|

Nyt fra Kræftens Bekæmpelse

Forskning skal styrke opfølgning efter kræft for socialt sårbare

 

11-04-2016

De ’gamle’ kontrolbesøg efter kræft bliver i øjeblikket erstattet af nye opfølgningsprogrammer, som skal tilrettelægges mere individuelt i forhold til den enkelte patient. Et nyt forskningsprojekt skal bidrage med viden om, hvordan opfølgningsprogrammerne organiseres bedst muligt uden at tabe socialt sårbare patienter på gulvet.

Forsker Camilla Hoffmann Merrild skal bidrage med viden til at skabe gode opfølgningsforløb til socialt sårbare efter kræft. Privatfoto

 

 

Tidligere undersøgelser har vist, at sociale forhold spiller en stor rolle for, hvordan kræftpatienter klarer sig. Socialt sårbare mennesker får stillet kræftdiagnosen senere end mennesker med høj uddannelse og indkomst. Derfor har de en ringere chance for at overleve sygdommen.

Baggrunden for det nye forskningsprojekt er en bekymring for, at de nye opfølgningsprogrammer kan blive et nyt område, som er præget af social ulighed. Det forklarer antropolog ph.d. Camilla Hoffmann Merrild, der står i spidsen for projektet. Hun skal undersøge, hvordan deltagerne søger læge, når de er færdige med kræftbehandlingen.

– Hvad sker der med dem, der måske ikke er så opmærksomme på deres krop, eller måske ikke lige sætter deres helbred i første række? Mange har også flere sygdomme samtidig, som kan gøre det sværere at opdage tegn på, at kræften er vendt tilbage, siger Camilla Hoffmann Merrild, der forsker ved Center for Forskning i Cancer Diagnostik i Praksis ved Aarhus Universitet.

Forskeren er med hos lægen

14 færdigbehandlede kræftpatienter indgår i projektet, som er baseret på et såkaldt feltarbejde. Det vil sige, at Camilla Hoffmann Merrild deltager i deres hverdagsliv så meget som muligt i en periode på 8-10 måneder, og følger patienterne, når de gør brug af sundhedssystemet.

Planen er at møde deltagerne på hospitalet, når de er færdige med deres kræftbehandling og følge dem i overgangen fra hospital til praktiserende læger.

– Jeg vil undersøge, hvordan deltagerne lever videre med deres sygdom. Man forlader hospitalet med besked om, at man skal handle på en bestemt måde, men når man så kommer ud i hverdagslivet, sker der jo en masse andre ting, der også har indflydelse på, hvordan man handler, siger Camilla Hoffmann Merrild.

– Det handler ikke kun om den enkelte, men også om de rammer, som samfundet sætter op, og som vi alle sammen skal handle indenfor. Hvad sker der for eksempel hos den praktiserende læge – hvad forventes der af patienten, der kommer med et symptom eller en bekymring?

De første af de nye opfølgningsprogrammer blev igangsat 1. juni 2015, og i løbet af i år skal opfølgningsprogrammer for de fleste kræftsygdomme være udrullet. Endnu findes der ikke et overblik over, hvordan det står til med implementeringen.

Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen

Kræftens Bekæmpelse støtter forskningsprojektet ’Sårbarhed i cancer tilbagefald. Et antropologisk studie af lægesøgning efter en kræftdiagnose’ med 764.000 kr.

Forskningsprojektet er gået i gang og løber indtil slutningen af 2017. Det udgør en del af en større og omfattende afdækning af almen praksis rolle i de nye opfølgningsprogrammer for kræft, som Center for Forskning i Cancer Diagnostik i Praksis har igangsat.

Sidst ændret 11.04.2016

Af Marianne Vestergaard

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Fornuftigt halvårsregnskab fra Vestjysk Bank trods corona  ... læs mere
Kommentar til Eva Damsgaards læserbrev

Kommentar til Eva Damsgaards læserbrev

Af Grethe Villadsen Byrådsmedlem (A) Formand Social og Sundhedsudvalget ... læs mere
Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Et dejligt gammelt billede fra Lyngå dukkede op ved en gennemgang på vores arkiv ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 481.

Ugens naturbilleder nr. 481.

Ekstraudgave i anledning af, at høsten er i hus mange steder ... læs mere
Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

STUDIESTART: For mange unge i Kronjylland rimer forsikring på forvirring. For hvilken forsikring er den rigtige, kan man tegne en fælles forsikring i bofællesskabet, og behøver man overhovedet at tegne én? Ja, lyder svaret fra GF Forsikring ... læs mere
Minimumsnormering på ældreområdet.

Minimumsnormering på ældreområdet.

Af Mercedes Czank, Formand Dansk Folkeparti,  Favrskov ... læs mere
Man binder os på mund og hånd...

Man binder os på mund og hånd…

… men man kan ikke binde ånd! ... læs mere
BUM – og så stod tiden stille!

BUM – og så stod tiden stille!

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Loading...