|

NYT fra Favrskov Kommune

Alle er velkommen til indvielse af HIMMERIGSKOVEN

Himmerigskoven indvies med taler og trommer

I trekanten mellem Hinnerup, Grundfør og Søften er 100 ha ny skov klar til den officielle indvielse lørdag 26. august 2017 kl. 10.

Himmerigskoven ligger i området mellem motorvejen og Hinnerup, og med de nye 100 ha har skoven nu næsten fordoblet sit omfang.

Den nye skov ligger ind mod Hinnerup og Grundfør, så der nu bliver adgang direkte fra byen og ud i skoven. Skoven er blevet til i et samarbejde mellem Favrskov Kommune, Hinnerup Vandværk og Naturstyrelsen.

Formålet med den nye skov er mangesidigt. Dels skal skoven sikre forsyning af rent drikkevand i fremtiden, dels skal skoven være med til at sikre en mangfoldig natur og gode muligheder for friluftsliv for beboerne i området

Indvielsen af skoven kommer til at foregå ved Rønbækvej lige ved Grundfør by med en god udsigt ud over det nye skovområde.  Lørdag 26. august 2017 kl. 10 spiller Hinnerup Garden op, og derpå er der taler af de involverede parter, og indvielsen markeres på passende vis med plantning af særlige træer på markante steder.

Bagefter er der lidt mundgodt, og der bliver mulighed for at opleve skoven sammen med nogle af fremtidens brugere: Rideklubben, løbeklubben, lystfiskere og kommunens naturvejleder, der byder på bål og jagt efter smådyr, eller hvis man er mere til det rolige, kan man høre om skoven og grundvandet.

Repræsentanter for de tre involverede parter – Nils Borring, borgmester i Favrskov Kommune, Bjarne Wiese, formand for Hinnerup Vandværk og Søren Hald, skovrider ved Naturstyrelsen Søhøjlandet – håber, at mange vil tage del i åbningen:

– Det er ikke så tit, der bliver indviet en offentlig skov i ens nærområde, så det er virkelig en festdag for både børn og voksne. På sigt skal Himmerigskoven gerne blive til glæde og gavn for borgerne i området med plads til både træer, blomster, et rigt dyreliv og mange forskellige udendørs aktiviteter. Samtidigt har skoven også det formål at passe på grundvandet i området, så projektet giver på alle måder rigtig god mening.

Se kort over området på www.favrskov.dk, hvor der også er angivet parkeringspladser og adressen Rønbækvej 14 A som mødested.

Samme dag fejrer Hinnerup Vandværk desuden 85 års jubilæum og inviterer til åbent hus fra kl. 12 på Herredsvej i Hinnerup. Den adresse er også markeret på kortet.

Den nye del af Himmerigskoven er på 100 hektar, og her ved indvielsen er de første 45 hektar tilplantet. Resten tilplantes i foråret 2018 mellem Grundfør og Hinnerup.

 

Yderligere information:

Ole Juul Andersen, distriktsfuldmægtig, Naturstyrelsen Søhøjlandet, 20 41 55 40

Karin Hvidberg Nilsson, afdelingsleder i Favrskov Kommune, 24 34 65 15

Bjarne Wiese, formand for bestyrelsen i Hinnerup Vandværk, 21 46 30 20

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Teaterleg
12. nov. 2017

Teaterleg

Pape vender hjem
14. nov. 2017

Pape vender hjem

Loading...

Flexbussen kommer til Favrskov Kommune

Flexbussen kommer til Favrskov Kommune

Af medlem af Favrskov Byråd Kurt Andreassen, Venstre ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Risiko for biller i økologisk brune fuldkornsris ... læs mere
NYT fra LMO

NYT fra LMO

LMO ansætter ny salgs- og marketingchef ... læs mere
Vigtigt med en FGU-skole til Favrskov

Vigtigt med en FGU-skole til Favrskov

Af Erling Kvist Andersen, Fredensgade 11B, Hinnerup, Formand for Arbejdsmarkedsudvalget, og Isabell Friis Madsen, Hjaltesvej 31, Hadsten, Formand for Børne- og skoleudvalget ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Flødeis uden allergenmærkning for æg ... læs mere
Kom og vær med i Royal Run Aarhus!

Kom og vær med i Royal Run Aarhus!

Kan du se det for dig? 2. Pinsedag – Forår – Fridag - Sol over Aarhus ... Kronprinsen er i byen og vi fejrer hans 50 års fødselsdag ... læs mere
BØGER ER DA DET BEDSTE

BØGER ER DA DET BEDSTE

Så har man snart læst nok om skumle byrådskandidater. Nu rask i boghandlen efter lødigt læsestof ... læs mere
Nye træer plantet

Nye træer plantet

Det er ikke længe siden, at man fældede en masse gamle træer på Neder Hadstenvej. Der er nu sat nye op og Hadsten er blevet lidt grønnere igen ... læs mere
Jul-jul-jul

Jul-jul-jul

Af Herluf Nydam Jensen, formand for Hadsten Lokalarkiv ... læs mere
Flere PLANTER i plakatskoven

Flere PLANTER i plakatskoven

Pingvinnyts fotograf Jørgen Amorsen har været en runde i dag kl.12 hvor det blev lovligt at plante plakater - Her tilfældigt udvalg ... læs mere
Færdselsuheld på motorvejen

Færdselsuheld på motorvejen

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Favrskov Venstre ønsker en udbygning af Hammel Neurocenter

Favrskov Venstre ønsker en udbygning af Hammel Neurocenter

Formålet med mødet er, at Venstres spidskandidater til byråds- og regionsrådsvalg bliver helt opdateret på status for specialhospitalet ... læs mere
Loading...