|

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse uddeler 69,6 mio. kr. til kræftforskning

Kræftens Bekæmpelse uddeler 69,6 mio. kr. til kræftforskning
03-07-2018
Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg har uddelt 69,6 mio. kr. til 34 forskellige forskningsprojekter. Det største beløb er gået til forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse, professor Jiri Bartek, der forsker i kræftcellernes svage punkter. Formålet er at finde nye måder at ramme kræftcellerne på – og dermed nye og bedre kræftbehandlinger.

Forskningsleder Jiri Bartek glæder sig over den store bevilling fra KBVU, som både på langt og kort sigt gerne skal føre til bedre kræftbehandlinger til patienterne. Foto: Tomas Bertelsen
Jiri Bartek har modtaget 5,4 mio. kr. over tre år til at ’Opdage, belyse og ramme sårbarheder i kræftceller’. Pengene skal bruges til at fortsætte den forskning, der foregår i Barteks forskningsenhed ’Genomintegritet’ i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, som de senere år har givet omfattende indsigt i, hvad der foregår i cellernes inderste.
– Det overordnede mål med vores forskning er at finde de egenskaber hos kræftceller, som gør, at de adskiller sig fra normale celler, og forsøge at forstå dem helt ned på molekyleniveau. Med den viden forsøger vi at designe og teste nye måder at ramme kræftcellerne der, hvor de er sårbare, og uden at skade raske celler, og det skal i sidste ende gerne skal føre til nye former for kræftbehandling, forklarer Jiri Bartek.
Jiri Bartek og hans medarbejdere ved allerede meget om, hvordan kræftceller adskiller sig fra raske celler. De har gjort en række opdagelser og har fået offentliggjort deres forskningsresultater i nogle af de fineste videnskabelige tidsskrifter i verden. Blandt andet gav det genlyd i medier verden over, da gruppen i december sidste år beskrev, hvordan Antabus kan slå kræftceller ihjel. Og senest har gruppen beskrevet, hvordan kendt medicin mod arvelig kræft virker.
Ny forskning: Sådan virker lægemiddel mod arvelig kræft
Et helt nyt forskningsfelt
Nogle af opdagelserne har ligefrem ført til grundlæggelsen af et helt nyt forskningsfelt. Det handler om ændringer i en særlig gruppe af gener – kaldet onkogener. Onkogener er nøgle-gener, og hvis deres normale funktion bliver ændret via en mutation, kan det føre til kræft. Onkogener kan forstyrre cellers normale deling – såkaldt replikationsstress – og Jiri Bartek og hans kolleger har som de første beskrevet det system, som cellerne aktiverer i respons på onkogener, der forårsager replikationsstress og DNA-skader tidligt i udviklingen af kræft.
– På den ene side vokser kræften på grund af den genetiske ustabilitet. Men den gør også kræftcellen sårbar, fordi de genetisk ustabile kræftceller er mere afhængige af forskellige ’støtte-mekanismer’ i cellerne for at klare replikations-stressen og overleve. Vi og andre forskere har forskellige ideer til, hvordan vi kan ramme disse ‘støtte-mekanismer’ i cellerne, og det er noget af det, som vi nu skal afprøve, forklarer Jiri Bartek.
Ved at få mere viden om nogle af disse allermest grundlæggende trin i udviklingen af kræft, håber forskerne at få viden, der kan føre til nye og bedre kræftbehandlinger.
Antabus
En anden opdagelse, som Jiri Bartek og hans forskerteam har gjort, handler som nævnt om Antabus – et lægemiddel, der er mest kendt for at hjælpe alkoholikere til at holde op med at drikke, men som muligvis også kan bruges som kræftbehandling.
Jiri Barteks team har vist, hvordan Antabus virker i kræftceller – og at de dræber dem. Den forskning kan de nu gå videre med, og – igen – forhåbentlig vise vej til en ny form for kræftbehandling, som man allerede ved, er rimelig billig og med få bivirkninger for patienterne.
– Fordelen ved at bruge Antabus er, at det er et velkendt lægemiddel, som vi ved, er ret sikkert, fordi det har været brugt i årtier til behandling af alkoholisme. Nu vil vi gerne finde ud af præcist, hvordan det dræber kræftceller, og om kræftcellerne kan udvikle en form for resistens overfor Antabus, og hvis ja – hvilke mekanismer der ligger bag. Parallelt vil vi undersøge en række andre ting vedrørende Antabus, for eksempel hvilken type stress der gør kræftcellerne særligt følsomme over for denne behandling, forklarer Jiri Bartek.
Kræftforsker i verdensklasse
Forskere i flere skandinaviske lande er allerede i gang med at opsætte kliniske forsøg med Antabus til patienter, og Jiri Barteks gruppe bidrager i den forbindelse med videnskabelig rådgivning til, hvordan forsøgene kan udformes.
Jiri Bartek glæder sig over den store bevilling fra KBVU, som både på langt og kort sigt gerne skal føre til bedre kræftbehandlinger til patienterne.
– Det er både en stor ære at modtage de mange penge, og samtidig føler jeg en pligt til, at vi gør vores allerbedste for at nå de mål, vi har sat os, og dermed bidrager til kampen mod kræft, siger Jiri Bartek.
Se alle 34 forskningsprojekter, der har fået støtte fra KBVU i 2018
Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg
Hovedopgaven for Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg (KBVU) er at forestå fordelingen af midler til forskning inden for det læge- og naturvidenskabelige område. Udvalget uddeler omkring 70 mio. kr. om året.
KBVU består af 15 medlemmer, der er aktive erfarne forskere med indsigt i kræftområdet, samt 2 patientrepræsentanter. Medlemmerne er valgt af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse.
Der er ingen fortrinsret for forskere, der er ansat af Kræftens Bekæmpelse.
Uddelingen er mulig på grund af de penge, som danskerne hvert år donerer til Kræftens Bekæmpelse.
Læs mere om Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Husk PAS til din hund eller kat

