|

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

2017 i forskningens tegn

2017 i forskningens tegn

30-12-2017
Kræftens Bekæmpelse ser tilbage på nogle af de nye resultater, Kræftens Bekæmpelses forskning nåede i 2017.

I et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Odense Universitetshospital i 2017, blev patienter med tarmkræft tilbudt en genetisk analyse der kunne vise om de havde gavn af medicin udviklet mod brystkræft. Foto: Tomas Bertelsen

I februar måned sidste år kunne vi fortælle historien om, hvordan kombinationen af en nysgerrig professor og en genetisk mutation har ført til en ny forsøgsbehandling, hvor patienter med tarmkræft får medicin mod brystkræft. Omkring ti pct. af patienter med tarmkræft har nemlig en genetisk mutation, der gør, at de måske har gavn af medicin, der egentlig er udviklet til behandling af brystkræft. 

Behandlingen blev i årets første måneder afprøvet på Odense Universitetshospital, og det var en af årets første historier – men langt fra den sidste som havde fokus på, hvordan forskellige former for kendt medicin nogle gange kan bruges til andre sygdomme end dem, de oprindeligt er udviklet mod. 

Mens tarmkræft er en af de hyppigste kræftsygdomme i Danmark, gav forskningen i 2017 også ny viden om en mere sjælden kræftform – nemlig hjernekræft af typen gliom. Man ved endnu kun lidt om årsagerne til sygdommen, men international forskning, som Kræftens Bekæmpelse deltog i, opsporede i 2017 13 nye gen-ændringer, som ser ud til at øge risikoen for sygdommen. Det kan være første skridt mod nye behandlinger, både fordi de genetiske ændringer kan bruges som markører, der kan vise, om man har øget risiko for sygdommen, og fordi de kan bruges som mål for skræddersyede behandlinger, ligesom vi allerede kender det fra andre kræftsygdomme. 

I forårsmånederne handlede en anden nyhed om, hvordan det senere i livet går med de mennesker, som har haft kræft som børn. Mange børnekræftpatienter får senfølgesygdomme senere i livet, og det kom der ny viden om takket være en af de største undersøgelser nogensinde. Resultaterne viste både børnekræft-overlevernes risiko for at blive indlagt, og de beskrev, hvilke senfølger de typisk risikerer at få. Den viden kan forhåbentlig hjælpe både tidligere patienter og de læger, som de kommer i kontakt med senere i livet ved at give viden om, hvilke sygdomme og symptomer de skal holde øje med.

I 2017 åbnede Kræftens Bekæmpelse dørene for et nyt studiecenter i Aarhus. Her kunne inviterede jyder og fynboere deltage i undersøgelsen ‘Kost, kræft og helbred – næste generationer’. Foto: Anne Katrine Bolvig Sørensen

Sommer med nyt studiecenter i Aarhus
En af de første nyheder i sommerperioden var, at Kræftens Bekæmpelse åbnede dørene for et nyt studiecenter i Aarhus. Her kunne inviterede jyder og fynboere komme forbi og deltage i befolkningsundersøgelsen, ’Kost, kræft og Helbred – Næste generationer’. Ved at svare på spørgsmål om deres livsstil og ved at give prøver af blod, urin, spyt og afføring kan deltagerne hjælpe forskerne med at blive klogere på årsagerne til kræft. 

Et område som forskerne allerede var blevet klogere på i 2017, var, hvilke skadelige virkninger trafikstøj har på vores helbred. Tidligere forskning har vist, at trafikstøj øger risikoen for en række sygdomme såsom diabetes, hjerte-karsygdomme, lymfe- og brystkræft. Og i 2017 kunne forskere fra Kræftens Bekæmpelse tilføje, at trafikstøj også øger risikoen for tarmkræft. Det er viden, som forhåbentlig gør det muligt at forebygge sygdommen hos nogle danskere. 

Sommerperioden var også der, hvor forskningen vendte tilbage med nyt om, hvordan kendt medicin måske kan virke mod andre sygdomme. Her var det de kolesterolsænkende lægemidler, statiner, som viste sig at kunne forbedre overlevelsen for mænd med prostatakræft.

Blandt andet takket være forskning fra Kræftens Bekæmpelse, blev det i 2017 slået helt fast, at fuldkorn kan mindske risikoen for tarmkræft. En skål havregryn og en-to skiver rugbrød er nok til en beskyttende effekt. Foto: Fuldkornspartnerskabet

Viden om forebyggelse og bedre behandling
I årets løb viste forskning fra Kræftens Bekæmpelse også, hvordan man måske kan sikre bedre behandlinger til patienter med kræft. I samarbejde med blandt andre Rigshospitalet viste forskerne nemlig, at man på forhånd kan udpege de patienter, der har risiko for at få hjertesvigt efter behandling af lymfekræft med kemoterapi. Svaret ligger i at se på, om patienterne har haft særlige problemer med hjertet, allerede før de fik kræft. Forskningen kan på den måde hjælpe lægerne til bedre at udpege de patienter, der er i risikogruppen og dermed være særligt opmærksomme på dem. 

