Det er ikke nok at behandle patientens kræftsygdom – patienten skal også forstå, hvad der foregår, og opleve livskvalitet. Kræftens Bekæmpelse støtter et forskningsprojekt, der skal afklare, hvordan patienter har det, når de gennemgår et udredningsforløb for lungekræft, og hvordan kvaliteten kan blive bedre.
Det ene øjeblik fortæller lægen, at man har en plet på lungen – det næste øjeblik er man pludselig fast gæst på hospitalet og skal gennemgå tre-fire undersøgelser på måske blot en uge.
Man skal ’udredes’ for lungekræft. Og det skal gå hurtigt – for hvis undersøgelserne viser, at det er kræft, skal man hurtigt i behandling, så sygdommen når at udvikle sig mindst muligt.Men for nogle mennesker kan det være svært at følge med, siger Helle Marie Christensen, der er sygeplejerske ved Center for Lungekræft på Odense Universitetshospital.
– For mennesker med et vist overskud og netværk er det som regel ikke noget problem. Men hvis man er svækket, kan det være svært at overskue alle de forskellige undersøgelser, man skal igennem i udredningsforløbet. Selv om vi bruger meget tid på at forklare, hvad der skal foregå, oplever vi, at nogle patienter ikke forstår, for eksempel at de skal møde fastende til en bestemt undersøgelse, fortæller Helle Marie Christensen.
Patienten er overladt til sig selv
Hun og kollegerne oplever således, at der er forskel på patienternes behov. Men hvordan oplever patienterne det selv at gennemgå et udredningsforløb for lungekræft – og hvordan kan man tilrettelægge forløbet, så det passer bedre til den enkelte patient?
Det forsøger Helle Marie Christensen at finde svar på i et nyt forskningsprojekt støttet af Kræftens Bekæmpelse.
– Vi oplever jo, at der er nogen, der allerede efter første samtale, går i krise, fordi de er bange for, at de har lungekræft. Derefter går der en lang periode, inden det bliver enten af- eller bekræftet, om de har sygdommen, og det er først, når det bliver bekræftet, og patienten skal i behandling for kræft, at der findes systemer til at varetage den enkelte patient. I udredningen overlader man egentlig bare den enkelte patient til sig selv, siger Helle Marie Christensen.
En mulig løsning kan være at følge nogle af patienterne tættere, end det sker i dag, mener hun.
– I dag er der ikke ressourcer til at lave individuelle forløb. Men måske kan man ændre lidt på indsatserne, og hvis man lader sygeplejersker følge enkelte svage grupper tættere og hjælpe dem igennem forløbet, kan man måske undgå aflysninger og udsættelse af undersøgelser i den anden ende. Det er sådan nogle problematikker, vi gerne vil vide mere om, siger Helle Marie Christensen.
Interview med patienter
Helle Marie Christensens forskningsprojekt består af flere dele. Første led i projektet er at følge 20 patienter, der henvises til Center for Lungekræft. Hun møder dem, når de ankommer til afdelingen og følger dem igennem de første samtaler.
Dernæst skal hun interviewe 20 patienter, der har været igennem udredningen, om hvordan de har oplevet det. Derefter skal hun lave gruppeinterview, både med en gruppe patienter, der har fået konstateret lungekræft, og en gruppe, som har fået afkræftet kræftmistanken.
Ny viden skal bruges med det samme
Kollegerne skal også inddrages, og projektet indebærer en række paneldiskussioner med sundhedspersonale.
– Jeg skal løbende fortælle sundhedspersonalet, hvad patienterne siger, og hvad det kan betyde for måden, vi gør tingene på. Hvis der er noget, vi skal ændre, så går vi ind og ændrer det undervejs.
På den måde kan patienterne på Odense Universitetshospital forhåbentlig hurtigt mærke forbedringerne i udredningsforløbet.
– Jeg håber, at vi finder en metode, hvor vi kan inddrage det, patienterne siger, i den måde, vi gør tingene på. Og at vi løbende får det indarbejdet, så vi ikke står til sidst og har en masse ny viden, men mangler penge til at implementere den, siger Helle Maria Christensen.
Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen
Kræftens Bekæmpelses Psykosociale Forskningsudvalg har bevilget 340.000 kr. til projektet ’Patientens oplevelse af og brugerinddragelse i udredningsperioden af lungekræft’. Projektet ledes af klinisk sygeplejespecialist Helle Marie Christensen, Lungemedicinsk afdeling, Odense Universitetshospital. Hun indledte projektet 1. januar 2016.
