|

NYT fra Favrskov Forsyning

Nye skilte øger brugervenligheden på genbrugspladser

 

Det bliver nu lettere at sortere affaldet rigtigt på genbrugspladserne i Favrskov. Favrskov Forsyning er klar med nye skilte, der med illustrationer, piktogrammer og tydelig tekst gør det nemt at finde den rigtige container.

Favrskov Forsyning har et klart mål om at forbedre sorteringen på genbrugspladserne. For meget genanvendeligt affald ender desværre i containerne til småt brændbart og deponi. Det betyder, at de genanvendelige materialer i affaldet ikke bliver genbrugt.

Et af midlerne til at nå målet, er nye skilte. I løbet af foråret skifter forsyningen de gamle og slidte skilte ud med nye på kommunens fire genbrugspladser.

Det er muligt at sortere i mere end 40 forskellige affaldstyper på genbrugspladserne i Favrskov. Derfor er det helt afgørende, at skiltene kan give kunderne en god vejledning:

– Formålet med de nye skilte er at øge brugervenligheden på genbrugspladserne. De skal gøre det lettere at navigere på pladserne. Derudover skal skiltene vejlede kunderne til at sortere affaldet rigtigt, men også inspirere og motivere til at sortere så meget som muligt, fortæller Jens Drivsholm, der er driftschef i Favrskov Forsyning.

– På de nye skilte er der tydelig tekst, klare illustrationer og et let genkendeligt piktogram, der viser hvilke typer affald, kunderne må lægge i den pågældende container. Denne kombination skulle gerne gøre det lettere for vores kunder at finde den rigtige container og nemmere at sortere affaldet bedre.

Landsdækkende piktogramsystem

Piktogrammerne på skiltene er en del af Dansk Affaldsforenings nye piktogramsystem, der er udviklet i samarbejde med KL, Miljøstyrelsen og en række affaldsselskaber fra hele landet. Visionen bag de nye piktogrammer er at lave et fælles landsdækkende system, så man vil møde det samme piktogram for en bestemt type affald, uanset om man er derhjemme, i sommerhuset, på arbejde eller besøger familien i den anden ende af landet.

– Vi vil gerne støtte op om tiltag, der grundlæggende skal gøre det lettere at sortere affald. Og hvis det nye piktogramsystem skal blive en succes, kræver det selvfølgelig, at kommuner og affaldsselskaber bakker op om initiativet, pointerer Jens Drivsholm.

Indtil videre har 45 kommuner taget det nye piktogramsystem i brug i forskelligt omfang.

Fakta:

I 2017 blev der afleveret mere end 30.000 tons affald på genbrugspladserne i Favrskov.

I 2017 var der ca. 333.000 besøgende på genbrugspladserne i Favrskov.

 

Kontakt for yderligere information:

Jens Drivsholm, driftschef i Favrskov Forsyning: 8964 5017 / jedr@favrskovforsyning.dk

 

Jytte Bach, affaldskonsulent i Favrskov Forsyning: 8964 5031 / jyba@favrskovforsyning.dk

 

Jonas Roland Pedersen, kommunikationsmedarbejder i Favrskov Forsyning: 8964 5023 / jonp@favrskovforsyning.dk

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Landsindsamling: Tv-værterne Lene Beier og Thomas Skov hylder danskerne ... læs mere
Generalforsamling

Generalforsamling

Radio Favrskov afholder generalforsamling ... læs mere
Nyhedsbrev marts 2018

Nyhedsbrev marts 2018

Informationsmøde om budget og øvrige muligheder for tilskud d. 4. april ... læs mere
Sat på Spidsen

Sat på Spidsen

Politiske kandestøberier om faste forbindelser ... læs mere
Det var et perfekt comeback”

Det var et perfekt comeback”

Fortæller Esben Hegelund ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Risiko for Salmonella i hakket oksekød ... læs mere
Musikere træner til EM

Musikere træner til EM

Det Danske Ungdoms Brass Band gæster i den kommende week-end Hinnerup og Hadsten ... læs mere
Indbrud i Hinnerup

Indbrud i Hinnerup

Politiet i Østjylland oplyser ... læs mere
Forårskoncert.

Forårskoncert.

Hadsten Sangforening har i mange år inviteret til forårskoncert ... læs mere
NYT fra VENSTRE

NYT fra VENSTRE

Flemming Nørgaard får vigtig post i KL ... læs mere
KIRKEN OG TORVET

KIRKEN OG TORVET

Elsk den brogede verden - trods al dens nød og strid. Endnu en fremragende historie af Ole Juul ... læs mere
Loading...