|

Ny onsdagscafé åbner i Ulstrup

28. august åbner Røde Kors en ny onsdagscafé i Ulstrup Fælleshus. Ideen til caféen er opstået i et samarbejde mellem Favrskov Kommune, Røde Kors, Ældre Sagen og andre frivillige aktører.

    • Annegrete Biller fra Røde Kors Thorsø-Ulstrup glæder sig sammen med kollegerne til at åbne dørene til den nye onsdagscafé i Ulstrup Fælleshus.

28. august åbner Røde Kors en ny onsdagscafé i Ulstrup Fælleshus. Ideen til caféen er opstået i et samarbejde mellem Favrskov Kommune, Røde Kors, Ældre Sagen og andre frivillige aktører.

28. august åbner Røde Kors sin nye onsdagscafé i Ulstrup Fælleshus på Solsortevej. Caféen er åben hver anden uge, og der er kaffe og te på kanden til dem, som kigger ind til nogle timer i hyggeligt samvær.

Annegrete Biller er en af initiativtagerne til den nye café. Hun var med i arbejdsgruppen i projektet Sammen mod Ensomhed, hvor idéen til caféen opstod i et samarbejde mellem Favrskov Kommune, Røde Kors, Ældre Sagen og andre frivillige aktører.

– Vi mente i gruppen, at der måske var et behov for en café i Ulstrup, hvor man bare kan komme og mødes. Vi kan se, at der er velbesøgte caféer i nogle af kommunens andre byer, og det vil vi også gerne prøve at løbe i gang her i byen. Man skal bare møde op, og så er vi sikre på, at det nok skal blive hyggeligt, siger Annegrete Biller.

Hun er ansvarlig for nørklerne i Røde Kors Thorsø-Ulstrup og kommer derfor fast i fælleshuset. Her er der god plads til at afholde caféen, og når vejret er godt, er der også en overdækket terrasse til rådighed.

– Det er så dejligt, at vi kan bruge fælleshuset her i Ulstrup som et samlingspunkt, og vi håber, at folk vil komme og være med. Det er gratis at deltage – man dukker bare op. Vi vil gøre vores bedste for, at det bliver hyggeligt og hjælpe med at få snakken til at gå. Når jeg er her sammen med nørklergruppen, så er der liv og glade dage, og jeg håber, det samme bliver tilfældet med caféen, siger Annegrete Biller.

Hun forestiller sig, at nogle af deltagerne gerne vil spille kort eller strikke, og hun overvejer også, om man kunne invitere fx kommunens naturvejleder til at kigge forbi og fortælle om naturen. Derudover har hun en aftale med en borger fra lokalområdet, der gerne vil komme og fortælle, hvordan man laver kryddersnaps af urter fra naturen omkring Ulstrup.

– Det var der måske nogle mænd, der ville synes var særligt interessant. Men vi har ikke et fast program. Hvis folk kommer, så kan de jo fortælle, hvad de har lyst til at lave, og så gør vi det. Det vigtigste er, at folk ved, at alle er velkommen i caféen. Her kan de lære nye mennesker at kende på en uformel måde, og vi glæder os meget til at slå dørene op, siger Annegrete Biller.

Caféen er åben onsdage i ulige uger fra kl. 14.30-17. Adressen er Solsortevej 68.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Redan støtter Natteravnene i nærområdet

Redan støtter Natteravnene i nærområdet

Natteravnene er en frivillig social forening med 150 lokalforeninger, - i alt 3500 personer på landsplan ... læs mere
Spritbilist i Hammel

Spritbilist i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Mange har budt ind på direktørjob i Favrskov

Mange har budt ind på direktørjob i Favrskov

31 ansøgere vil være Favrskov Kommunes nye direktør for Social og Sundhed ... læs mere
InSide med i forskningsprojekt

InSide med i forskningsprojekt

Sammen med 34 andre kulturhuse deltager InSide i et stort forskningsprojekt ... læs mere
Hvilken kurs sætter de i Venstre?

Hvilken kurs sætter de i Venstre?

Svaret blæser i vinden… ... læs mere
Jazz i Café Sløjfen

Jazz i Café Sløjfen

Red Hot Four+1 leverer den gode frokostjazz stemning ... læs mere
Få sat pris på guldet!

Få sat pris på guldet!

Besøg vurderingseksperterne fra Lauritz.com i Lilleåsalen og få sat pris på arvegodset ... læs mere
Vi var folket

Vi var folket

Hvordan står det egentlig til i den tidligere Østblok? ... læs mere
Vil du også mindske din kræftrisiko i 2020?

Vil du også mindske din kræftrisiko i 2020?

Ved du, hvorfor man får kræft? Det er spørgsmål, vi er mange, der gerne vil have svar på. Kræft er en folkesygdom, men heldigvis er der håb endnu, for 4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges ... læs mere
Loading...