|

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Pårørende risikerer selv at blive patienter

 

01-09-2017
Forskningen viser, at pårørende har risiko for at udvikle stress eller depression, hvis ikke de får den rette hjælp. Mange pårørende ønsker at blive mere inddraget i behandlingen og savner opmærksomhed omkring deres behov. Det skal der gøres noget ved, mener Kræftens Bekæmpelse.

Susanne Nielsens mand er uhelbredelig syg af kræft. Susanne har fået hjælp til at håndtere sin angst for at miste og finde overskud i hverdagen. Kræftens Bekæmpelse sætter i denne uge fokus på pårørende.

Man skal se og høre den pårørende som et individuelt menneske. Alle har behov for et sted, hvor man kan få luft, og hvor der er nogen der spørger, hvordan har du det? Hvordan har børnene det? Er der noget, du har behov for?

Laila Walther, afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse

’At være pårørende til en kræftpatient’ hedder en stor spørgeskemaundersøgelse, som Line Lund, ph.d. ved palliativ medicinsk afdeling på Bispebjerg hospital, har gennemført. Her blev 590 pårørende spurgt til, hvilke opgaver de har påtaget sig i forløbet, hvilke konsekvenser sygdomsforløbet har haft for dem, og hvordan har de oplevet samspillet med læger og sygeplejersker.

Undersøgelsen viste, at mange pårørende påtager sig mange og store opgaver, når en af deres nære bliver ramt af kræft, og mange er utilfredse med den måde, de bliver inddraget i behandlingen. De oplever ikke, at sundhedspersonalet er opmærksomme på deres behov og savner viden om, hvordan de bedst kan støtte den syge.

– Tendensen er, at man er indlagt i kortere og kortere perioder og dermed lægges mere og mere ansvar over på de pårørende. Hvis de ikke får den rette støtte og viden om, hvordan de kan hjælpe og hvad de skal holde øje med, risikerer vi, at de pårørende bliver helt kørt ned – og så står vi pludselig med to patienter, siger Line Lund og fortsætter:

– Noget af det, der kom mest bag på os var, at vores undersøgelsen viste, at det ikke kun er de nærmeste pårørende, der oplever den her stress. Det kan ramme alle pårørende til en kræftpatient.

Læs mere: Reaktioner hos pårørende

Læs mere: Få rådgivning og støtter fra Kræftens Bekæmpelse

Hospitaler skal have en pårørendepolitik

At man skal tage de pårørendes behov alvorligt, dokumenterer en anden netop offentliggjort undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. Den viser, at mænd, hvis kone eller kæreste rammes af brystkræft, har otte pct. større risiko for at få en depression, end andre mænd i parforhold.

De fleste hospitaler har en pårørendepolitik, hvor der står, at pårørende har ret til individuelle samtaler, hvor man drøfter deres behov – men desværre oplever mange kun alt for sjældent, at det sker. Det fortæller Laila Walther, chef for Patientstøtte og Lokal Indsats i Kræftens Bekæmpelse.

– Norge og Sverige har lovgivet om, hvad sundhedspersonalet skal gøre i forhold til børn som pårørende. En sådan lov presser vi også på for at få i Danmark, siger Laila Walther, afdelingschef for Patientstøtte og Lokal Indsats i Kræftens Bekæmpelse

– Man skal se og høre den pårørende som et individuelt menneske. Alle har behov for et sted, hvor man kan få luft, og hvor der er nogen der spørger, hvordan har du det? Hvordan har børnene det? Er der noget, du har behov for? Og hvor man måske kan få stillet de spørgsmål, man måske ikke har lyst til at stille, mens den syge er til stede, siger Laila Walther, og fortsætter:

– Især er det vigtigt at være opmærksom, hvis der er børn i familien. I Sverige og Norge er der lovgivet om, hvad sundhedspersonalet skal gøre i forhold til børn som pårørende – en sådan lov presser vi også på for at få indført i Danmark, da det er en stor mangel.

Læs mere: Partnere til brystkræftramte har større risiko for depression

Hele familien rammes

Line Lund er enig, at der er et behov for bedre inddragelse og mere information til de pårørende. På baggrund af hendes forskningsprojekt er der derfor igangsat projekter, der skal forsøge at klarlægge, hvordan det kan gøres.

