|

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Krystaller kan forbedre behandling med indre stråleterapi

18-07-2016

Danske forskere har udviklet en ny og banebrydende teknik. Ved hjælp af bittesmå krystaller kan man se præcis, hvor strålerne rammer, og hvor stor stråledosis der kommer frem til kræftsvulsten hos de patienter, der får indre stråleterapi. Det betyder, at behandlingen kan overvåges og gøres mere sikker for den enkelte patient. Teknologien testes lige nu på patienter med prostatakræft.

Kari Tanderup

Patienter med kræft i livmoderhalsen eller prostata, kan i nogle tilfælde få en form for indre strålebehandling, der kaldes brachyterapi. Lægerne placerer nogle små rør direkte i kræftknuden, og derigennem gives strålerne. På den måde rammer man kræften meget præcist og undgår at ødelægge for meget af det raske væv. Der er tale om en meget intens behandling, der gives over ganske få dage.

Som med al anden behandling, kan der ske menneskelige fejl. De små rør kan flytte sig uhensigtsmæssigt, og dermed rammer man ikke kræftsvulsten korrekt med den rette mængde stråling.

Men nu har forskere fra Aarhus Universitetshospital i samarbejde med DTU, seniorforsker Claus Andersen og ph.d. Gustavo Kertzscher, udviklet en ny og banebrydende teknologi, som kan minimere fejlene og forbedre patientsikkerheden. Det fortæller Kari Tanderup, professor ved Aarhus Universitetshospital. Lige nu leder hun et forskningsprojekt, støttet af penge fra Knæk cancer-indsamlingen, hvor teknologien videreudvikles og afprøves på patienter.

–  Jeg synes, det er fantastisk, at vi er kommet fra et helt basalt teknologisk projekt, og nu står her, hvor vi rent faktisk kan bruge teknologien i vores daglige arbejde med patienterne. Vi er meget tæt på at kunne overvåge, hvad der sker inde i svulsten samtidig med, at patienten modtager behandlingen – det er fantastisk, fortæller hun begejstret.

De små krystaller indføres i de små rør, som man giver strålerne gennem, og derefter tilsluttes et lyslederkabel. Krystallerne udsender lys, når strålerne rammer dem.

Kan overvåge behandlingen live

Forskerne har udviklet nogle bittesmå krystaller, der udsender lys, når strålerne rammer dem.  Krystallerne lægges ind i de små rør, som strålerne gives i gennem. Dernæst sætter man et lyslederkabel mellem krystallen og et måleapparat, så personalet kan aflæse, hvor meget stråling der kommer frem. Krystallerne giver et øjeblikkeligt svar, og dermed kan personalet reagere omgående, hvis der enten kommer for meget eller for lidt stråling frem til kræftsvulsten.

– Hvis en fejl opstår vil vi gerne med det samme kunne sige: nu rammer vi ikke rigtigt og så stoppe behandlingen så vi kan korrigere, fortæller Kari Tanderup og fortsætter:- Vores opgave er nu at lære at forstå det lys, der kommer ud, så vi er sikre på, at vi måler på de rigtige doser stråling, for det er lidt mere komplekst end som så, fortæller Kari Tanderup.

Kan forbedre behandlingen for den enkelte

Man kan ikke sige, hvor ofte det sker, at strålerne ikke kommer præcist frem, da man ikke måler på det i dag. Kari Tanderup understreger dog, at der ikke er tale om at behandlingen i dag er usikker. Tværtimod så viser et netop offentliggjort forskningsprojekt, at brachyterapi giver bedre kontrol med sygdommen end almindelig strålebehandling, og Kari Tanderup er sikker på, at deres nye opfindelse vil kunne gøre behandlingen endnu bedre.

– Det kan få betydning for den enkelte patient, da man kan sikre, at alle strålerne rammer rigtigt – og det kan give bedre kontrol med sygdommen for den enkelte, fortæller hun.

