tirsdag d. 6. oktober 2020
|

Nu er det lettere end nogensinde at få klimatjekket sin bolig

Med ganske få klik kan du nu bestille et klimatjek af uddannede fagfolk i dit nærområde. Med et klimatjek kan du få vished om, hvor sårbar din bolig er over for oversvømmelser, når uvejret rammer – og hvad du kan gøre for at sikre dit hjem.

 
 

Vi ved, at klimaet er under forandring med voldsommere og hyppigere vejrhændelser som fx stormflod og skybrud til følge.

Som boligejer er det dit ansvar at sørge for, at dit hjem er sikret, men det kan være svært på egen hånd at finde ud af, hvor sårbarhederne ligger. Derfor har Videncentret Bolius og Miljøstyrelsen nu gjort det lettere for dig at få hjælp til at sikre, at din bolig er rustet til at modstå uvejrets hærgen.

Det omfatter et klimatjek

Et klimatjek giver dig blandt andet svar på følgende:

•    Hvordan påvirker det risikoen for nye skader, at din bolig tidligere har været ramt af oversvømmelser?
•    Hvad betyder husets og grundens placering for risikoen – og hvad kan du gøre ved det?
•    Øger udearealerne nær boligen risikoen for oversvømmelse?
•    I hvilken grad kan boligens klimaskærm modstå udefrakommende vand?
•    Hvis boligen har en kælder, der fx bliver brugt til opbevaring, er den så sikret mod oversvømmelser efter skybrud o.lign.?

Læs mere om klimatjek – og bestil her

SE MEREadd

Få ro i maven med et klimatjek

Med et klimatjek kan du få din bolig gennemgået af fagfolk, der er specialister i at finde boligens svagheder i forhold til oversvømmelser. Ifølge Tue Patursson, fagekspert i klimasikring hos Videncentret Bolius, er mange boligejere usikre på, hvordan boligen er rustet imod fremtidens mere ekstreme klima.

– Vi lavede en undersøgelse i 2018, der viste, at kun én ud af fem danske boligejere har fået en fagmands vurdering af risikoen for skader i boligen ved oversvømmelse. Resten antager måske, at deres boliger er sikret tilstrækkeligt uden at vide det med sikkerhed, siger Tue Patursson. 

For at sprede mere kendskab til ordningen med klimatjek bliver den nu relanceret på klimatilpasning.dk, hvor det bliver lettere at finde fagfolk i dit nærområde.

– Med relanceringen på klimatilpasning.dk sigter vi på, at flere boligejere får kendskab til klimatjek-ordningen og får hjælp til at sikre boligen, siger kontorchef Henrik Hagen Olesen, Miljøstyrelsen.

Klimatjek udelukkende af uddannede fagfolk

Fagfolkene bag klimatjekket tæller medlemmer af Danske Kloakmestre, Kloaksektionen i DI Dansk Byggeri, DM&E Entreprenør, Danske Anlægsgartnere og De Grønne Kloakentreprenører.

Under klimatjekket vil en fagmand gennemgå både hus og grund med baggrund i praktiske erfaringer. Herefter vil du få forslag til, hvad du kan gøre for at sikre hus og grund mod fremtidens stormfloder og kraftigere regnskyl. 

Hvis du ønsker det, kan fagmanden udarbejde et tilbud på forslaget, som du kan bruge i dine overvejelser for at få klimasikret din bolig.

Et klimatjek er ikke gratis. Du betaler et gebyr, der fastsættes individuelt af rådgiveren.

Læs mere om klimatjekket, og find fagfolk i dit nærområde her.

Kilder, henvisninger og metode

Nyhed: Hold dig ajour med aktuel og relevant viden for dig og din bolig. Indholdet er uvildigt og bygger på dokumenteret viden. Se seneste nyheder.

Alle bidragsydere:

  • Ulrik Baltzer, journalist

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



”Forladte Traktorer og Entreprenørmaskiner”

”Forladte Traktorer og Entreprenørmaskiner”

Ny bog af Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Invitation: Gravmonumentet Høj Stene indvies torsdag 8. oktober 6.10.2020 11:10:02 | Moesgaard Museum

Invitation: Gravmonumentet Høj Stene indvies torsdag 8. oktober 6.10.2020 11:10:02 | Moesgaard Museum

Jyllands ældste kongelige monument, skibssætningen Høj Stene, er blevet genskabt og pressen inviteres til at deltage i indvielsen torsdag 8. oktober kl. 14.00 ... læs mere
Visioner om outdoor anlæg ved Idrætscenter

Visioner om outdoor anlæg ved Idrætscenter

I forrige uge, kunne Hadsten Kultur- & Idrætscenter (HKIC) offentliggøre at der fra 2021 vil blive tilknyttet et kampsportscenter til de eksisterende haller og gymnastiksale på Hadbjergvej ... læs mere
Modelbane Europa aflyser workshoppen i skolernes efterårsferie

Modelbane Europa aflyser workshoppen i skolernes efterårsferie

Udviklingen af smittetallet for covid-19 tvinger modelbanen til at opgive at gennemføre workshoppen ... læs mere
Gerda sætter ord på sin tilfredshed

Gerda sætter ord på sin tilfredshed

Ældreplejen i Favrskov Kommune gennemfører lige nu en brugertilfredshedsundersøgelse blandt  de borgere, der får hjælp i hverdagen. 89-årige Gerda Rasmussen er en af dem ... læs mere
Made in USSR

Made in USSR

Gratis koncert torsdag d. 8.oktober med Harmoniorkestret APO i Sløjfen ... læs mere
Bliv klogere på aktier

Bliv klogere på aktier

Overvejer du at investere i aktier, så kig forbi Hadsten Bibliotek lørdag d. 10. oktober, hvor Henning Vestergaard vil forsøge at gøre os alle klogere på aktiehandel ... læs mere
Realdania støtter Thorsø-renovering med millioner

Realdania støtter Thorsø-renovering med millioner

Favrskov har søgt og fået 4,8 mio. kr. fra Realdania til at tænke klimamæssig bæredygtighed ind i renoveringen af Tungelundskolen i Thorsø.Realdania støtter Thorsø-renovering med millioner ... læs mere
COVID-19: Dagens incidenstal i Favrskov: 10

COVID-19: Dagens incidenstal i Favrskov: 10

Incidenstallet for de seneste 7 dage pr. 100.000 indbyggere er uændret 10 i Favrskov ... læs mere
Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Din fiskemand MARK er på plads udenfor Kvickly i Hadsten ... læs mere
85 gange tak

85 gange tak

Af Birgit Liin, borgmesterkandidat og medlem af Favrskov Byråd for Venstre ... læs mere
Loading...