I øjeblikket analyserer hun resultaterne af et projekt fra Herlev Hospital, hvor personalet har forsøgt at forbedre informationen til pårørende til ny diagnosticerede kræftpatienter. De pårørende blev spurgt, om de havde savnet information på en række specifikke områder, og gav de udtryk for at have savnet information,  fik de tilbudt en samtale med sygeplejersken. Og snart starter andet projekt, hvor man undersøger, hvordan man kan forbedre støtten til pårørende til døende patienter.

– Mange patienter har et ønske om at dø hjemme, men det kræver rigtig meget af de pårørende. De skal have den rette støtte og hjælp, så de bliver ordentlig rustet til det, forklarer Line Lund.

Lovgivning om børn som pårørende

Kræftens Bekæmpelse mener ikke, at det kun hospitalerne, der skal være opmærksomme på de pårørende. Det gælder også praktiserende læger og kommunen.

– Man kan eksempelvis have et pårørenderåd, der kan rådgive om, hvordan kommunen kan hjælpe bedst muligt. Kommunerne kan også oprette forskellige mødesteder, hvor pårørende kan møde andre, der står i en lignende situation. Vi mener også, at skolerne bør oprette grupper for børn, der enten har en syg forælder eller børn der mistet. Målet er at 50 pct. af landets skoler i 20202 har oprettet børnegrupper, siger Laila Walther.

Læs mere: Børn i kræftramte familier

Læs mere: Vi skal huske at kramme hinanden hver dag

Resultater fra ’At være pårørende til en kræftpatient’

Rollen som pårørende kan have en negativ effekt på fysisk og psykisk helbred:

  • 59 pct. af de pårørende oplever stress
  • 51 pct. oplevede at sundhedsprofessionelle kun nogle gange eller sjældent, viser interesse for, hvordan de har det
  • 33 pct. af de pårørende er utilfredse med den måde, de bliver inddraget i forløbet
  • 28 pct. har ikke haft mulighed for at tage en pause fra patientens sygdomsforløb

Læs mere: Gode råd til pårørende

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Julestue
13. nov. 2017

Julestue

Pape vender hjem
14. nov. 2017

Pape vender hjem

Loading...

NYT fra LMO

NYT fra LMO

LMO klær unge på til livet som landmænd ... læs mere
Indbrud i privat bolig

Indbrud i privat bolig

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Nu kan affaldet atter bo pænere

Nu kan affaldet atter bo pænere

Så er affaldssituationen i Søndergade i Hadsten igen blevet normaliseret ... læs mere
Livet skal være lettere for de handicappede

Livet skal være lettere for de handicappede

Vi har modtaget følgende fra Lone Glarbo (V), formand for Social- og Sundhedsudvalget i Favrskov, kandidat til KV17, Århusvej 55, 8382 Hinnerup ... læs mere
Mest mulig livskvalitet for vores ældre borgere

Mest mulig livskvalitet for vores ældre borgere

Af byrådsmedlem Dorte Winther, Venstre, Hammel ... læs mere
Afsluttende svar til Erling Kvist Andersen om flygtninges sygefravær

Afsluttende svar til Erling Kvist Andersen om flygtninges sygefravær

Af Eva Damsgaard, Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti ... læs mere
Socialdemokrater på tur

Socialdemokrater på tur

På en smuk og kold november dag tog de socialdemokratiske byrådskandidater fra Hadsten - området på tur ... læs mere
Husk deadline for at brevstemme

Husk deadline for at brevstemme

Fredag 17. november 2017 kl. 16 er sidste mulighed for at brevstemme i Favrskov Kommune inden kommunal- og regionsrådsvalget 21. november 2017 ... læs mere
Erhvervsområde i Søften Nord

Erhvervsområde i Søften Nord

06.11.2017: Forslag til lokalplan nr. 354 ... læs mere
Til dig som førstegangsvælger

Til dig som førstegangsvælger

Skal du stemme for første gang til kommunal- og regionsrådsvalget ... læs mere
ARKIVETS DAG

ARKIVETS DAG

Hadsten Lokalarkiv holdt åbent hus lørdag den 11.11.2017 og PingvinNyt var på besøg ... læs mere
Loading...