|

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

36 mio. kr. fra Knæk Cancer går til at bekæmpe senfølger

 

30-11-2017
Pengene skal bruges på tre nye senfølgeenheder samt et partnerskab mellem de tre senfølgeenheder og andre relevante aktører, der skal hjælpe de mange patienter, der lever med fysiske eller psykiske følger af deres kræftbehandling. Et område, som der ifølge forskerne har været alt for lidt fokus på. Der mangler overblik over, hvor mange der lider af senfølger, og ikke mindst viden om, hvad der kan hjælpe patienterne til et godt liv efter kræft.

For nogle patientgrupper ved man allerede meget om, hvilke senfølger der typisk kan opstå, og hvor mange der rammes. For andre kræftsygdomme er den viden meget mere fragmenteret.

En af de nye senfølgeenheder skal forske i brystkræft. Rigtig mange kvinder døjer nemlig med senfølger og bivirkninger efter behandling for brystkræft.

– En ting er at overleve, man skal også have et liv og en hverdag, man kan holde ud at leve i bagefter. Den opgave er vi nødt til at tage meget seriøst, og det har vi ikke været gode nok til tidligere, siger professor Christoffer Johansen.

Stadig flere danskere overlever deres kræftsygdom, men mange kæmper efterfølgende med fysiske eller psykiske mén – såkaldte senfølger. Derfor blev der ved årets Knæk Cancer-indsamling afsat hele 36 mio. kr. til forskning i senfølger, og hvilke behandlinger der virker. Pengene fordeles med ti mio. hver til tre senfølgeenheder, der placeres i henholdsvis København og Århus.

De sidste seks miillioner kroner går til et partnerskab mellem de tre senfølgeenheder og andre relevante aktører.

Læs mere: Bivirkninger og senfølger

Senfølger efter kræft generelt

Den ene senfølgeenhed har fokus på senfølger hos kræftoverlevere generelt. I spidsen står Christoffer Johansen, der er professor ved Rigshospitalets onkologiske klinik og forskningsleder ved Kræftens Bekæmpelses enhed ’Livet efter kræft’.  

Han anslår, at omkring halvdelen af alle kræftpatienter får en eller flere senfølger i forbindelse med deres kræftbehandling, som kræver en klinisk vurdering og i et mindre omfang behandling.

– Senfølger er et stort problem – ikke bare for den enkelte, men for hele samfundet. Sundhedsvæsenet er i dag rigtig godt til at behandle kræft, men vi er nødt til at ændre hele den måde, vi tager os af patienterne på, efter at de har afsluttet deres kræftbehandling. For én ting er at overleve, man skal også have et liv og en hverdag, man kan holde ud at leve i bagefter. Den opgave er vi nødt til at tage meget seriøst, og det har vi ikke været gode nok til tidligere, siger Christoffer Johansen.

Senfølger efter kræft i mave, tarm og underliv

Den anden senfølgeenhed skal ligge på Aarhus Universitetshospital og ledes af professor og overlæge Søren Laurberg. Her er der fokus på at bekæmpe senfølger efter kræft i mave, tarm og underliv.

– For denne patientgruppe er senfølger et gigantisk problem. Næsten halvdelen af alle patienter, der er blevet opereret for endetarmskræft, har svære senfølger. Hvis de samtidig har fået stråler, så gælder det for 80 pct. Det er problemer, der piner dem i deres hverdag og giver både sociale, psykiske og fysiske udfordringer, og som kan være meget tabuiserede, forklarer Søren Laurberg.

Senfølger efter brystkræft

Den tredje senfølgeenhed skal forske i senfølger efter brystkræft. Den skal ligge på Aarhus Universitetshospital og ledes af professor og overlæge Peer Christiansen.

Rigtig mange kvinder døjer med fysiske og psykiske senfølger efter deres behandling. På denne enhed vil de indsamle viden, så man tidligt kan finde de kvinder med senfølger, som har brug for behandling, samt skaffe et overblik over, hvad der findes af forebyggelse og behandling, som har en dokumenteret effekt, så kvinderne kan få tilbudt den rette hjælp.

– Alle tre senfølgeenheder har samme mål: at indsamle viden systematisk og tilbyde bedre behandling. Og så skal de være landsdækkende. Vi har allerede mødtes og lagt en fælles strategi. Planen er, at vi skal mødes jævnligt og koordinere vores viden og erfaringer, så det kan komme patienter i hele Danmark til gode. Vores håb er, at der med tiden kan komme flere klinikker med tilknyttede forskergrupper rundt om i landet, og at vi også kan inspirere andre uden for Danmarks grænser, siger Søren Laurberg.

Hvem får senfølger og hvem gør ikke?

