|

Ny direktør for Social og Sundhed i Favrskov

Ulrik Johansen Byrådet i Favrskov har ansat Ulrik Johansen som ny direktør for Social og Sundhed fra 1. marts 2020. Ulrik Johansen kommer fra en stilling som socialchef i Viborg Kommune. Tidligere har han varetaget forskellige chefstillinger i Vejle Kommune og gennem en årrække været konsulent i KL/KLK. Borgmester Nils Borring (A) glæder sig over […]

Ulrik Johansen

Byrådet i Favrskov har ansat Ulrik Johansen som ny direktør for Social og Sundhed fra 1. marts 2020. Ulrik Johansen kommer fra en stilling som socialchef i Viborg Kommune. Tidligere har han varetaget forskellige chefstillinger i Vejle Kommune og gennem en årrække været konsulent i KL/KLK.
Borgmester Nils Borring (A) glæder sig over et kompetent ansøgerfelt, hvor der i ansættelsesudvalget er fuld enighed om, at Ulrik Johansen er den helt rigtige til at varetage stillingen som direktør for Social og Sundhed i Favrskov Kommune.
– Ulrik kommer med en bred erfaring fra ansættelser i flere kommuner. Det har givet ham en stor faglig indsigt, som umiddelbart kan bruges i løsningen af de udfordringer, vi står over for på velfærdsområderne de kommende år. Jeg hæfter mig særligt ved Ulriks fokus på og evner til at skabe resultater sammen med andre – både internt og eksternt. Det er en meget vigtig kompetence i arbejdet med at sikre den fortsatte udvikling af social- og sundhedsområdet, siger Nils Borring.
Også kommunaldirektør Jan Kallestrup glæder sig til samarbejdet med Ulrik Johansen.
– Jeg er sikker på, at Ulriks stærke faglige udgangspunkt i en kombination med hans udprægede analytiske og kommunikative evner bliver en stor gevinst for såvel social- og sundhedsområdet som for Favrskov Kommune som helhed. Samtidig er Ulrik en åben, imødekommende og tillidsvækkende person, som vil repræsentere Favrskov Kommune på allerbedste vis, udtaler Jan Kallestrup.
Ulrik Johansen ser frem til at starte i Favrskov.

– Favrskov er kendt for at levere en god kvalitet i servicen over for borgerne og for at vægte det tværgående samarbejde meget højt. Det glæder jeg mig til at være en aktiv del af. Det er naturligvis også attraktivt for mig at få mulighed for at være med til at præge en hel kommunes udvikling sammen med Byrådet og direktionen. Jeg glæder mig også til at tage fat på den række af spændende opgaver og udfordringer, der er forbundet med jobbet – herunder møde de mange samarbejdspartnere og frivillige kræfter, der sammen med kommunen er med til at gøre Favrskov til et dejligt sted at bo og være borger, siger den kommende direktør for Social og Sundhed.
Ulrik Johansen er 45 år og uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2003. Han bor i Ry med sin kone og tre børn.
Ulrik Johansens karriere omfatter følgende ansættelsesforhold:
2017- Socialchef, Viborg Kommune 2014-2017: Stabschef, Velfærdsforvaltningen, Vejle Kommune 2013-2014: Digitaliserings- og analysechef, Vejle Kommune 2010-2013: Konsulent, KLK, KL’s Konsulentvirksomhed 2005-2010: Konsulent, KL, Kontor for Økonomiske Analyser og Erhverv 2004-2005: Funktionsleder, Storstrøms Amt, Økonomisk Kontor, Budgetfunktionen 2003-2004: Fuldmægtig, Storstrøms Amt, Økonomisk Kontor
Yderligere information: Nils Borring, borgmester 30 30 82 24 Jan Kallestrup, kommunaldirektør 24 24 68 21 Ulrik Johansen, kommende direktør for Social og Sundhed

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Nyt fra VELAS

Nyt fra VELAS

Besætninger søges til test af forlænget laktation ... læs mere
Nyt fra BLÅ KORS

Nyt fra BLÅ KORS

Blå Kors forlænger lukningen ... læs mere
På vej hjem fra månen?

På vej hjem fra månen?

De Radikales leder, Morten Østergaard, åbner for at udskyde deadline for en klimaaftale i lyset af corona-epidemien ... læs mere
Situationen hos Tandlægerne i Ågade i Hadsten

Situationen hos Tandlægerne i Ågade i Hadsten

Tandlæge Hanne Lillelund Olsen fortæller til PingvinNyt følgende ... læs mere
Færdselsuheld vedHammel

Færdselsuheld vedHammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
To mænd anholdt: Kan du kende kosterne?

To mænd anholdt: Kan du kende kosterne?

Østjyllands Politi efterlyser ... læs mere
Nyt fra Favrskov Erhvervsråd

Nyt fra Favrskov Erhvervsråd

"Nedlukningen af Danmark" forlænges til 13. april ... læs mere
Brændende kærlighed til plejecentrene

Brændende kærlighed til plejecentrene

Louise og Jacob Jepsen afleverer de farvestrålende blomster på Tinghøj i Hammel. Bodil, der bor på Tinghøj, kigger ud for at se de mange blomster. Bodil, der bor på Tinghøj, kigger ud for at se de mange blomster. Next slide ... læs mere
Vi savner en KRAMMER - gør du også?

Vi savner en KRAMMER – gør du også?

- så SPAR OP på en KRAMMER-KONTO ... læs mere
Loading...