|

NYT fra BOLIGSIDEN

December begynder med nyt stort fald i udbuddet af boliger

2.12.2020 06:00:00 | Boligsiden.dk

I forhold til starten af november er udbuddet af huse faldet med mere end fire procent. Det er det højeste fald på en måned siden 2010. Udbuddet af ejerlejligheder og sommerhuse rasler også ned.

Nye udbudstal fra Boligsiden viser, at der er knap 28.000 villaer og rækkehuse til salg i Danmark. Det er cirka 1.000 færre end for en måned siden – et fald på godt fire procent.

Det er yderst sjældent, at udbuddet falder flere procent på blot en måned, og der har ikke tidligere været et fald så stort på en enkelt måned siden 2010, hvor Boligsiden begyndte at føre statistik over udbuddet.

”Lige nu har vi den situation på boligmarkedet, at der kommer lige så mange nye huse til salg, som der plejer, men at salget ligger mere end 20 procent højere end normalt. På den måde bliver udbudslisterne hele tiden kortere, og det gælder for hele landet. Udbuddet falder i alle regioner, og i 91 af landets 98 kommuner,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Med det nye fald rammer udbuddet af huse for syvende måned i træk et rekordlavt niveau, og der er nu cirka 6.500 færre huse til salg end på samme tidspunkt sidste år. Det er et fald på 19 procent.

Samme vilde fald for lejligheder og sommerhuse

De nye udbudstal viser også, at udbuddet af både ejerlejligheder og sommerhuse er faldet markant den seneste måned. For sommerhuse er faldet på hele ni procent. Det er det største fald i sommerhusudbuddet på en måned siden 2010. For ejerlejligheder er der tale om et fald på 6,4 procent.

”De seneste måneder har der været rigtig godt gang i salget af ejerlejligheder, og det har medført meget store fald i udbuddet de seneste måneder. Sommerhusmarkedet er siden coronaens indtog i Danmark blevet rippet af feriesultne købere, der har brug for et dansk fristed, når nu de ikke kan komme til udlandet i samme omfang som tidligere. Der forsvinder flere boliger, end der kommer til salg, og det dræner udbuddet,” siger Birgit Daetz.

Udbuddets betydning for antallet af handler

Samlet set er der historisk få boliger på markedet lige nu, og derfor er det naturligt, hvis antallet af handler på et tidspunkt falder. Det er dog ikke udbuddet en given dag, der er afgørende. Det er snarere antallet af nye boliger til salg og antal handler, der er målestokken.

”På trods af det aktuelt historisk lave udbud, er salget af boliger langt højere end normalt, fordi der kommer nogenlunde samme antal boliger til salg, som der plejer. De bliver bare solgt hurtigere. Foreløbig har det lave udbud altså ikke sat en stopper for de mange bolighandler, og lige nu er der ingen tegn på, at det vil gøre det,” siger Birgit Daetz og kommer med et lille aber dabei:

”Nu er vi gået ind i december, der også er en speciel måned for boligmarkedet. Vi ved, at bolighandlen normalt går lidt i vinterhi frem til marts-april. Reagerer sælgere og købere, som de plejer, vil aktiviteten falde til et lavere niveau end lige nu. Omvendt ved vi også nu, at boligmarkedet ikke reagerer, som det plejer, når corona er her. Den usikkerhed tager vi med ind i 2021.”

Udviklingen i udbuddet primo december 2020:

Boligtype

Udbud primo november 2019

Udbud primo november 2020

Ændring

Villaer og rækkehuse

34.390              

27.932

-18,8 %

Ejerlejligheder

7.710

6.084

-21,1 %

Sommerhuse

8.730

5.421

-37,9 %

(Kilde: Boligsiden)

Kontakter
 

Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Hvor er den sunde fornuft?

Hvor er den sunde fornuft?

Ja man skal ikke lede efter den på Christiansborg… ... læs mere
ALLE VORES FORRETNINGER HAR ÅBENT 

ALLE VORES FORRETNINGER HAR ÅBENT 

Fra 1. marts 2021 har alle vores forretninger igen åbent. Du kan både handle i din lokale XL-BYG og på XL-BYG.dk ... læs mere
En station i Laurbjerg vil skabe udvikling – ligesom det skete i Hinnerup

En station i Laurbjerg vil skabe udvikling – ligesom det skete i Hinnerup

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd og borgmesterkandidat for Venstre ... læs mere
Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Vestjysk Bank etablerer nyt hovedsæde i Birk ved Herning   ... læs mere
Danske familier kan købe 8 ud af 10 huse på boligmarkedet

Danske familier kan købe 8 ud af 10 huse på boligmarkedet

Nye beregninger viser, at en almindelig dansk familie har råd til at købe en større andel af husene på boligmarkedet nu sammenlignet med sidste år ... læs mere
UD I NATUREN (10)

UD I NATUREN (10)

Sikke et temperaturskifte naturen har været igennem😮men "efter vinter kommer vår"😆. Vi kigger også tilbage på den våde februar 2020 kontra kolde februar 2021 ... læs mere
Sammen går vi lysere tider i møde

Sammen går vi lysere tider i møde

2020 var mildt sagt ikke et nemt år. Heller ikke for Kræftens Bekæmpelse ... læs mere
Et trinbræt i Laurbjerg er ikke en kommunal opgave

Et trinbræt i Laurbjerg er ikke en kommunal opgave

Af Mette Nøhr, Hammel - Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti i Favrskov, Grønhøjvej 33, 8450 Hammel ... læs mere
LØSAGTIGHED...

LØSAGTIGHED…

Ole Juuls tankevækkende klumme er af ældre dato, men almen gyldig - og aktuel som aldrig før ... læs mere
Flertal holder foreningerne i uvished

Flertal holder foreningerne i uvished

af byrådsmedlem for Venstre Morten Bang - Hinnerup ... læs mere
Indbrud

Indbrud

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...