For nogle patientgrupper ved man allerede meget om, hvilke senfølger der typisk kan opstå, og hvor mange der rammes. Det gælder eksempelvis patienter med kræft i tyk- og endetarm og patienter med analkræft. Og her går man straks i gang men en række konkrete forsøg, der skal hjælpe patienterne, fortæller Søren Laurberg.

Men for andre kræftsygdomme er den viden meget mere fragmenteret. Det gælder eksempelvis kvinder behandlet for livmoderhalskræft og mænd med prostatakræft. Der mangler stadig viden om, hvem der får hvilke senfølger og hvorfor.

– Der findes forskning og viden om specifikke senfølger, men vi mangler et samlet overblik. Vi skal se, hvad der sker, hvis man kombinerer flere behandlinger, eksempelvis strålebehandling og operation. Findes der så et særligt mønster for senfølgerne? Vi ved, at hvis man kombinerer strålebehandling med operation, så risikerer man at få fibrose eller nerveskader – men vi ved ikke hvorfor, forklarer Søren Laurberg.

Forskel på børn og voksne

Christoffer Johansen supplerer og fortæller, at der er senfølgeklinikker for børn og unge kræftoverlevere, men de udgør kun en begrænset gruppe blandt alle kræftoverlevere, og derudover er der biologiske forskelle på børn og voksne, der gør, at man ikke kan overføre den viden, som er skabt ved at undersøge store grupper af børnekræftoverlevere direkte til de voksne.

– Der findes ikke danske senfølgeklinikker, der også videnskabeligt undersøger generelle senfølger hos voksne kræftoverlevere. Vi vil derfor indsamle og kortlægge både biologiske, fysiologiske og psykosociale data på området og finde ud af, hvilke voksne kræftpatienter der har størst risiko for at få senfølger, hvorfor og hvordan vi måske kunne forebygge eller reducere alvorligheden af nogle af disse senfølger. Den viden, der kommer ud af projektet, vil på sigt komme alle kræftpatienter til gavn, siger Christoffer Johansen.

Læs mere: Det går pengene til

Tre senfølgeenheder med hvert sit fokus

De tre senfølgeenheder får hver ti mio. kr. fra Knæk Cancer. Pengene dækker en projektperiode på fem år med start i 2018. Samtidig bevilges seks mio. kr. til at etblere et partnerskab mellem de tre senfølgeenheder og andre relevante aktører, som koordinerer og formidler enhedernes resultater og bidrager til, at få dem implementeret i sundhedssystemet.

De tre senfølgeenheder er:

  • National Klinik og Videnscenter for Generelle Senfølger hos Kræftoverlevere (CASTLE) skal ligge på Rigshospitalet og ledes af professor, overlæge Christoffer Johansen
  • Nationalt Center for Brystkræftsenfølger skal ligge på Aarhus Universitetshospital og ledes af professor, overlæge Peer Christiansen
  • Nationalt Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne skal ligge på Aarhus Universitetshospital og ledes af professor, overlæge Søren Laurberg

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Til- og frakort
9. dec. 2017

Til- og frakort

Julehøjskoletime
14. dec. 2017

Julehøjskoletime

Julemandens Gave
16. dec. 2017

Julemandens Gave

Loading...

Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Listeria i kogt skiveskåret økologisk rullepølse ... læs mere
Overskud af julebelysning

Overskud af julebelysning

På et lager i Hadsten ligger disse lysestandere op - er det overskud - er de glemt og hvor skulle de have været opsat ???? ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Mugdannelse i økologisk babymos ... læs mere
VIGTIGE POSTER TIL VENSTRES NYE REGIONSRÅDSMEDLEM

VIGTIGE POSTER TIL VENSTRES NYE REGIONSRÅDSMEDLEM

Af regionsrådsmedlem Christian Møller-Nielsen, Skjød ... læs mere
Færdselsuheld i Hammel

Færdselsuheld i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Ung kunstner fra Hadsten illustrerer Eventyrbog.

Ung kunstner fra Hadsten illustrerer Eventyrbog.

Casper Richter, Hadsten har illustreret bogen , der udkom den 24. november i år på forlaget Dreamlitt ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

Borgerne er med til at udvikle Jobcenter Favrskov og Favrskov Ydelsescenter ... læs mere
JUL HOS RASMINE RASMUSSEN...

JUL HOS RASMINE RASMUSSEN…

Den 8. december må Gammelnissen en tur i "Tugthuset", men det var ganske "Wunderbar", som salig Cæsar sang i sin tid ... læs mere
NYT fra LMO

NYT fra LMO

Strukturændringer presser svineproducenterne ... læs mere
Loading...