|

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Egons arv skal gavne kræftramte børn og voksne

07-11-2017

Gennem et langt liv har Egon Løvbirk støttet Kræftens Bekæmpelses arbejde. For ham har det derfor været et naturligt valg også at betænke foreningen i sit testamente.

Egon Løvbirk har støttet Kræftens Bekæmpelse gennem mange år. For 15 år siden traf han en beslutning om at skrive testamente, hvori han har betænkt Kræftens Bekæmpelses arbejde med kræftramte børn og voksne.

 

Egon Løvbirk har altid været lidt af en bogorm. Som barn kunne hans forældre give ham en bog, og så hørte de ikke noget som helst til den videbegærlige dreng i timevis. Som ung kom han på Askov Højskole, og det førte til et livslangt arbejde med forskning i præsten og modstandsmanden Kaj Munk.

-Jeg holdt mit første foredrag om Kaj Munk tilbage i 1976. Det var hos Syvendedags Adventisterne på Vejlefjordsskolen. Jeg udbad mig et honorar på 1.500 kr. og bad om, at beløbet ville blive indbetalt på et girokort til Kræftens Bekæmpelse til fordel for kræftpatienter og kræftsyge børn, siger Egon Løvbirk.

Ekspert i Kaj Munk

Foredraget var en succes, og Egon Løvbirk har siden da været en efterspurgt foredragsholder i hele landet på grund af sin store ekspertise. Arbejdet med Kaj Munk har givet Egon Løvbirk et utal af spændende oplevelser og gode minder. Et af højdepunkterne var, da han blev bedt om at arkivere og registrere en mængde af Kaj Munks personlige breve og papirer. Det var Kaj Munks søn, Arne, der havde hørt om Egons ekspertise og derfor bad ham udføre arbejdet.

-Jeg boede hos Arne og Hanne Munk i Vedersø i fire måneder. Jeg gennemgik 25 flyttekasser fyldt med hidtil ulæste papirer og fik derved et helt unikt indblik i Kaj Munks liv og tanker, fortæller Egon Løvbirk.

Egon Løvbirk har ikke tal på, hvor mange foredrag det er blevet til gennem årene, men det er mange, og hver eneste gang har beskeden til arrangørerne været: Vær venlig at indbetale honoraret på 1.500 kr. til Kræftens Bekæmpelse.

Egon Løvbirk er i dag 77 år, og selv om han nu er for dårligt gående til at kunne tage ud og holde foredrag, klarer han selv de daglige opgaver i lejligheden på anden sal i Vejle. Hukommelsen er skarp, og foruden læsning af den daglige avis bliver dagene fyldt med samtaler med en gammel ven, der er historiker.

Orden i tingene

Egon Løvbirk trives med at have orden i tingene. Derfor traf han for godt 15 år siden beslutningen om at skrive testamente. Og da der ikke er børn, der skal arve, var det nemt at beslutte, hvem der skulle betænkes.

– Jeg ønsker at støtte det arbejde, som Kræftens Bekæmpelse gør til fordel for kræftpatienter og kræftsyge børn, siger Egon Løvbirk.

Sygdommen har fyldt en del i Egons liv, hvor han har flere nære familiemedlemmer, der er døde af kræft.

Egon Løvbirk tog derfor kontakt til en advokat, der hjalp ham med at gøre papirerne klar:

– Jeg fortalte ham, hvad jeg ønskede, og så skrev han papirerne og ordnede det praktiske. Det var nemt, fortæller han.

Samlingen af materiale om Kaj Munk har Egon Løvbirk valgt skal tilfalde Kaj Munk Forskningscentret i Aalborg.

– Jeg har haft et godt liv, som har budt på mange gode oplevelser og gode venner. Det gør mig glad, at jeg samtidig har kunnet hjælpe dem, der trænger, gennem Kræftens Bekæmpelses arbejde, også når jeg ikke længere er her, siger Egon Løvbirk.

Hjælp til testamente

Hvis du ønsker at læse mere om, hvorfor det kan være en god idé at oprette et testamente, og hvordan du kan få hjælp til det, kan du gøre det på hjemmesiden www.cancer.dk/arv  
 
Donerer du en del af din arv til Kræftens Bekæmpelse, har du mulighed for at få hjælp til at dække omkostningen til advokaten. Ring og hør mere om betingelserne for denne ordning på tlf. 35 25 75 81.

Du kan også læse mere i en ny folder om arv og testamente. Den kan hentes på www.cancer.dk/arv, hvor den også kan bestilles. Folderen er gratis.

Læs mere om samarbejdet Det Gode Testamente

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Til- og frakort
9. dec. 2017

Til- og frakort

Julehøjskoletime
14. dec. 2017

Julehøjskoletime

Julemandens Gave
16. dec. 2017

Julemandens Gave

Loading...

NYT fra LMO

NYT fra LMO

Strukturændringer presser svineproducenterne ... læs mere
Sat på Spidsen

Sat på Spidsen

Er sprøjtegifte i vores fødevarer ét stort biologisk eksperiment? ... læs mere
RYGERENS JUL

RYGERENS JUL

Ja - det er lettere sagt end gjort, som Lars sagde til Uffe udenfor Skjold-Burne ... læs mere
Tag med Amorsen i byen

Tag med Amorsen i byen

Jørgen Amorsen, fotograf på PingvinNyt har været en "runde" og fået følgende på linsen ... læs mere
NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Ny viden om Antabus: Kan vise vej til ny behandling mod kræft ... læs mere
Østjyllands Politi oplyser

Østjyllands Politi oplyser

Undgå ubudne gæster i juleferien – mød politiet og få gode råd ... læs mere
Erhvervsvenligt samarbejde i Randers og Favrskov fortsætter

Erhvervsvenligt samarbejde i Randers og Favrskov fortsætter

Randers kommune og Favrskov Forsyning fortsætter samarbejde, der gør det nemt for virksomheder at komme af med affald i begge kommuner ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 342

Ugens naturbilleder nr. 342

Fin start på DECEMBER rent vejrmæssigt. Ugen bød bl.a. på farverig solopgang, rim i græsset, blå himmel, nisseskæg i skovbunden, supermåne og gylden solnedgang ... læs mere
Nyt fra LMO

Nyt fra LMO

Tjen penge på stivelseskartofler ... læs mere
ALLETIDERS KVALITET

ALLETIDERS KVALITET

7. december. I anledning af julen burde Gammelnissen måske skrive om Jerusalems Skomager, men han vælger alligevel at blive en dag ekstra hos Konrad i Østergade ... læs mere
Loading...