I forbindelse med udviklingen af krystallerne har forskerne undersøgt interessen for produktet, og den er stor. Stort set alle de relevante afdelinger på de danske hospitaler vil være interesseret i at investere i den nye teknologi.

– Hvis vi kan skaffe gode nok måleresultater, så har det ret stort kommercielt potentiale og dermed kan det komme mange patienter til gode, fortæller hun.

Projektet forventes afsluttet i efteråret 2018.

Brachyterapi

Brachyterapi er en form for indvendig strålebehandling. Den bruges eksempelvis på prostatakræft, på kvinder med kræft i underlivet, ved kræft i endetarmsåbningen og sarkomer (kræft i bindevævet)

Strålingen gives koncentreret i selve kræftknuden. Strålingen kommer fra små stykker radioaktivt stof (iridium) i tynde rør som placeres direkte i kræftknuden. Man bliver bedøvet i forbindelse med behandlingen.

Der forskes meget i brachyterapi på verdensplan. Fordelen er at man kan give meget høje doser stråling, da strålerne kun ramme det syge væv. Et lodtrækningsforsøg er netop blevet offentliggjort indenfor prostatacancer, og det viser, at brachyterapi giver bedre kontrol med sygdommen end udvendig strålebehandling.

Læs forskningsresultat

Brachyterapi

Knæk Cancer-Indsamlingen støtter projektet

 

Af Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



For første gang i et år stiger udbuddet af sommerhuse

For første gang i et år stiger udbuddet af sommerhuse

Den seneste måned er der sket en stigning i det samlede antal sommerhuse til salg ... læs mere
Aprilsnar i går

Aprilsnar i går

Bolius fortæller ... læs mere
Valgkampen skudt i gang

Valgkampen skudt i gang

Kommunal- og regionsrådsvalget finder sted 16. november ... læs mere
”Det er ikke bevist, at vaccinen er årsag til alvorlige blodpropper og dødsfald...”

”Det er ikke bevist, at vaccinen er årsag til alvorlige blodpropper og dødsfald…”

”… Men det er muligt, og videre analyser fortsætter”, skriver Det Europæiske Lægemidddelagentur (EMA) ... læs mere
Flere kviktest i Hinnerup efter påske

Flere kviktest i Hinnerup efter påske

Åbningstiden for kviktest i Rønbæk Idrætscenter i Hinnerup udvides fra tirsdag 6. april, så det bliver muligt at blive testet alle hverdage kl. 9-19. I weekenden er åbningstiden fortsat kl. 11-16 ... læs mere
Er holdt så originalt som muligt

Er holdt så originalt som muligt

Af Motorredaktør Jørgen Kjær - Hadsten ... læs mere
Venstre presser på for rute 26

Venstre presser på for rute 26

Af Birgit Liin, borgmesterkandidat og medlem af Favrskov Byråd for Venstre ... læs mere
Nu må børn ikke længere hoppe på trampolin for tæt på naboen

Nu må børn ikke længere hoppe på trampolin for tæt på naboen

Indtil nu har der ikke været regler for, hvor tæt på hækken ind til naboen du må placere din trampolin. Men nye regler skal reducere antallet af naboklager ... læs mere
2 hårdtkæmpede point i Lyngby

2 hårdtkæmpede point i Lyngby

Hadsten Håndbold vinder læs hvad Simon Olsen fortæller om kampen ... læs mere
Der er brug for Natteravne i Søften

Der er brug for Natteravne i Søften

SSP (Skole, Socialforvaltning, Politi) arbejder sammen med Natteravnene om at have kontakt til de unge mennesker i aften- og nattelivet ... læs mere
Høring af skolebusruter for skoleåret 2021/22

Høring af skolebusruter for skoleåret 2021/22

Nu kan du se og kommentere på skolebussernes køreplaner for skoleåret 2021/22 ... læs mere
GLÆDELIG PÅSKE!

GLÆDELIG PÅSKE!

KIRKEN OG TORVET: Tankevækkende påskeklumme, hvor Ole Juul fortæller om Grethe fra Martin A. Hansens "Påskeklokken" ... læs mere
Loading...