|

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Forbrugerne fejlvurderer kalorieindhold i fastfood

De færreste danskere ved, hvor mange kalorier der er i forskellige fastfoodprodukter. Det viser en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk, der sammen med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen opfordrer fastfoodbranchen til at indføre kaloriemærkning i restauranterne.

Oplysning om kalorieindhold kan være med til at forebygge overvægt, som er årsag til kræft og andre sygdomme.

Forbrugerne har ikke kun brug for at kende prisen – de skal også kende kalorieindholdet i en vare. Det mener Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og Forbrugerrådet Tænk. Montage: Punch Design

Kaloriemærkning giver folk en viden og en mulighed for at vælge et måltid med færre kalorier, og det er nødvendigt, hvis vi skal stoppe den kedelige stigning i antallet af overvægtige.

Gitte Laub Hansen, projektchef i Kræftens Bekæmpelse: -Forbrugerne gætter både for højt og for lavt – men mest det sidste, når de skal forsøge at ramme kalorieindholdet i de konkrete produkter: En Big Mac Menu fra McDonalds, en cafe latte fra Starbucks, en sandwich, en juice fra Joe and The Juice og en smørcroissant fra 7-Eleven.”

Det viser en undersøgelse blandt 1.138 forbrugere foretaget af Forbrugerrådet Tænk.

Mere end 7 ud af 10 af de adspurgte rammer over 25 pct. forbi, når de i undersøgelsen bliver spurgt til kalorieindholdet i disse konkrete fastfoodprodukter.

Deltagerne havde fået oplyst, hvad det anbefalede indtag af kalorier er for en gennemsnitsdansker, før de besvarede spørgsmålene.

– Undersøgelsen peger på, at forbrugerne fejlvurderer kalorieindholdet. Derfor vil det give god mening at give de oplysninger klart og tydeligt. De fleste ved nok, om forskellige former for fastfood er sundt eller usundt, men forbrugerne bør have bedre muligheder for at måle de forskellige alternativer op mod hinanden, siger Lars Pram, der er direktør i Forbrugerrådet Tænk.

Kaloriemærkning virker

En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at vi spiser mindre, når vi på restaurantens menutavle kan se, hvor mange kalorier der er i maden.

Derfor er oplysning om kalorieindhold – kaloriemærkning – et godt redskab til at forebygge overvægt, som kan føre til kræft og andre sygdomme, siger Gitte Laub, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelses afdeling for Forebyggelse og oplysning.

– Mange danskere spiser fastfood og takeaway, som typisk indeholder flere kalorier end den hjemmelavede mad. Kaloriemærkning giver folk en viden og en mulighed for at vælge et måltid med færre kalorier, og det er nødvendigt, hvis vi skal stoppe den kedelige stigning i antallet af overvægtige, siger hun.

Kræftens Bekæmpelse har sammen med Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og Forbrugerrådet Tænk udarbejdet et sæt anbefalinger til, hvordan fastfoodindustrien i Danmark på en enkel måde kan indføre kaloriemærkning.

Kalorieangivelserne er allerede lovpligtige på færdigpakket mad i supermarkeder, og ordningen bør udvides til også at omfatte fastfood og mad fra såkaldte konceptstyrede restauranter, mener de fire organisationer.

Kaloriemærkning på fastfood får folk til at spise mindre

Kalorier på menuen

Så mange kalorier er der i maden

I Tænks undersøgelse har 1.138 forbrugere i april 2016 svaret på spørgsmål om energiindholdet i forskellige typer fastfood. Respondenterne fik en beskrivelse og et billede af fire forskellige typer snacks, drikkevarer eller menuer. De blev derefter bedt om at angive, hvor højt et energiindhold der var i det afbillede.

Det rigtige kalorieindhold i de fire produkter er:

1 Bic Mac fra McDonald’s med 1 stor pommes frites, 1 stor Coca Cola, 1 pommes frites dip og 1 ketchup: 5.111 kj / 1.218 kcal

1 Caffe Latte (Tall, 35 cl) fra Starbucks: 628 kj / 150 kcal

1 Smørcroissant fra 7-eleven: 1.448 kj / 347 kcal

1 Joe’s Club (sandwich med kylling, avocado og tomat) og 1 stor Iron Man juice (jordbær, kiwi og æble) (47 cl): 2.728 kj / 652 kcal

Deltagerne i undersøgelsen fik oplyst, at det daglige energibehov for en gennemsnitsdansker er 8.400 kilojoule (kj) eller 2.000 kilokalorier (kcal).

 

Kilde Forbrugerrådet Tænk

Sidst ændret 07.07.2016

Marianne Vestergaard

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Venstres næste træk: Skoleskak

Venstres næste træk: Skoleskak

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd og borgmesterkandidat for Venstre, formand for Børne- og Skoleudvalget ... læs mere
Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Fornuftigt halvårsregnskab fra Vestjysk Bank trods corona  ... læs mere
Kommentar til Eva Damsgaards læserbrev

Kommentar til Eva Damsgaards læserbrev

Af Grethe Villadsen Byrådsmedlem (A) Formand Social og Sundhedsudvalget ... læs mere
Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Et dejligt gammelt billede fra Lyngå dukkede op ved en gennemgang på vores arkiv ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 481.

Ugens naturbilleder nr. 481.

Ekstraudgave i anledning af, at høsten er i hus mange steder ... læs mere
Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

STUDIESTART: For mange unge i Kronjylland rimer forsikring på forvirring. For hvilken forsikring er den rigtige, kan man tegne en fælles forsikring i bofællesskabet, og behøver man overhovedet at tegne én? Ja, lyder svaret fra GF Forsikring ... læs mere
Minimumsnormering på ældreområdet.

Minimumsnormering på ældreområdet.

Af Mercedes Czank, Formand Dansk Folkeparti,  Favrskov ... læs mere
Man binder os på mund og hånd...

Man binder os på mund og hånd…

… men man kan ikke binde ånd! ... læs mere
BUM – og så stod tiden stille!

BUM – og så stod tiden stille!

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Loading...