|

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Modermærkekræft: Danske forskere jagter kræftcellernes svage punkter

01-07-2019

Ny forskning skal afdække, hvordan modermærkekræft opstår. Og i den forbindelse håber forskerne at finde en række af kræftcellernes svage punkter, som kan udnyttes til at sætte ind med nye kommende behandlinger.

Ny forskning vil de næste tre år sætte fokus på modermærkekræft – lige fra betydningen af genetiske ændringer til mulige nye behandlinger. Arbejdet ledes af forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Foto: Tomas Bertelsen.

Seniorforsker Daniela De Zio fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning leder det nye internationale forskningsprojekt indenfor modermærkekræft. Foto: Kræftens Bekæmpelse

Hvad sker der inde i pigmentceller, når de udvikler sig til modermærkekræft – og hvilke dele af cellen kan være mål for nye behandlinger? Det håber seniorforsker Daniela De Zio fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning at finde svar i et nyt forskningsprojekt, som løber gennem de næste tre år og involverer samarbejdspartnere fra både Danmark og udlandet. 

I den nye forskning vil Daniela De Zio undersøge genet AMBRA1. Tidligere forskning har vist, at mus der har ændringer i AMBRA1 oftere udvikler modermærkekræft end normale mus. Ændringerne består i, at AMBRA1 bliver inaktivt – og hos de dyr kan man se, at kræften vokser hurtigere, og kræftknuderne bliver større. Med den viden bag sig er Daniela De Zios teori, at de ændringer der sker når AMBRA1 bliver inaktiveret, måske kan være et mål for fremtidige behandlinger mod modermærkekræft. 

Den nye forskning er støttet af en dansk fond til forskning i hudkræft samt af en af verdens førende fonde indenfor modermærkekræft – som for første gang nogensinde har støttet en dansk forsker. 

Forkert nummer
Genetiske ændringer – som det, der sker når AMBRA1 bliver inaktivt – har typisk en effekt på kommunikationen i cellernes indre. 

Man kan sammenligne det med, at man taster et forkert nummer på telefonen. Resultatet er, at der enten ikke er nogen i den anden ende, eller at man ringer forkert. 

På samme måde er det med proteinerne i celler, hvor AMBRA1 er inaktivt: Beskeder, som bliver givet gennem proteinerne i celler uden AMBRA1 risikerer at blive tabt eller at sætte gang i helt uventede processer inde i cellerne. 

Som første skridt i forskningen starter Daniela De Zio med at undersøge hvordan kommunikationen ændrer sig i cellernes indre, når AMBRA1 genet er inaktivt. Det sker i modermærkekræftceller i laboratoriet og i forsøg med mus. Når der er optegnet et kort over kommunikationen har forskerne et langt bedre overblik over hvor det måske kan være relevant at sætte ind med behandlinger. 

Undersøger immunforsvaret
Næste skridt for forskerne er at undersøge, hvordan immunforsvaret er ændret, når AMBRA1 er inaktiveret.

Sammen med forskere fra Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital, vil Daniela de Zio derfor se på, hvilke celler i immunforsvaret, der er i spil, når AMBRA1 er inaktiveret. 

Mulige behandlinger skal afprøves
Med viden fra både laboratoriet og undersøgelser af immunforsvaret vil forskernes næste skridt være at afprøve nye behandlinger. I første omgang bruger de computermodeller, som på baggrund af den forudgående forskning kan forudsige hvordan mulige behandlinger vil virke. 

Computerens svar bliver kombineret med viden fra prøver fra patienter. Gennem samarbejde med engelske kolleger, kan Daniela De Zio nemlig undersøge vævsprøver fra patienter med modermærkekræft. Det kan give svar på om der er en sammenhæng mellem hvilken genetisk profil patienterne har, og hvordan det går dem: Hvordan deres sygdom udvikler sig og hvordan de reagerer på den behandling de får. 

– Her kan vi analysere prøver fra patienter og følge dem op til ti år efter de fik modermærkekræft. Og vi kan se på om det, at AMBRA1 er inaktivt eksempelvis har betydning for patienternes risiko for at sygdommen spreder sig i kroppen, siger Daniela De Zio. 

Når det sidste punktum er sat for forskningen håber Daniela De Zio, at der ligger resultater, som kan være med til at bringe nyt lys over modermærkekræft. 

– Jeg håber, at vi er kommet et langt stykke i forhold til at forstå hvordan modermærkekræft opstår og at vi har fundet en række af kræftcellernes svage punkter som vi kan udnytte i kommende behandlinger. Måske har vi endda et par gode forslag til konkrete nye behandlinger, siger Daniela De Zio.

Læs om modermærkekræft her

Om forskning hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning

De har støttet arbejdet

Daniela De Zio har modtaget et Young Investigator Grant fra Melanoma Research Alliance, og har modtaget et LEO-foundation Grant som støtte til forskningsprojektet.

Forskerne samarbejder

Den nye forskning sker i et samarbejde mellem en række forskere: Per Guldberg, gruppeleder ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, Daniel Hargbøl Madsen og Marco Donia, gruppeledere ved Center for Cancer Immunotherapy ved Herlev Hospital, Professor Penny Lovat, Cellular Dermatology and Oncology ved Newcastle University (UK), Thomas Sauter, Professor i System Biology, Luxembourg University (LU)

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Letbanen er blevet en tung klods om benet…

Letbanen er blevet en tung klods om benet…

Økonomien i letbaneprojektet har sejlet lige fra begyndelsen, og prognoserne for fremtiden viser, at det er et håbløst urentabelt projekt ... læs mere
DET GIVNE...

DET GIVNE…

Kurt Villy mindes en tankevækkende klumme af Ole Juul. Om at miste livet - midt i livet. Læs Ole Juul her på PingvinNyt ... læs mere
Indbrud i Søften

Indbrud i Søften

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Sindets Uge sætter fokus på mental sundhed

Sindets Uge sætter fokus på mental sundhed

Favrskov Kommune slår dørene op til et alsidigt program i Sindets Uge 7.- 11. oktober 2019. Med blandt andet foredrag, workshops, cafeer og åbent hus sætter kommunen fokus på den mentale sundhed for alle borgere ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 434.

Ugens naturbilleder nr. 434.

Det er ikke meget blå himmel september har budt på indtil nu. Vi må jo ha' noget til gode. Idag kommer du med på tur i skov og ved mark ... læs mere
Er der en voksen til stede?

Er der en voksen til stede?

”Hensyn-sygen” på Københavns Universitet er atter brudt ud ... læs mere
Ny storparcel i Hadsten i udbud

Ny storparcel i Hadsten i udbud

Storparcellen på Gl. Sellingvej 12 i Hadsten bliver udbudt til tæt-lav bebyggelse i to etager ... læs mere
ET GAMMELT POSTKORT MED ET MEJERI

ET GAMMELT POSTKORT MED ET MEJERI

En mejeriejer, en boghandler, en førstelærer. Alle medvirkende til en aktiv og levende stationsby, og alle bidrog de til dette fine postkort fra Hadsten ... læs mere
Rekordstor tilslutning til Kunst i Favrskov

Rekordstor tilslutning til Kunst i Favrskov

 Den 21. - 22. september  kl. 10 - 17 i Søften ... læs mere
Færdselsuheld i Hinnerup

Færdselsuheld i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
HSK samarbejder med anden fodboldklub

HSK samarbejder med anden fodboldklub

Holdsamarbejder er ikke altid "lutter lagkage", men jeg er glad for, at jeg kan berette om en god historie fra pigefodboldens verden ... læs mere
Loading...