Trænere/ledere i nyt HSK-tøj med tryk/reklame for HSK Fodbolds to hovedsponsorer: NMT EL-SERVICE og BYENS VVS.
af Gert Jensen
Jeg brugte min lørdag eftermiddag på NMT Arena til træneropstart i godt selskab med ungdomsudvalget og ca. 30 engagerede ungdoms- og seniortrænere i HSK Fodbold.
Ungdomsformand Morten Andresen havde sammensat et godt program, og dagens højdepunkt var et oplæg af Lars Friis, assistentræner for AGF’s superligamandskab. Lars holdt et godt oplæg om Det offensive spil i AGF. Super inspirerende at høre på Lars Friis, og de to timer fløj afsted.
Jeg bed især mærke i: Passion er det vigtigste for Lars. Og så synes jeg også godt om disse ord: Mistakes are proof that you are trying. Lars Friis henter f.eks. inspiration fra Salzburg og Dortmund. Vedlagt lidt billeder fra dagen. En glædelig overraskelse var det, at Lars Friis havde en AGF-spilletrøje med alle spillernes autografer. Trøjen vil snarest muligt komme op at hænge i Klubhuset.
På billedet øverst ses trænere/ledere i nyt HSK-tøj med tryk/reklame for HSK Fodbolds to hovedsponsorer: NMT EL-SERVICE og BYENS VVS.




