|

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Bag om ny lovende immunterapi: Immunforsvarets teamwork opsporer kræftceller

06-03-2018
Den nyudviklede form for immunterapi, som ligger bag nye resultater i behandling af hjernekræft, giver håb om en behandling, som er både skånsom og effektiv mod en række kræftformer. Men hvordan virker den nye behandling, og hvilke fordele har den i forhold til andre former for immunterapi?
…fordi behandlingen rammer bredt, er der større sandsynlighed for, at alle kræftceller bliver ramt. Det mindsker også risikoen for, at kræftcellerne bliver modstandsdygtige overfor behandlingen, fordi kræftcellerne har svært ved at slukke for alle markørerne, og dermed kan de ikke skjule sig for immunforsvaret.

Seniorforsker Alexei Kirkin
Den nye form for immunterapi (ALECSAT) har i fase 1-forsøg vist lovende resultater mod hjernekræft af typen glioblastom. En sygdom, som der i dag findes meget få behandlinger mod. Men forskerne arbejder videre, for de håber, at teknikken kan benyttes mod en række andre kræftformer, endda med færre bivirkninger end man kender fra hidtidige former for immunterapi.

Immunterapi dækker over flere forskellige former for behandling, der går ud på at styrke kroppens immunforsvar til at bekæmpe kræft. Generelt er immunterapi forbundet med en række udfordringer, som forskere verden over forsøger at finde løsninger på. En af de største udfordringer er at få immunsystemet til at genkende og dræbe kræftceller og samtidig undgå, at kroppens normale celler bliver angrebet.

En anden udfordring er, at kræftcellerne hos den enkelte patient er forskellige, så behandlingen skal kunne ramme bredt, hvis den skal have den ønskede effekt. Begge disse udfordringer har den nye behandling muligvis et svar på.

Mindre risiko for at immunforsvaret angriber kroppen
De seneste store fremskridt indenfor immunterapi er blevet opnået ved hjælp af såkaldte antistoffer. Nogle af disse stoffer har den effekt, at de nedbryder kræftcellernes indbyggede evne til at forsvare sig mod immunsystemet. En risiko er til gengæld, at immunforsvaret kan blive overaktivt og angribe kroppens raske celler. En sådan såkaldt autoimmun reaktion kan være meget ubehagelig og i værste fald livstruende for patienterne.

Men denne udfordring undgår man med ALECSAT behandlingen. Det forklarer en af hovedkræfterne bag de nye resultater, seniorforsker Alexei Kirkin, fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

– I immunterapi med antistoffer booster man kroppens eksisterende immunforsvar, hvilket kan give alvorlige bivirkninger i form af autoimmune reaktioner. Det er ikke set med den nye behandling, hvor vi i stedet for at aktivere immunsystemet generelt, anvender patientens egne immunceller, som vi i laboratoriet har gjort bedre til at genkende kræftceller, siger Alexei Kirkin.

Fordi markørerne kun udtrykkes af kræftcellerne, mindsker det risikoen for, at immunforsvaret ved en fejl angriber andre af kroppens celler.

Han forklarer videre, at den nye teknik også mindsker risikoen for at kræftcellerne undslipper behandlingen:

– Behandlingen bygger på, at immunforsvarets dræberceller genkender mange markører, som udtrykkes på overfladen af kræftceller. Det kan variere meget fra kræftcelle til kræftcelle, hvilke markører der udtrykkes. Men fordi behandlingen rammer bredt, er der større sandsynlighed for, at alle kræftceller bliver ramt. Det mindsker også risikoen for, at kræftcellerne bliver modstandsdygtige overfor behandlingen, fordi kræftcellerne har svært ved at slukke for alle markørerne, og dermed kan de ikke skjule sig for immunforsvaret, siger Alexei Kirkin.

Behandlingen kræver blot, at patienten får taget en blodprøve – og senere får sprøjtet de immunceller tilbage, som skal bekæmpe kræften.

Immunceller arbejder sammen
Den største udfordring ved al immunterapi er at fortælle kroppens immunforsvar, hvilke celler det skal angribe. Det er nemlig vejen til at få bekæmpet alle kræftcellerne og samtidig sikre, at ingen raske celler bliver angrebet. Nøglen til succesen bag den nye behandling er, at forskerne har udviklet en unik metode, hvor to typer af immunforsvarets celler arbejder sammen. I figuren nedenfor kan du se, hvordan det sker.

