|

Ny 10. klassemodel

– fokus på valg af ungdomsuddannelse

 

Fra skoleåret 2021/22 er 10. klasse i Favrskov Kommune klar i ny udgave med tre nye spor.

Elever, lærere, ledere, forældrebestyrelser og relevante ungdomsuddannelser har været involveret i analysen af, hvordan tilbuddet om 10. klasse skal udvikle sig. Søgningen til 10. klasse er steget markant de seneste par år. Til det nuværende skoleår søgte 121 elever tilbuddet, mens det endelige elevtal blev på 79 elever i skoleåret 2019/20.

I forbindelse med analysen af tilbuddet er der gennemført en spørgeskemaanalyse, og den viser blandt andet, at geografien spiller ind, når eleverne skal vælge et tilbud, der passer dem. Derfor vil der fortsat være 10. klasse i både Hadsten og Hammel.

I det nye tilbud får eleverne mulighed for at vælge mellem tre spor:

  • Et virksomhedsspor (almen 10. klasse)

Sporet har fokus på samarbejde med lokale virksomheder med blandt andet det formål, at eleverne får et tydeligt billede af de forskellige brancher.

  • Et fagligt/bogligt spor (almen 10. klasse)

Sporet har fokus på at skabe et fagligt løft og øget brobygning på henholdsvis erhvervsskoler og gymnasier, så eleverne gennem et længere forløb på de respektive uddannelsesinstitutioner får et reelt indtryk af arbejdsformer og det faglige niveau.

  • Et erhvervsfagligt spor (erhvervsklasse)

Sporet er organiseret, så eleverne både får 10. klasse og det første grundforløb (GF1) af en erhvervsuddannelse i løbet af skoleåret. Modellen gennemføres i samarbejde med Den Jydske Haandværkerskole i Hadsten. Der planlægges som udgangspunkt med 15-20 elever i ordningen.

Anne Gammelby Lybecker, skolechef i Favrskov Kommune, glæder sig over, at byrådet nu har godkendt udviklingen af 10. klasse:

– Vi har lavet en grundig analyse af tilbuddet, og jeg er meget glad for, at så mange parter har bidraget og givet deres mening og erfaring videre. Det har været yderst brugbart. Med det nye tilbud kan vi i endnu højere grad imødekomme de enkelte elevers behov og understøtte dem både fagligt og socialt. Men især vil de differentierede tilbud gøre det nemmere for eleverne at samle konkrete erfaringer med forskellige brancher og ungdomsuddannelser – så de kan blive mere afklaret i forhold til, om de vil gå videre med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse.

 

Dato:10. december 2020

Senest opdateret:

10. december 2020

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



VITAMIN BOOST uge 8

VITAMIN BOOST uge 8

af Erhvervschef Bente Nørgaard, Favrskov Kommune ... læs mere
Bobilen skulle altid holde over en rist!

Bobilen skulle altid holde over en rist!

Af Motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Corona: Pas på dårligt indeklima, når I er hjemme hele tiden

Corona: Pas på dårligt indeklima, når I er hjemme hele tiden

Af Journalist - Julie Trolle Boding BOLIUS ... læs mere
Muligheder for kviktest i uge 8

Muligheder for kviktest i uge 8

Bliv testet for corona uden tidsbestilling. Du bliver podet i næsen, og efter ca. en halv time bliver du ringet op, hvis testen er positiv for COVID-19 ... læs mere
Årsplanen viser retningen for Landsbyrådets arbejde

Årsplanen viser retningen for Landsbyrådets arbejde

Baglandet skal med, fremtidens fællesskaber skal diskuteres og de trafikale udfordringer kortlægges ... læs mere
Hadstens diplomat er gået bort

Hadstens diplomat er gået bort

En af Hadstens store erhvervsledere direktør Hans Gadeberg, er død kort tid før han blev 93 år ... læs mere
Kirken nytænker struktur

Kirken nytænker struktur

Af Erik Berthelsen, Thorsø ... læs mere
Hash i Hinnerup

Hash i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Fast vaccinationssted etableres i Hammel

Fast vaccinationssted etableres i Hammel

Region Midtjylland opretter i starten af marts et fast vaccinationssted i Hammel Idrætscenter, der skal fungere, indtil vaccinationerne er gennemført ... læs mere
Loading...