|

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

36 mio. kr. fra Knæk Cancer går til at bekæmpe senfølger

 

30-11-2017
Pengene skal bruges på tre nye senfølgeenheder samt et partnerskab mellem de tre senfølgeenheder og andre relevante aktører, der skal hjælpe de mange patienter, der lever med fysiske eller psykiske følger af deres kræftbehandling. Et område, som der ifølge forskerne har været alt for lidt fokus på. Der mangler overblik over, hvor mange der lider af senfølger, og ikke mindst viden om, hvad der kan hjælpe patienterne til et godt liv efter kræft.

For nogle patientgrupper ved man allerede meget om, hvilke senfølger der typisk kan opstå, og hvor mange der rammes. For andre kræftsygdomme er den viden meget mere fragmenteret.

En af de nye senfølgeenheder skal forske i brystkræft. Rigtig mange kvinder døjer nemlig med senfølger og bivirkninger efter behandling for brystkræft.

– En ting er at overleve, man skal også have et liv og en hverdag, man kan holde ud at leve i bagefter. Den opgave er vi nødt til at tage meget seriøst, og det har vi ikke været gode nok til tidligere, siger professor Christoffer Johansen.

Stadig flere danskere overlever deres kræftsygdom, men mange kæmper efterfølgende med fysiske eller psykiske mén – såkaldte senfølger. Derfor blev der ved årets Knæk Cancer-indsamling afsat hele 36 mio. kr. til forskning i senfølger, og hvilke behandlinger der virker. Pengene fordeles med ti mio. hver til tre senfølgeenheder, der placeres i henholdsvis København og Århus.

De sidste seks miillioner kroner går til et partnerskab mellem de tre senfølgeenheder og andre relevante aktører.

Læs mere: Bivirkninger og senfølger

Senfølger efter kræft generelt

Den ene senfølgeenhed har fokus på senfølger hos kræftoverlevere generelt. I spidsen står Christoffer Johansen, der er professor ved Rigshospitalets onkologiske klinik og forskningsleder ved Kræftens Bekæmpelses enhed ’Livet efter kræft’.  

Han anslår, at omkring halvdelen af alle kræftpatienter får en eller flere senfølger i forbindelse med deres kræftbehandling, som kræver en klinisk vurdering og i et mindre omfang behandling.

– Senfølger er et stort problem – ikke bare for den enkelte, men for hele samfundet. Sundhedsvæsenet er i dag rigtig godt til at behandle kræft, men vi er nødt til at ændre hele den måde, vi tager os af patienterne på, efter at de har afsluttet deres kræftbehandling. For én ting er at overleve, man skal også have et liv og en hverdag, man kan holde ud at leve i bagefter. Den opgave er vi nødt til at tage meget seriøst, og det har vi ikke været gode nok til tidligere, siger Christoffer Johansen.

Senfølger efter kræft i mave, tarm og underliv

Den anden senfølgeenhed skal ligge på Aarhus Universitetshospital og ledes af professor og overlæge Søren Laurberg. Her er der fokus på at bekæmpe senfølger efter kræft i mave, tarm og underliv.

– For denne patientgruppe er senfølger et gigantisk problem. Næsten halvdelen af alle patienter, der er blevet opereret for endetarmskræft, har svære senfølger. Hvis de samtidig har fået stråler, så gælder det for 80 pct. Det er problemer, der piner dem i deres hverdag og giver både sociale, psykiske og fysiske udfordringer, og som kan være meget tabuiserede, forklarer Søren Laurberg.

Senfølger efter brystkræft

Den tredje senfølgeenhed skal forske i senfølger efter brystkræft. Den skal ligge på Aarhus Universitetshospital og ledes af professor og overlæge Peer Christiansen.

Rigtig mange kvinder døjer med fysiske og psykiske senfølger efter deres behandling. På denne enhed vil de indsamle viden, så man tidligt kan finde de kvinder med senfølger, som har brug for behandling, samt skaffe et overblik over, hvad der findes af forebyggelse og behandling, som har en dokumenteret effekt, så kvinderne kan få tilbudt den rette hjælp.

– Alle tre senfølgeenheder har samme mål: at indsamle viden systematisk og tilbyde bedre behandling. Og så skal de være landsdækkende. Vi har allerede mødtes og lagt en fælles strategi. Planen er, at vi skal mødes jævnligt og koordinere vores viden og erfaringer, så det kan komme patienter i hele Danmark til gode. Vores håb er, at der med tiden kan komme flere klinikker med tilknyttede forskergrupper rundt om i landet, og at vi også kan inspirere andre uden for Danmarks grænser, siger Søren Laurberg.

Hvem får senfølger og hvem gør ikke?

For nogle patientgrupper ved man allerede meget om, hvilke senfølger der typisk kan opstå, og hvor mange der rammes. Det gælder eksempelvis patienter med kræft i tyk- og endetarm og patienter med analkræft. Og her går man straks i gang men en række konkrete forsøg, der skal hjælpe patienterne, fortæller Søren Laurberg.

Men for andre kræftsygdomme er den viden meget mere fragmenteret. Det gælder eksempelvis kvinder behandlet for livmoderhalskræft og mænd med prostatakræft. Der mangler stadig viden om, hvem der får hvilke senfølger og hvorfor.

