|

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Et dyk, der hjælper på stråleskaderne

 

01-12-2017
Mette Rosendal og Ulla Schmidt Kristensen har knyttet et nært venskab i en kælder på Odense Universitetshospital. Her har de fået trykkammerbehandling, der skal lindre de smerter, de begge har efter strålebehandling. De to kvinder ønsker, at flere kræftpatienter får viden om, at det er en behandling, som måske kan gavne.
 

57-årige Ulla Schmidt Kristensen har klædt om til en hospitalskåbe, og hun har taget sine smykker af. Humøret er højt, for i dag skal hun have sin sidste behandling i trykkammeret. Hun er kørt fra Fredericia og glæder sig til, at hendes 40 behandlinger nu er overstået. Hun går ind til sygeplejerskerne Bente Milling og Vivi Sørensen, der møder hende med store, varme smil.

– Er du klar, spørger de, mens de hjælper hende op på lejet. Vivi gennemgår sikkerhedsreglerne – en fast procedure, der skal gentages hver gang, inden en patient kommer ind i trykkammeret.

– Har du nogle smykker på? Har du makeup eller læbepomade på? Har du briller eller kontaktlinser på? spørger Vivi, og Ulla svarer nej til det hele.

– Det kan måske virke mærkeligt, at vi spørger hver gang. Men i trykkammeret udsættes man for ren ilt, og det kan være brandfarligt. Derfor er det vigtigt, at man kun har hospitalstøj på, da makeup og metal kan øge risikoen for brand, forklarer Vivi.

Ulla bliver kørt ind i glasrøret, og Vivi lukker lugen. Hun løfter et telefonrør, så hun kan tale med Ulla:

– Er alt som det skal være? Ulla nikker. Udenfor trykkammeret kører et fjernsyn, som hun kigger op på, og i kammeret er der en højtaler, så hun kan høre lyden. Behandlingen tager nemlig omkring halvanden time, så der er god tid til at ligge at slappe af og se tv eller nyde en film.

Som at dykke ned på 14 meters vand

Trykkammeret er en slags dykkerklokke, hvor trykket kan justeres, så det svarer til at dykke 14 meter ned under havets overflade. I dykkerklokken indånder man ren ilt. Behandlingen kan forbedre gennemstrømningen af blod i bestemte områder, så der kommer mere ilt til vævet. Patienterne tilbydes som regel mellem 10 – 40 behandlinger, og de gives alle ugens hverdage typisk i en periode på seks uger. 

Læs om: Trykkammerbehandling

Ulla er helt tryg ved at ligge i røret, men sådan var det ikke til at starte med.

– Jeg så maskinen og sagde: ’Den skal jeg ikke ind i.’ Jeg lider af klaustrofobi og syntes, at den så meget skræmmende ud. Der lå en dame derinde, hun var helt hvidhåret og uden makeup, så hun lignede nærmest et lig. Men det lykkedes personalet at få mig til at slappe af. Det er jeg virkelig glad for, for behandlingen har hjulpet mig rigtig meget, siger Ulla.

Ulla fik konstateret kræft i 2007. Hun havde en knude på halsen, der viste sig at være kræft. Hun blev opereret og fik 33 strålebehandlinger i underansigtet og til midt på brystet. Både operation og strålebehandlingerne gik godt, men som tiden gik, begyndte hun at lide mere og mere af mundtørhed. Hun fik vanskeligt ved at spise, og hun tabte sig voldsomt. På et tidspunkt var hun helt nede at veje 50 kg.

Strålerne og det manglende mundvand gik også ud over hendes tænder, og i april i år kom Ulla til tandbehandling på Odens Universitetshospital. To tænder skulle trækkes ud, og en skulle rodbehandles. Men inden tænderne kunne trækkes ud, skulle Ulla i trykkammeret for at få øget blodgennemstrømningen i kæben.

– Allerede første dag i trykkammeret kunne jeg mærke en forskel. Det var, som om en citron eksploderede inde i min mund, og jeg kunne pludselig synke uden besvær. Det havde jeg ikke kunnet i ti år. Det var virkelig mærkeligt. Da jeg kom ud af trykkammeret, var min mund igen tør. Men da jeg kom i trykkammeret næste dag, fik jeg mundvand igen, og i dag er effekten der også, når jeg er uden for trykkammeret, fortæller Ulla.

Læs om: Mundtørhed og synkebesvær

Ikke nogen ny behandling – men få kender den

Præcis hvad forklaringen er på, at Ulla har fået sit mundvand igen, kan lægerne ikke sige noget om, men overlæge Morten Hansen, der er leder af trykkammeret i Odense, siger, at det sandsynligvis skyldes, at vævet bliver vækket til live igen, når ilten får blodet til strømme gennem det ellers døde væv.

– Trykkammerbehandling er ikke en ny teknik. De første forsøg blev gjort allerede i 1700-tallet, men det er stadig sparsomt med den videnskabelige dokumentation. Men ud fra patienternes erfaringer har man nu 13 tilstande, hvor man mener, at trykkammerbehandlingen har effekt. For kræftpatienter gælder det især dem, der har fået stråleskader i hoved-halsregionen og i underlivet, fortæller Morten Hansen.

Behandlingen tilbydes i Odense, København og Århus, men der er ifølge Morten Hansen stadig brug for at udbrede kendskabet til behandlingen blandt lægerne, så flere patienter kan blive henvist.

Venskab skabt i trykkammeret

Da Ulla var godt halvvejs gennem sine 40 trykkammerbehandlinger, oplevede hun, at hun blev mere og mere træt. Det er en helt normal bivirkning, som aftager efter lidt tid. En dag, da hun var ved at skifte om til sit almindelige tøj, spurgte hun en kvinde, der var ved at gøre sig klar til sin behandling, om hun også var træt. Det var hun. De to faldt hurtigt i snak og begyndte at dele erfaringer om kræft, senfølger og trykkammeret.

