|

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Den rigtige pille til den rigtige patient

Den rigtige pille til den rigtige patient

08-12-2017
Brystkræft er ikke bare brystkræft, men en række forskellige sygdomme, der kræver forskellig behandling. Det samme gælder mange andre kræftformer. De udvikler sig forskelligt hos forskellige patienter, som igen reagerer forskelligt på den samme medicin. Derfor har vi brug for personlig medicin.
 

Personlig medicin handler om at give patienten den rigtige medicin i den rigtige dosis på det rigtige tidspunkt

Nils Brünner, professor og forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse

I 1958 gjorde den amerikanske forsker Elwood Jensen en opdagelse, som har haft afgørende betydning for millioner af brystkræftpatienter. Han opdagede østrogenreceptoren. Det er et protein i menneskets celler, som stimuleres af det kvindelige kønshormon, østrogen.

På det tidspunkt vidste man, at en del kvinder, der fik brystkræft før overgangsalderen, havde gavn af at få fjernet æggestokkene. Man vidste bare ikke hvem og hvorfor. Forklaringen gav Elwood Jensen, da han viste, at kvinder med mange østrogenreceptorer i deres kræftceller, kunne behandles ved at blokere for østrogenproduktionen. Hvis kræftcellerne kun havde få østrogenreceptorer, havde det derimod ingen betydning.

Kvinder med brystkræft skal altså behandles forskelligt alt efter, om de har østrogenreceptoren eller ej i brystkræftcellerne. Alle bliver opereret og får kræftknuden fjernet. Men hvis deres brystkræft vokser ved hjælp af østrogen, skal enten østrogenreceptoren blokeres – eller østrogenproduktionen standses. Hvis brystkræften ikke er afhængig af østrogen, skal patienten have en anden behandling.

Genteknologi giver nye muligheder

Denne opdeling af brystkræftpatienter i to grupper er et af de første eksempler på personlig medicin. At man ikke bare giver den samme behandling til alle, men indkredser den præcise gruppe af patienter, der har gavn af en bestemt behandling, forklarer professor ved Københavns Universitet Nils Brünner, der er forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse.

– Personlig medicin handler om at give patienten den rigtige medicin i den rigtige dosis på det rigtige tidspunkt. Det giver bedre behandling og bedre livskvalitet til patienterne, og samtidig vil samfundet spare penge ved kun at give medicin, der rent faktisk virker for patienterne, siger han.

Elwood Jensen var med til at bane vejen for denne tankegang, og med udviklingen af genteknologien har fremskridtene inden for personlig medicin for alvor taget fart.

– Med genteknologien kan vi kigge på kræftknudens gener og ved at sammenholde dem med patientens DNA, kan vi finde de genforandringer, der netop gør den til en kræftknude. Det har givet helt nye muligheder for at udvikle medicin, der rammer mere præcist, siger Nils Brünner.

Nationalt Genom Center

Ifølge Lægemiddelindustriforeningen er 13 pct. af al medicin i dag personlig medicin. 73 pct. af alle kræftlægemidler under udvikling er personlig medicin.

De danske politikere har også fået øjnene op for personlig medicin. Regeringen har således afsat 100 mio. kr. over de næste fire år til udvikling af personlig medicin i Danmark. Krumtappen i den nationale satsning bliver et såkaldt ’Nationalt Genom Center’, som skal sørge for, at der bliver indsamlet vævsprøver fra danske patienter, så man kan kortlægge generne og lave analyser for at få ny viden om forskning og behandling. Og at man i øvrigt bruger alle de forskellige databaser og registre, der findes i Danmark, til at udvikle personlig medicin.

Og der er i høj grad brug for at udvikle personlig medicin, så blandt andet kræftbehandlingen kan blive bedre, siger Nils Brünner. Alt for mange kræftpatienter får i dag noget medicin, som de slet ikke har gavn af.

– Overordnet er det kun omkring halvdelen af den medicin, som vi giver til kræftpatienterne, der har den ønskede effekt. Resten får kun bivirkningerne. Vi har brug for at udvikle personlig medicin, så vi ved hjælp af en række analyser kan teste patientens kræftknude og på den baggrund kan vælge den medicin, der har størst sandsynlighed for at virke, siger han.