– Der findes forskning og viden om specifikke senfølger, men vi mangler et samlet overblik. Vi skal se, hvad der sker, hvis man kombinerer flere behandlinger, eksempelvis strålebehandling og operation. Findes der så et særligt mønster for senfølgerne? Vi ved, at hvis man kombinerer strålebehandling med operation, så risikerer man at få fibrose eller nerveskader – men vi ved ikke hvorfor, forklarer Søren Laurberg.

Forskel på børn og voksne

Christoffer Johansen supplerer og fortæller, at der er senfølgeklinikker for børn og unge kræftoverlevere, men de udgør kun en begrænset gruppe blandt alle kræftoverlevere, og derudover er der biologiske forskelle på børn og voksne, der gør, at man ikke kan overføre den viden, som er skabt ved at undersøge store grupper af børnekræftoverlevere direkte til de voksne.

– Der findes ikke danske senfølgeklinikker, der også videnskabeligt undersøger generelle senfølger hos voksne kræftoverlevere. Vi vil derfor indsamle og kortlægge både biologiske, fysiologiske og psykosociale data på området og finde ud af, hvilke voksne kræftpatienter der har størst risiko for at få senfølger, hvorfor og hvordan vi måske kunne forebygge eller reducere alvorligheden af nogle af disse senfølger. Den viden, der kommer ud af projektet, vil på sigt komme alle kræftpatienter til gavn, siger Christoffer Johansen.

Læs mere: Det går pengene til

Tre senfølgeenheder med hvert sit fokus

De tre senfølgeenheder får hver ti mio. kr. fra Knæk Cancer. Pengene dækker en projektperiode på fem år med start i 2018. Samtidig bevilges seks mio. kr. til at etblere et partnerskab mellem de tre senfølgeenheder og andre relevante aktører, som koordinerer og formidler enhedernes resultater og bidrager til, at få dem implementeret i sundhedssystemet.

De tre senfølgeenheder er:

  • National Klinik og Videnscenter for Generelle Senfølger hos Kræftoverlevere (CASTLE) skal ligge på Rigshospitalet og ledes af professor, overlæge Christoffer Johansen
  • Nationalt Center for Brystkræftsenfølger skal ligge på Aarhus Universitetshospital og ledes af professor, overlæge Peer Christiansen
  • Nationalt Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne skal ligge på Aarhus Universitetshospital og ledes af professor, overlæge Søren Laurberg

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Sct. Georgs Gildets forårstur for besøgsmodtagere og besøgsvenner.

Sct. Georgs Gildets forårstur for besøgsmodtagere og besøgsvenner.

Sct. Georgs Gildet i Hadsten havde traditionen tro inviteret Ældre Sagens besøgsmodtagere og besøgsvenner på den årlige forårstur ud i naturen omkring Hadsten ... læs mere
Danmark ligger i bund, når det gælder frivilligt arbejde

Danmark ligger i bund, når det gælder frivilligt arbejde

Selv om Danmark i særklasse bryster sig af at være et foreningsland, så bliver vi overhalet af en række europæiske lande, når det gælder medlemmernes vilje til at yde en frivillig indsats ... læs mere
Hadsten-opgøret i Formel 5

Hadsten-opgøret i Formel 5

2. afd af Danmarksmesterskabet er kørt på Jyllandsringen ... læs mere
Når Danmark er smukkest

Når Danmark er smukkest

En dejlig dag med høj sol og masser af varme ... læs mere
NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Genetiske fingeraftryk viser kræftcellers svage punkter ... læs mere
Sara Kjærsgaard skifter til ligaklub

Sara Kjærsgaard skifter til ligaklub

Stregspilleren Sara Kjærsgaard kom til Hadsten Håndbold fra TTH Holstebro i ligaen og nu forlader hun efter fire sæsoner klubben, til fordel for en ligaklub igen ... læs mere
Der er brug for dig i Røde Kors Butikken i Hadsten!

Der er brug for dig i Røde Kors Butikken i Hadsten!

Vores gode butik i Hadsten har ledige frivillige jobs​!​ ... læs mere
Mandag er fiskedag i Hadsten

Mandag er fiskedag i Hadsten

FISK ER SUNDT - Besøg JJ-Fisk fra midt formiddag foran Kvickly i Hadsten ... læs mere
HADSTENS FREJDIGE SØMAND

HADSTENS FREJDIGE SØMAND

Fundet af et gammelt postkort ledte Kurt Villy på sporet af en saftig sømandshistorie. Fra dengang, skibene var af træ og mændene af jern ... læs mere
Racertalentet fra Volstrupvej

Racertalentet fra Volstrupvej

Martin Harritz Nielsen kører Formel 5 ... læs mere
SPORTS-skribenter søges af PingvinNyt

SPORTS-skribenter søges af PingvinNyt

Er det dig/jer vi mangler ? du behøver nødvendigvis ikke selv at kunne skrive, da størstedelen af arbejdet er, at indsamle og formidle allerede skrevne artikler om sporten i. Du er måske allerede idag medlem af en klub, som du ... læs mere
Royal Run

Royal Run

Vær med til at fejre Kronprins Frederik med hans 50 års fødsesldag ... læs mere
Loading...