Husk PAS til din hund eller kat

Pas, vacciner og microchip. Der er meget at huske, hvis Vaks eller Pjevs skal med på sommerferie. Få overblikket med Fødevarestyrelsen ... læs mere
Spritkørsel i Hadsten

Spritkørsel i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
HSK CUP var en hed omgang men forløb godt

HSK CUP var en hed omgang men forløb godt

af Gert Jensen, fordboldformand ... læs mere
Tilbagetrukne fødevarer

Tilbagetrukne fødevarer

Metaltråde i bagels ... læs mere
LILLEÅMARKEDET NÆRMER SIG

LILLEÅMARKEDET NÆRMER SIG

Slut op om Hadstens fortryllende folkefest, hvor store oplevelser venter. Og måske en god historie ... læs mere
C I R K U S

C I R K U S

Sommeren byder på mange glæder. Et cirkusbesøg kan være en af dem. Ole Juul fortæller om den herlige, helt specielle atmosfære under teltdugen ... læs mere
NYT fraROSKILDE FESTIVAL

NYT fraROSKILDE FESTIVAL

Roskilde Festival bliver partner i Røgfri Fremtid ... læs mere
En forrygende GOLF-dag i Hammel

En forrygende GOLF-dag i Hammel

Hadsten-Mesteren blev kåret ... læs mere
Nyhedsbrev juli fra Idrætssamvirket

Nyhedsbrev juli fra Idrætssamvirket

Besøg af FrivilligCenter Favrskov ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

Afbrændingsforbud i dele af Østjylland På baggrund af de seneste mange dages gode vejr er vegetationen blevet særdeles tør. Det betyder, at der er en væsentlig større risiko for brande i såvel haver, på marker, i skove m.v. Beredskab & ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Oppustede pakker med frikadellepølse ... læs mere
Hadsten Varmeværk underskriver kontrakt om stort solvarmeanlæg.

Hadsten Varmeværk underskriver kontrakt om stort solvarmeanlæg.

Bestyrelsen på Hadsten Varmeværk har indgået en aftale med Arcon-Sunmark om opførelse af et solvarmeanlæg på Toftegårdsvej 15 i Hadsten ... læs mere
Loading...