|

Ny spændende 75 års jubilæumsudgave af Blindes Jul på gaden

Hyggelig læsestof til den søde juletid.

Så er det atter tid til at have kontanter parat, når Blindes Juls sælgere fra den 23. oktober kommer og ringer på døren. Vi kan igen i år tilbyde en inspirerende udgave af vores juleblad for kun 25 kroner – langt under prisen for et ugeblad. Det er derfor ikke mange penge, du behøver at bruge for at komme i den rette jule­stemning.

Hvad kan du så læse i Blindes Jul i år?

Der er bl. a. mange spændende julehistorier og noveller både for børn og voksne, og to unge fra en forfatterskole har hver skrevet en novelle for børn.

Du kan også læse fortsættelsen af Kristine Frøkjærs julehistorie fra sidste år.

Chéri Rasmusson, der sammen med sin mand driver et hotel i Sydfrankrig, skriver om at holde Fransk jul. De er begge danske, men fejrer ofte jul sammen med franske venner.

Sognepræst Jeanette Nymann Geller har skrev om julens budskab.

Der er en artikel om den første blinde dansker, der med held har besteget Kilimanjaro.

Opgaver til de kreative.

Josefine Bjørn Knudsen har lavet en hækleopskrift, som hun kalder Julius Julemand. Bladet indeholder flere spændende konkurrencer, julespil og krydsord, som hele familien kan få glæde af. Du har også mulighed for at vinde kogebog ”Sund mad uden stress”, som vi bortlodder 100 stk. af. Er du én af de heldig ligger der en kuvert inde i blade, som blot skal sendes ind.

Bladets for- og bagside.

Forsiden af Blindes Jul er malet af Robin Haslund fra Hjørring. På bagsiden findes forslag til en 3-retters menu med 2 slags tilbehør, de er alle sunde og lette at lave.

Hvad støtter du ved at købe Blindes Jul?

Overskuddet går ubeskåret til blinde og svagsynede i Dansk Blindesamfund Kronjylland. Vi kan for pengene lave flere årlige arrangementer for vore medlemmer. Disse er til stor glæde for alle og er med til at forebygge ensomheden, som er den synshandicappedes værste fjende. Til sådanne sammenkomster må vi bruge taxaer, og takket være indtægterne fra Blindes Jul, kan vi magte disse opgaver økonomisk. De senere år har vi fået flere udgifter, da vore tidligere tilskud er bortfaldet.

Vi er rigtig glade for, at der findes mødesteder for synshandicappede i Grenå, Ebeltoft, Hammel, Ulstrup og Randers. Kreds Kronjylland giver penge til underholdning til disse eftermiddage. Indtægter fra den populære førerhundekalender går til Dansk Blindesamfunds hovedforening.

Glædelig jul.

Bestyrelsen i Dansk Blindesamfund Kronjylland vil gerne takke alle vore sælgere og købere af Blindes Jul, og ønske jer alle en rigtig glædelig jul.

Jens Peter Kristiansen

Distributør i Dansk Blindesamfund Kronjylland

Tlf. 87656010, e-mail jenspeter@post.tele.dk

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Skal du til fodbold i Århus ? - Fem nye midlertidige hot spots i Aarhus

Skal du til fodbold i Århus ? – Fem nye midlertidige hot spots i Aarhus

Østjyllands Politi opretter fem nye midlertidige hot spots for at modvirke større sammenstimlen i byen i forbindelse med superligakamp på søndag ... læs mere
Pitabrød med risiko for mug trukket tilbage

Pitabrød med risiko for mug trukket tilbage

Geia Food A/S tilbagekalder pitabrød grundet risiko for mug. Risiko for mug gør produktet uegnet til menneskeføde ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 477.

Ugens naturbilleder nr. 477.

Ugens cocktail består af motiver fra Julsø i Ry, gråænder, dådyr og sommerfugle, krydret med lidt blomster ... læs mere
Efterlyst for knivstikkeri

Efterlyst for knivstikkeri

Midt og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til af finde en mistænkt. Den 20-årige mand mistænkes for at være gerningsmand til grov vold ... læs mere
Ukrudtsbrænder tændte ild i udhus

Ukrudtsbrænder tændte ild i udhus

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Vis flaget for alle ramt af kræft

Vis flaget for alle ramt af kræft

Det er sommer, det er sol, og det er måske ferie for dig? ... læs mere
Fremlysning af Siberian Husky

Fremlysning af Siberian Husky

Østjyllands Politi søger ejeren af en hund ... læs mere
Pressemeddelelse fra ÆLDRESAGEN

Pressemeddelelse fra ÆLDRESAGEN

Aflyser og udskyder busture og andre aktiviteter ... læs mere
Loading...