|

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Bag om ny lovende immunterapi: Immunforsvarets teamwork opsporer kræftceller

06-03-2018
Den nyudviklede form for immunterapi, som ligger bag nye resultater i behandling af hjernekræft, giver håb om en behandling, som er både skånsom og effektiv mod en række kræftformer. Men hvordan virker den nye behandling, og hvilke fordele har den i forhold til andre former for immunterapi?
…fordi behandlingen rammer bredt, er der større sandsynlighed for, at alle kræftceller bliver ramt. Det mindsker også risikoen for, at kræftcellerne bliver modstandsdygtige overfor behandlingen, fordi kræftcellerne har svært ved at slukke for alle markørerne, og dermed kan de ikke skjule sig for immunforsvaret.

Seniorforsker Alexei Kirkin
Den nye form for immunterapi (ALECSAT) har i fase 1-forsøg vist lovende resultater mod hjernekræft af typen glioblastom. En sygdom, som der i dag findes meget få behandlinger mod. Men forskerne arbejder videre, for de håber, at teknikken kan benyttes mod en række andre kræftformer, endda med færre bivirkninger end man kender fra hidtidige former for immunterapi.

Immunterapi dækker over flere forskellige former for behandling, der går ud på at styrke kroppens immunforsvar til at bekæmpe kræft. Generelt er immunterapi forbundet med en række udfordringer, som forskere verden over forsøger at finde løsninger på. En af de største udfordringer er at få immunsystemet til at genkende og dræbe kræftceller og samtidig undgå, at kroppens normale celler bliver angrebet.

En anden udfordring er, at kræftcellerne hos den enkelte patient er forskellige, så behandlingen skal kunne ramme bredt, hvis den skal have den ønskede effekt. Begge disse udfordringer har den nye behandling muligvis et svar på.

Mindre risiko for at immunforsvaret angriber kroppen
De seneste store fremskridt indenfor immunterapi er blevet opnået ved hjælp af såkaldte antistoffer. Nogle af disse stoffer har den effekt, at de nedbryder kræftcellernes indbyggede evne til at forsvare sig mod immunsystemet. En risiko er til gengæld, at immunforsvaret kan blive overaktivt og angribe kroppens raske celler. En sådan såkaldt autoimmun reaktion kan være meget ubehagelig og i værste fald livstruende for patienterne.

Men denne udfordring undgår man med ALECSAT behandlingen. Det forklarer en af hovedkræfterne bag de nye resultater, seniorforsker Alexei Kirkin, fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

– I immunterapi med antistoffer booster man kroppens eksisterende immunforsvar, hvilket kan give alvorlige bivirkninger i form af autoimmune reaktioner. Det er ikke set med den nye behandling, hvor vi i stedet for at aktivere immunsystemet generelt, anvender patientens egne immunceller, som vi i laboratoriet har gjort bedre til at genkende kræftceller, siger Alexei Kirkin.

Fordi markørerne kun udtrykkes af kræftcellerne, mindsker det risikoen for, at immunforsvaret ved en fejl angriber andre af kroppens celler.

Han forklarer videre, at den nye teknik også mindsker risikoen for at kræftcellerne undslipper behandlingen:

– Behandlingen bygger på, at immunforsvarets dræberceller genkender mange markører, som udtrykkes på overfladen af kræftceller. Det kan variere meget fra kræftcelle til kræftcelle, hvilke markører der udtrykkes. Men fordi behandlingen rammer bredt, er der større sandsynlighed for, at alle kræftceller bliver ramt. Det mindsker også risikoen for, at kræftcellerne bliver modstandsdygtige overfor behandlingen, fordi kræftcellerne har svært ved at slukke for alle markørerne, og dermed kan de ikke skjule sig for immunforsvaret, siger Alexei Kirkin.

Behandlingen kræver blot, at patienten får taget en blodprøve – og senere får sprøjtet de immunceller tilbage, som skal bekæmpe kræften.

