|

Nu kan du søge om at blive domsmand

Du skal sende ansøgning frem inden den 17. februar 2019

 
Hvis du kunne tænke dig at blive nævning eller domsmand, kan du nu søge om at blive optaget på Favrskov Kommunes grundliste.

Nævninge og domsmænd kaldes under et for lægdommere, og der søges nu efter lægdommere for perioden 2020-2023. I Favrskov Kommune skal der i alt vælges 161 personer til kommunens grundliste, der skal sendes til Vestre Landsret i marts 2019. Det er Vestre Landsret, der herefter udtager nævninge og domsmænd til By – og Landsretterne fra kommunernes grundlister.  

At være lægdommer betyder, at du i en periode på fire år deltager i strafferetssager som enten domsmand eller nævning sammen med juridisk uddannede dommere. Læs mere om at være lægdommer.

Hvis du kunne tænke dig at blive domsmand eller nævning, skal du inden 17. februar 2019 søge om at komme på Favrskov Kommunes grundliste – se nedenfor. Du skal også søge, selvom du allerede er på den nuværende grundliste, der gælder for perioden 2016-2019 og måske tidligere har prøvet at være domsmand eller nævning.

Hvem kan blive nævninge og domsmænd?

I Retsplejeloven er der regler for, hvem der kan blive nævninge og domsmænd. I loven står der, at personer, der udtages til grundlisten

  • skal være ustraffede
  • skal have valgret til Folketinget
  • skal have tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog
  • helbredsmæssigt skal være i stand til at varetage opgaven
  • ikke må fylde 80 år i den periode, hvor de er udtaget til grundlisten
  • ikke må være ministre, advokater, advokatfuldmægtige eller ansat i blandt andet ministeriers departementer, i chefstillinger i statslige styrelser, ved politiet, domstolene, anklagemyndigheden, fængselsvæsenet mv.
  • ikke må være præster i folkekirken og andre trossamfundfund

Sammensætning af grundlisten

Det er Grundlisteudvalget i Favrskov Kommune, der skal sammensætte grundlisten. Udvalget er politisk nedsat og består af fem personer.

Grundlisteudvalget har pligt til at sikre, at grundlisten udgør et alsidigt sammensat udsnit af kommunens befolkning i forhold til både køn, alder og etnisk oprindelse. Det betyder, at selvom du har søgt om at blive optaget på grundlisten, og du opfylder kravene, er det ikke sikkert, at du bliver optaget på grundlisten.

Hvordan bliver nævninge og domsmænd udtaget?

Når Grundlisteudvalget har sammensat kommunens grundliste, bliver listen sendt til Vestre Landsret. Vestre Landsret udtager herefter domsmænd og nævninge ved lodtrækning. Det er derfor ikke sikkert, at du bliver udtaget som domsmand eller nævning, selvom du står på grundlisten. Vestre Landsret indhenter straffeattester på de personer, som bliver udtrukket.  

Nævninge og domsmænd bliver udtaget for fire år ad gangen. Der er tale om et borgerligt ombud, hvilket betyder, at man med nogle få undtagelser har pligt til at virke som domsmand eller nævning i den periode, hvis man bliver udtaget.

Du får kun besked fra Vestre Landsret, hvis du bliver udtaget til nævninge- og domsmandslisten.  

Læs mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger til os

Da grundlisten skal være et alsidigt sammensat udsnit af kommunens befolkning, opfordrer Favrskov Kommune alle kvalificerede ansøgere uanset køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge om at komme på listen.

Spørgsmål og svar om at være lægdommer

  • Hvad er en lægdommer?

  • Hvad laver en lægdommer?

  • Får du kompensation?

Kontakt

Jane Mia Hesselgart, chefkonsulent
Tlf. 89 64 61 09
 
Lone Glargaard, sekretariatsmedarbejder
Tlf. 89 64 61 05
 
 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Har Banedanmark en skjult dagorden?

Har Banedanmark en skjult dagorden?

Af Anders G. Christensen (V). Folketingskandidat i Favrskovkredsen og Byrådsmedlem i Favrskov Kommune ... læs mere
Indbrud i Granslev

Indbrud i Granslev

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Litterær lørdagsquiz - med et strejf af jul

Litterær lørdagsquiz – med et strejf af jul

Lørdag d. 8. december kl. 10.30 er sidste chance i år for at deltage i Hadsten Biblioteks underholdende litterære lørdagsquiz ... læs mere
Julekoncert i Retroworld, Lerbjerg

Julekoncert i Retroworld, Lerbjerg

Med Miriam Mandipira og bandet venter der en oplevelse på højde med de bedste internationale stjerner! ... læs mere
BØRNENE VED KILDEN

BØRNENE VED KILDEN

Den 5. december tager vi med skomagerdatteren Mathea fra Søndergade og besøger Hadsten Afholdshotels køkkenregioner, hvor Annine Egestad regerer ... læs mere
Voldum får besøg af Madcirkus

Voldum får besøg af Madcirkus

Et madcirkus med fællesspisning kommer til Voldum torsdag 13. og fredag 14. december ... læs mere
Anders G. Christensen bliver formand i Sundhedshuset Hadsten A/S

Anders G. Christensen bliver formand i Sundhedshuset Hadsten A/S

Byrådsmedlem og folketingskandidat for Venstre er blevet ny formand for selskabet bag SUNDHEDSHUSET HADSTEN A/S ... læs mere
Orgelbrus og korsang i Sct. Pauls Kirke

Orgelbrus og korsang i Sct. Pauls Kirke

Mandag inviterede Hadstens to voksenkor, Hadsten Sangforening og Hadsten blandede Kor,til en velbesøgt julekoncert ... læs mere
Hadstens børn leger håndbold

Hadstens børn leger håndbold

Det startede med to håndboldtossede veninder, der savnede hallen, der savnede fælleskab og savnede foreningsliv. I dag er det 100 glade børn, der hver lørdag fylder vestjyskBANK Arena ... læs mere
5 biler involveret i sammenstød

5 biler involveret i sammenstød

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
JULEMÆRKE NUMMER 50

JULEMÆRKE NUMMER 50

Det er den 4. december, og dagens jubilæumsjulemærke bringer os omkring Lerbjerg ... læs mere
Loading...