Ny immunterapi giver håb om bedre kræftbehandling

1:
Første trin i den nye metode er, at patienten får taget en blodprøve. I blodet findes blandt andet celler fra immunforsvaret.

2:
I laboratoriet isoleres immunforsvarets hjælperceller (vist med blåt på figuren)

3:
Forskerne har fundet en måde hvorpå de kan tænde for særlige gener i hjælpercellerne. Det gør, at hjælpercellerne udtrykker bestemte proteiner på deres overflade. Det er proteiner som også findes hos kræftceller (vist med rødt), men ikke hos kroppens normale celler.

4:
I laboratoriet sætter man de modificerede hjælperceller sammen med en anden form for immunceller – nemlig dræberceller. Dræbercellerne bliver på den måde trænet i at genkende proteinerne på cellernes overflade, og lærer, at de er tegn til, at cellen skal slås ihjel.

5:
Dræbercellerne trænes i at genkende en række forskellige proteiner, som findes på kræftcellerne. Det øger sandsynligheden for at alle kræftceller bliver ramt og mindsker risikoen for at kræftcellerne bliver modstandsdygtige

6:
Når dræbercellerne nu sprøjtes tilbage i patienten, opsporer de kræftcellerne og slår dem i hjel.

Og det er altså denne fremgangsmåde som i de første, tidlige forsøg med patienter har vist lovende resultater. I laboratorieforsøg har behandlingen vist sig at være effektiv over for alle de kræftformer, forskerne har undersøgt. Kommende forsøg skal nu vise, om behandlingen kan leve op til håbet om at der er en ny, mere effektiv og mere skånsom behandling på vej til kræftpatienterne.

Læs mere om immunterapi:
Immunterapi

Sidst ændret 06.03.2018

Af Mette Vinter Weber

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

De levende billeder

De levende billeder

Den 1. marts bliver Hadsten Bio 80 år. Rejsebiografen i Østergades Hotel blev nu afløst af en rigtig biograf ... læs mere
Flosset image...

Flosset image…

De to største pengeinstitutter her i landet kæmper med imageproblemer og kundeflugt i stor skala ... læs mere
Generalforsamling i Natteravnene i Hadsten-Hinnerup

Generalforsamling i Natteravnene i Hadsten-Hinnerup

Fommand Heidi Hagen Siem fik et flot genvalg, som formand ... læs mere
Favrskov`s borgmester fylder 60 år

Favrskov`s borgmester fylder 60 år

Nils Borring (S), folkeskolelærer og borgmester i Favrskov Kommune, fylder 60 år 24. februar ... læs mere
Klimaændringer – Den danske vinkel

Klimaændringer – Den danske vinkel

Livestreamet foredrag fra Aarhus universitet ... læs mere
Nyt liv i den gamle hjulfabrik.

Nyt liv i den gamle hjulfabrik.

PingvinNyt har besøgt Direktør Ruben M. Andersen, Loebeshop og han viser os rundt og fortæller hvor langt de nået i deres ny WEB-hotel ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 404.

Ugens naturbilleder nr. 404.

Vinterferien er over os, og det er en kærkommen lejlighed til at komme ud i den friske luft - her kommer du med på en tur ad Østergårdsvej ved Laurbjerg/Houlbjerg ... læs mere
Nu stiger eller falder prisen for mange fjernvarme-kunder

Nu stiger eller falder prisen for mange fjernvarme-kunder

De fleste fjernvarmeforbrugere skal betale mere for at få opvarmet deres bolig i 2019 end i 2018. Det viser nye tal fra Forsyningstilsynet ... læs mere
Der er ved at komme liv tilbage i Hadsten Centret

Der er ved at komme liv tilbage i Hadsten Centret

Det gamle indkøbscenter er godt på vej til at blive omdannet til et sundhedshus ... læs mere
Krænkelse i den blå sangbog.

Krænkelse i den blå sangbog.

”Sang fra den blå” begynder altid sangdagen med 162 ”Den danske sang…” ... læs mere
Loading...