|

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Højere cigaretpriser vil redde menneskeliv

Danske Regioner vil hæve prisen på en pakke cigaretter til 80 kr. Kræftens Bekæmpelse glæder sig over, at støtten til røgfri fremtid bliver ved med at vokse og nu også tæller en vigtig politisk stemme som regionernes. Højere priser er det mest effektive virkemiddel til at undgå, at børn og unge begynder at ryge. Det vil forbedre folkesundheden og mindske uligheden i sundhed.

Vi skylder de fremtidige generationer et liv uden tobak, mener Jesper Fisker, som er adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse. Foto: Tomas Bertelsen

Prisen på en pakke cigaretter skal fordobles fra 40 til 80 kr., mener bestyrelsen i Danske Regioner, der i dag har stillet forslag om den markante prisstigning. Kræftens Bekæmpelse bakker op om initiativet.

– Hvert år er tobak årsag til næsten 14.000 dødsfald i Danmark. Tobak er den største enkeltårsag til kræft og deraf følgende dødsfald. Højere priser er uden sammenligning det mest effektive redskab til at begrænse rygning. Så vi er glade for Danske Regioners udspil og håber, det vil inspirere på Christiansborg, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Han hæfter sig ved, at der uden for Folketinget er meget bred enighed om, at der priserne skal i vejret. Et stort flertal af danskere har gentagne gange bakket højere priser op i meningsmålinger.

Næsten hver tredje ung i alderen 16-24 år ryger, og tallet er desværre på vej op. Ikke mindst af dén grund bør prisen på en pakke cigaretter stige.

– Det er ved at være sidste udkald, hvis vi skal nå ambitionerne om en røgfri fremtid i 2030. I Kræftens Bekæmpelse mener vi sådan set, at vi skylder de kommende generationer et liv uden tobak, siger Jesper Fisker.  

Prisen på en pakke cigaretter skal markant op og gerne til 80 kr., mener Kræftens Bekæmpelse. Kombinerer man prisstigningen med initiativer som neutrale cigaretpakker, skjult tobak i butikkerne og røgfri skole- og uddannelsesmiljøer for børn og unge, vil antallet af unge ryger falde markant. Det viser erfaringer fra Norge, og det er der enighed om blandt eksperter og fagfolk både herhjemme og i udlandet.

Læs mere om rygning og kræft:

Undgå røg og rygning

 

Ulighed i sundhed

Modstandere af prisstigninger fremfører ofte, at det vil ramme rygere med lav indkomst og kort uddannelse, hvis cigaretter bliver dyrere. Jesper Fisker ryster på hovedet af det argument. 

– Det er misforstået hensyn. Skal vi lade socialt udsatte ryge videre og fastholde dem i sygdom og tidlig død? Jeg er enig i, at vi skal hjælpe mennesker, som har det svært. Men det gør vi altså ikke ved at sikre dem billige cigaretter, siger Jesper Fisker.

Han peger på, at der er god evidens for, at borgere med lav indkomst i højere grad end dem med høj indkomst holder op med at ryge eller ryger mindre, når prisen på tobak stiger. At kvitte cigaretterne er dog ikke nemt. Derfor mener Kræftens Bekæmpelse, at samfundet skal bruge flere ressourcer på at hjælpe dem, som har sværest ved at blive røgfri.

Grænsehandlen nævnes også ofte af modstanderne af højere priser. Flere danskere vil tage over grænsen for at købe cigaretter, hvis de bliver dyrere herhjemme, lyder argumentet.

– Kræftens Bekæmpelses mål er, at færre børn og unge begynder at ryge. Netop børn og unge tager altså ikke over grænsen efter cigaretter. De er ekstremt følsomme over for prisstigninger, siger Jesper Fisker.

Læs mere om befolkningens holdning til priserne på cigaretter:

Flere danskere ønsker dyrere cigaretter

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Er der en voksen til stede?

Er der en voksen til stede?

”Hensyn-sygen” på Københavns Universitet er atter brudt ud ... læs mere
Ny storparcel i Hadsten i udbud

Ny storparcel i Hadsten i udbud

Storparcellen på Gl. Sellingvej 12 i Hadsten bliver udbudt til tæt-lav bebyggelse i to etager ... læs mere
ET GAMMELT POSTKORT MED ET MEJERI

ET GAMMELT POSTKORT MED ET MEJERI

En mejeriejer, en boghandler, en førstelærer. Alle medvirkende til en aktiv og levende stationsby, og alle bidrog de til dette fine postkort fra Hadsten ... læs mere
Rekordstor tilslutning til Kunst i Favrskov

Rekordstor tilslutning til Kunst i Favrskov

 Den 21. - 22. september  kl. 10 - 17 i Søften ... læs mere
Færdselsuheld i Hinnerup

Færdselsuheld i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
HSK samarbejder med anden fodboldklub

HSK samarbejder med anden fodboldklub

Holdsamarbejder er ikke altid "lutter lagkage", men jeg er glad for, at jeg kan berette om en god historie fra pigefodboldens verden ... læs mere
Litterære filmaftener i Hadsten og Hammel

Litterære filmaftener i Hadsten og Hammel

Kom til en hyggelig aften i den lokale biograf med læseinspiration og film ... læs mere
Østjyllands Politi søger medlemmer til borgerråd

Østjyllands Politi søger medlemmer til borgerråd

Østjyllands Politi opretter to nye borgerråd, hvor frivillige borgere får mulighed for både at dele deres oplevelser med politiet og drøfte nye tiltag. Målet er at sikre en tæt dialog og inddragelse af borgernes perspektiv ... læs mere
Pilotprojekt i Sundhedshuset i Hadsten

Pilotprojekt i Sundhedshuset i Hadsten

Til Alle Patient foreninger – Pensionist foreninger – Ældresagen i Favrskov Kommune ... læs mere
Indbrud i Hinnerup

Indbrud i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...