Videncentret Bolius. Læs, hvorfor du helst ikke skal lave børneværelse i kælderen ... læs mere
Bagspiller fra liga til Hadsten

Bagspiller fra liga til Hadsten

Af Simon Olsen, Pr. og Eventschef Simon Olsen, Hadsten Håndbold ... læs mere
Loading...