En anden vej til at forebygge kræft er gennem kosten – nærmere bestemt ved at spise fuldkorn. En ny international rapport samlede al viden om, hvordan vores livsstil påvirker risikoen for tarmkræft. Blandt andet takket være resultater fra Kræftens Bekæmpelse slog rapporten fast, at fuldkorn mindsker risikoen for tarmkræft. Og det er ikke store mængder, der skal til: En skål havregryn og en-to skiver rugbrød om dagen er nok til, at man opnår en beskyttende effekt. 

Også indenfor kirurgien kom der godt nyt i årets løb. Forskning, der var støttet af Kræftens Bekæmpelse, var grund til, at Rigshospitalet og Herlev Hospital besluttede at indføre en ny metode til at markere brystkræftsvulster, der er så små, at de ikke kan mærkes. Før operationen fører røntgen-læger et radioaktivt jodkorn ind i kræftsvulsten ved hjælp af ultralyd eller røntgen. Under operationen kan kirurgen så finde vej til kræftsvulsten ved hjælp af en geigertæller. Resultatet er, at kirurgerne bedre kan fjerne kræftvævet og samtidig bevare mest muligt af det raske væv.

Et af årets sidste forskningsnyheder viste at Antabus kan slå kræftceller ihjel. Forskerne forklarede mekanismen bag, og det kan måske være første skridt på vejen mod nye behandlinger. Foto: Colourbox

Kendt medicin med ny virkning
Endnu et velkendt middel viste sig sidst på året at spille en rolle i kræft. Blodtryksmedicinen hydrochlorthiazid har tidligere været i forskernes søgelys, fordi det øger risikoen for den sjældne kræftform læbekræft. Sidst på året blev også hudkræft føjet til listen. 

Også årets sidste forskningsnyhed handlede om, hvordan velkendt medicin kan påvirke risikoen for kræft. Denne gang i en lidt overraskende form, hvor midlet Antabus – som mest er kendt for at hjælpe alkoholikere til at stoppe med at drikke – viste sig at kunne slå kræftceller ihjel. Forskere fra Kræftens Bekæmpelse forklarede mekanismen bag, og det kan måske være første skridt på vejen mod en ny behandling mod en række kræftsygdomme.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Litterær lørdagsquiz - med et strejf af jul

Litterær lørdagsquiz – med et strejf af jul

Lørdag d. 8. december kl. 10.30 er sidste chance i år for at deltage i Hadsten Biblioteks underholdende litterære lørdagsquiz ... læs mere
Julekoncert i Retroworld, Lerbjerg

Julekoncert i Retroworld, Lerbjerg

Med Miriam Mandipira og bandet venter der en oplevelse på højde med de bedste internationale stjerner! ... læs mere
BØRNENE VED KILDEN

BØRNENE VED KILDEN

Den 5. december tager vi med skomagerdatteren Mathea fra Søndergade og besøger Hadsten Afholdshotels køkkenregioner, hvor Annine Egestad regerer ... læs mere
Voldum får besøg af Madcirkus

Voldum får besøg af Madcirkus

Et madcirkus med fællesspisning kommer til Voldum torsdag 13. og fredag 14. december ... læs mere
Anders G. Christensen bliver formand i Sundhedshuset Hadsten A/S

Anders G. Christensen bliver formand i Sundhedshuset Hadsten A/S

Byrådsmedlem og folketingskandidat for Venstre er blevet ny formand for selskabet bag SUNDHEDSHUSET HADSTEN A/S ... læs mere
Orgelbrus og korsang i Sct. Pauls Kirke

Orgelbrus og korsang i Sct. Pauls Kirke

Mandag inviterede Hadstens to voksenkor, Hadsten Sangforening og Hadsten blandede Kor,til en velbesøgt julekoncert ... læs mere
Hadstens børn leger håndbold

Hadstens børn leger håndbold

Det startede med to håndboldtossede veninder, der savnede hallen, der savnede fælleskab og savnede foreningsliv. I dag er det 100 glade børn, der hver lørdag fylder vestjyskBANK Arena ... læs mere
5 biler involveret i sammenstød

5 biler involveret i sammenstød

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
JULEMÆRKE NUMMER 50

JULEMÆRKE NUMMER 50

Det er den 4. december, og dagens jubilæumsjulemærke bringer os omkring Lerbjerg ... læs mere
Influenzavaccine kan forhindre indlæggelser

Influenzavaccine kan forhindre indlæggelser

I vintermånederne ender alt for mange ældre med at blive indlagt med luftvejssygdomme, der er fremkaldt af influenza. Favrskov Kommuner opfordrer derfor borgere over 65 år til at blive vaccineret mod sygdommen ... læs mere
Futtog i Danmark taber millioner af kunder – hele 4 mio. på bare 5 år...

Futtog i Danmark taber millioner af kunder – hele 4 mio. på bare 5 år…

Årtiers fejlslagne trafikpolitik og en statsejet operatør, der har hovedkontor ”på månen”, gør jernbanedrift i Danmark til noget, som selv borgere i det fattigste U-land ville være flove over… ... læs mere
Glaspartikler i øl

Glaspartikler i øl

Carlsberg Danmark tilbagekalder Carlsberg pilsner, da der er risiko for glaspartikler og rester af etikette-papir i øllet ... læs mere
Loading...