Den anden kvinde er Mette Rosendal. Mette er 52 år, kommer fra Kolding og har lang tids erfaring med trykkammeret. Hun fik konstateret livmoderhalskræft, da hun var 40, og hun gennemgik et hårdt behandlingsforløb med blandt andet kemoterapi og indvendige strålebehandlinger. Lægerne fik fjernet al kræften, og alt så fint ud. Men Mette havde det ikke godt:

– Jeg var fuldstændig udkørt, jeg havde ondt både fysisk og psykisk. Jeg gik til kontrol i fem år, og alt var, som det skulle være, men jeg fik det dårligere og dårligere. Jeg havde så mange smerter i mine tarme, og det gav voldsomme anfald, der varede i seks til otte timer ad gangen, og de endte hver gang med opkast og diarré. Anfaldende kom jævnligt, så det gjorde det meget svært for mig at arbejde, fortæller Mette.

Vil du virkelig spilde dit liv på det?

En dag faldt hun over en artikel med en pige, der havde det på præcis samme måde som Mette. Hun havde været i København og fået trykkammerbehandling, og det har hjulet hende af med smerterne.

Hun gik til sin læge på hospitalet og spurgte, om hun kunne blive henvist til Rigshospitalet, der på det tidspunkt, var de eneste i landet, der tilbød behandlingen.

– Lægen svarede: ’Vil du virkelig spilde seks uger af dit liv med det, for det hjælper altså ikke’. Men det ville jeg, for jeg var helt desperat, fortæller Mette.

Og det viste sig at være en rigtig god beslutning, for behandlingerne hjalp. Faktisk forsvandt smerterne i halvandet års tid, men så begyndte de at komme igen. Mette blev igen henvist til trykkammeret, og nu er hun her i Odense til sin tredje omgang, der også denne gang har det gjort en markant forskel.

Mette og Ulla har støttet og hjulpet hinanden igennem behandlingerne, og de har knyttet et tæt venskab.

– Vi kan grine sammen og tale om de problemer, vi har fået i forbindelse med kræftbehandlingen og om trykkammeret, der har gjort en stor forskel for os begge. Men vi er dybt forbløffede over, at der ikke er flere, som kender til muligheden. Derfor står vi frem, siger de samstemmende.

Trykkammerbehandling

Stråleskader i hud, slimhinder, blodkar og knogler kan lindres ved, at man indånder ren ilt, mens man er i et trykkammer. Behandlingen kaldes også hyperbar oxygen terapi eller HBO-behandling. Blodforsyningen til det stråleskadede væv øges. Behandling i trykkammer (en slags dykkerklokke) er den eneste kendte behandling, som giver bedre opheling af stråleskadet væv. 

Trykkammerbehandling kan i nogle tilfælde hjælpe, hvis du har senfølger efter strålebehandling i form af: 

·        smerter, sår og manglende heling i det bestrålede område

·        knogleskade med manglende heling (osteoradionekrose)

·        Osteoradionekrose opstår oftest efter tidligere strålebehandling af hoved- eller halskræft.

 Trykkammerbehandling kan forbedre blodforsyningen sådan, at det skadede væv kan blive helt eller delvis normalt. Den forbedrede blodforsyning kan gøre det muligt at blive opereret med et godt resultat.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Til- og frakort
9. dec. 2017

Til- og frakort

Julehøjskoletime
14. dec. 2017

Julehøjskoletime

Julemandens Gave
16. dec. 2017

Julemandens Gave

Loading...

Sat på Spidsen

Sat på Spidsen

Er sprøjtegifte i vores fødevarer ét stort biologisk eksperiment? ... læs mere
RYGERENS JUL

RYGERENS JUL

Ja - det er lettere sagt end gjort, som Lars sagde til Uffe udenfor Skjold-Burne ... læs mere
Tag med Amorsen i byen

Tag med Amorsen i byen

Jørgen Amorsen, fotograf på PingvinNyt har været en "runde" og fået følgende på linsen ... læs mere
NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Ny viden om Antabus: Kan vise vej til ny behandling mod kræft ... læs mere
Østjyllands Politi oplyser

Østjyllands Politi oplyser

Undgå ubudne gæster i juleferien – mød politiet og få gode råd ... læs mere
Erhvervsvenligt samarbejde i Randers og Favrskov fortsætter

Erhvervsvenligt samarbejde i Randers og Favrskov fortsætter

Randers kommune og Favrskov Forsyning fortsætter samarbejde, der gør det nemt for virksomheder at komme af med affald i begge kommuner ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 342

Ugens naturbilleder nr. 342

Fin start på DECEMBER rent vejrmæssigt. Ugen bød bl.a. på farverig solopgang, rim i græsset, blå himmel, nisseskæg i skovbunden, supermåne og gylden solnedgang ... læs mere
Nyt fra LMO

Nyt fra LMO

Tjen penge på stivelseskartofler ... læs mere
ALLETIDERS KVALITET

ALLETIDERS KVALITET

7. december. I anledning af julen burde Gammelnissen måske skrive om Jerusalems Skomager, men han vælger alligevel at blive en dag ekstra hos Konrad i Østergade ... læs mere
Sat på Spidsen

Sat på Spidsen

Hvornår bliver de to lokalaviser i Favrskov til én? ... læs mere
Nyt fra BOLIUS

Nyt fra BOLIUS

Rekord i legionellatilfælde – sådan undgår du bakterien ... læs mere
Loading...