|

Nu skal der være flere patienter i bårerummet

Fra december skal patienter, der transporteres på båre i Region Midtjylland, ikke længere regne med, at de er alene i bårerummet.

af Morten Andersen

Fremover indrettes de 30 køretøjer, som anvendes til liggende sygetransport, nemlig således, at der udover båren også er plads til en kørestol og to siddende patienter. Samtidig må patienterne acceptere en omvej på op til 60 minutter.Efter et udbud har Region Midtjylland indgået nye kontrakter om liggende og hvilende sygetransport med Falck. Kontrakterne træder i kraft pr. 1. december 2014, og i den forbindelse indsættes nye køretøjer til liggende sygetransport. Og som noget helt nyt får de patienter, der transporteres på båre, ikke længere bårerummet for sig selv. I stedet indrettes køretøjerne, så de også kan anvendes til hvilende sygetransport. Dermed kan patienten på båren få selskab af en patient i kørestol og to patienter, der sidder i særlige hvilestole.

Målet med den nye indretning er at spare penge ved at anvende samkørsel, så patienter, der skal i samme retning, kan transporteres i samme køretøj. Men for at opnå den besparelse, må de liggende patienter fremover også acceptere, at der skal køres en omvej for at hente eller bringe de andre patienter. Region Midtjylland lægger op til, at der vil kunne forekomme en forsinkelse på op til en time på grund af disse omveje.

I forvejen accepteres det, at patienterne må vente i op til 1½ time på sygehuset, inden de afhentes, ligesom det accepteres, at de ankommer op til en time før det aftalte tidspunkt.

Periode med prøvedrift

Region Midtjylland planlægger en periode med prøvedrift, hvor man vil afprøve det nye koncept i praksis. Desuden fastslår regionen, at ”udgangspunktet” er, at terminale patienter, inficerede patienter eller patienter med svækket immunforsvar ikke køres sammen med andre patienter.

Den liggende sygetransport omfatter patienter, der ikke er behandlingskrævende under transporten, idet køretøjerne dog som noget nyt udstyres med ilt. Typisk er der tale om transporter mellem sygehuse eller mellem sygehuse og hjem eller plejehjem. De behandlingskrævende kørsler udføres fortsat med ambulancer.

Kilde  : Beredskabsinfo`s nyhedsbrev

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Gå og lyt – gåtur i skoven med oplæsning

Gå og lyt – gåtur i skoven med oplæsning

Kom med på en gåtur i efterårsskoven ved Hinnerup med oplæsning af Anna Skyggebjerg og lækkerier fra Skafferiet ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 435.

Ugens naturbilleder nr. 435.

Septemberstemning i Lilleåparken. Septembermotiver fra skoven. Septemberstemning ved sø og eng ... læs mere
MISSE MØLLER; FØDT BLICHFELDT

MISSE MØLLER; FØDT BLICHFELDT

Flot, gammelt postkort med motiv af Søndergade 44. Det var imidlertid bagsiden, der var mest interessant. Tryk ind og se mere ... læs mere
Oplev den legendariske operatenor, Plácido Domingo´s 50 års jubilæumskoncert.

Oplev den legendariske operatenor, Plácido Domingo´s 50 års jubilæumskoncert.

Placido Domingo er en af den internationale operaverdens allerstørste stjerner nogensinde, og for én ganske særlig aften vender han tilbage til det betagende amfitetater, Arena Di Verona, 50 år efter sin debut. ‌ ... læs mere
Klubmesterskab i petanque

Klubmesterskab i petanque

Der var 20 deltagere, da Hadsten Idrætsforenings Petanqueklub tirsdag 17. september afholdt sit årlige klubmesterskab. Afbrudt af heftige regnbyger gennemførte de fire kampe. Sponsorer var HTC-Biler og Tandlægeklinikken Ågade ... læs mere
Kina’s kommende stjerne kom forbi Hadsten Håndbold

Kina’s kommende stjerne kom forbi Hadsten Håndbold

Jensen, Eriksen og Madsen var for en stund byttet ud med Chen, Zhang og Yu, ... læs mere
Indbrud i Søften

Indbrud i Søften

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld i Hadsten

Færdselsuheld i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...