Immunceller arbejder sammen
Den største udfordring ved al immunterapi er at fortælle kroppens immunforsvar, hvilke celler det skal angribe. Det er nemlig vejen til at få bekæmpet alle kræftcellerne og samtidig sikre, at ingen raske celler bliver angrebet. Nøglen til succesen bag den nye behandling er, at forskerne har udviklet en unik metode, hvor to typer af immunforsvarets celler arbejder sammen. I figuren nedenfor kan du se, hvordan det sker.

Ny immunterapi giver håb om bedre kræftbehandling

1:
Første trin i den nye metode er, at patienten får taget en blodprøve. I blodet findes blandt andet celler fra immunforsvaret.

2:
I laboratoriet isoleres immunforsvarets hjælperceller (vist med blåt på figuren)

3:
Forskerne har fundet en måde hvorpå de kan tænde for særlige gener i hjælpercellerne. Det gør, at hjælpercellerne udtrykker bestemte proteiner på deres overflade. Det er proteiner som også findes hos kræftceller (vist med rødt), men ikke hos kroppens normale celler.

4:
I laboratoriet sætter man de modificerede hjælperceller sammen med en anden form for immunceller – nemlig dræberceller. Dræbercellerne bliver på den måde trænet i at genkende proteinerne på cellernes overflade, og lærer, at de er tegn til, at cellen skal slås ihjel.

5:
Dræbercellerne trænes i at genkende en række forskellige proteiner, som findes på kræftcellerne. Det øger sandsynligheden for at alle kræftceller bliver ramt og mindsker risikoen for at kræftcellerne bliver modstandsdygtige

6:
Når dræbercellerne nu sprøjtes tilbage i patienten, opsporer de kræftcellerne og slår dem i hjel.

Og det er altså denne fremgangsmåde som i de første, tidlige forsøg med patienter har vist lovende resultater. I laboratorieforsøg har behandlingen vist sig at være effektiv over for alle de kræftformer, forskerne har undersøgt. Kommende forsøg skal nu vise, om behandlingen kan leve op til håbet om at der er en ny, mere effektiv og mere skånsom behandling på vej til kræftpatienterne.

Læs mere om immunterapi:
Immunterapi

Sidst ændret 06.03.2018

Af Mette Vinter Weber

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Der er god grund til at lære matematik

Der er god grund til at lære matematik

Forløbet praktisk anvendt matematik er et samarbejde mellem Favrskov kommunes grundskoler og Den jydske Haandværkerskole (DjH). 5. – 6.- årgang fra Korsholmskolen er på besøg på DjH for at få indblik i, hvorfor matematik er en god ting at lære, ... læs mere
VIGTIGT MØDE I RANDERS

VIGTIGT MØDE I RANDERS

På Bøgevej ser vi nærmere på Villa "Vesta", og så mindes Kurt Villy en tid, hvor postmesteren besad en vis autoritet ... læs mere
Hverken Hammel eller Hadsten er en undtagelse. Desværre...

Hverken Hammel eller Hadsten er en undtagelse. Desværre…

På landsplaner 10. forretning i detailhandlen er lukket siden 2008 ... læs mere
Busdrift i Favrskov

Busdrift i Favrskov

Af Niels Kallehave DF -Tåsingevej 22 8370 Hadsten ... læs mere
Uheld på motorvejen

Uheld på motorvejen

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Flere nye spillere hos Hadsten Håndbold

Flere nye spillere hos Hadsten Håndbold

I går præsenterede vi 2 nye og i dag fortæller vi om 3 mere ... læs mere
NYT fra LMO

NYT fra LMO

Bliv klogere på økologi, græs og græsmælk ... læs mere
Far til fire i Solen

Far til fire i Solen

Firma Snigpremiere i Hadsten Bio ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 365.

Ugens naturbilleder nr. 365.

Sjældent har der været så smukt overalt ! Maj maler med en fortryllende pensel, så selv de mest uanselige steder får deres moment af skønhed. Øjet kan ikke få nok - slet ikke af de gule rapsmarker og havens blomstrende ... læs mere
DET ER HELT VILDT..........

DET ER HELT VILDT……….

Vi tilbyder opskæring af dyr fortæller slagter Knud Schou fra Bakkjærsminde Gårdbutik på Hammelvej ved Laurbjerg ... læs mere
Loading...