Hvem har høj risiko for kræft

Nils Brünner leder forskellige grupper i Kræftens Bekæmpelse, der forsker i personlig medicin. Blandt andet kigger forskerne på de såkaldte adenomer, som er nogle godartede knuder, som mange af os har i tarmene, og hvoraf nogle kan udvikle sig til kræft. Forskningen går ud på at finde ud af, om man på molekyle-niveau kan se præcist, hvilke adenomer der giver høj risiko for kræft.

– Den nuværende risikovurdering er ikke god nok, og det betyder, at alt for mange danskere bliver indkaldt til alt for mange undersøgelser af deres tarme. Hvis vi kunne finde en mere præcis måde at udpege højrisiko adenomer på, kunne vi spare en masse mennesker for unødvendig bekymring, siger Nils Brünner.

Næste skridt er forebyggelse

For Niels Brünner og Kræftens Bekæmpelse handler personlig medicin i høj grad også om forebyggelse. Et andet forskningsprojekt går derfor ud på at finde ud af, om man kan forebygge kræft hos de mennesker, der har højrisiko adenomer, med almindeligt kendte lægemidler.

– Det vil jo være ærgerligt bare at sige til patienten, at ’du er en højrisiko patient, og nu følger vi dig for at holde øje med, om du får kræft’. Jeg vil meget hellere kunne tilbyde en behandling, som forebygger kræft. Så vores forskning handler om først at finde ud af, hvilke adenomer der er de farlige, og derefter om at forebygge, at de udvikler sig til kræft, siger Nils Brünner.

Hele mennesket

Når man taler om personlig medicin, kommer det ofte til at handle om genetiske varianter og molekyler i kræftcellerne. Men for Nils Brünner er det vigtigt, at personlig medicin ikke kun er noget, der foregår på celleniveau. Det handler også om at se det hele menneske.

– For mig er personlig medicin også en overordnet betragtning af, hvad der er det rigtige for den enkelte patient. Måske har vi noget medicin, som kan give en ganske lille forbedret overlevelse, men også nogle bivirkninger. Så uanset hvad vi har at tilbyde, er det vigtigt, at patienten selv er med til at tage beslutningen, siger han.

Læs mere om personlig medicin

Den nationale strategi for personlig medicin

Regeringen og Danske Regioner har lavet en ny national strategi for Personlig Medicin. Strategien skal medvirke til, at patienter kan få mere effektiv behandling med færre bivirkninger i fremtiden.
Regeringen har afsat 100 mio. kr. på Finansloven 2017 over de næste fire år til Personlig Medicin. Pengene skal bl.a. bruges til opbygningen af et Nationalt Genom Center og af et sikkert informationsfællesskab til klinisk brug og forskning.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplysert ... læs mere
Indbrud i Hinnerup

Indbrud i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Din fiskemand MARK er på plads udenfor Kvickly i Hadsten ... læs mere
Kære ‘Sat på spidsen’

Kære ‘Sat på spidsen’

Jeg har noteret mig jeres oprigtige bekymring for, om den nytiltrådte socialistiske regering nu sender Laurbjergs trinbræt i syltekrukken sammen med alle de andre trafikprojekter, som ellers var med i den tidligere regerings store trafikaftale, der blev indgået sammen med ... læs mere
Sigtet for at true med at skyde piges hest

Sigtet for at true med at skyde piges hest

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Udeklarerede hasselnødder i müsli

Udeklarerede hasselnødder i müsli

Tilbagrtrukne Fødevarer ... læs mere
NABOHJÆLP

NABOHJÆLP

Nabohjælp, fusk, vennetjeneste, sort arbejde. Ja tak Mere af det. Læs Ole Juuls klumme ... læs mere
God nattevagtsdækning på plejecentrene

God nattevagtsdækning på plejecentrene

Foranlediget af Ældrerådet blev det med 2019-budgettet besluttet at gennemføre en undersøgelse af bemandingen om natten på plejecentrene ... læs mere
Hvad så, Laurbjerg?

Hvad så, Laurbjerg?

Vores nye transportminister vil tage alle vedtagne trafikprojekter op til fornyet overvejelse. Det kommer måske til at gå ud over trinbrættet i Laurbjerg ... læs mere
Loading...