|

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

10.000 kræftpatienter spørges om deres kræftforløb

 

13-02-2017
Et spørgeskema er i disse dage på vej ud i postkasserne hos 10.000 kræftpatienter i Danmark. De bliver bedt om at deltage i Kræftens Bekæmpelses hidtil største undersøgelse af kræftpatienters oplevelser i deres møde med sundhedsvæsenet, og deres svar er et vigtigt redskab i arbejdet for at skabe forbedringer.

Har du sagt nej til en kræftbehandling, som lægen foreslog? Var du tryg ved at blive afsluttet fra sygehuset? Har du følt dig ensom? Det er nogle af de spørgsmål, som 10.000 kræftpatienter bliver bedt om at svare på i den nye undersøgelse, som skal afdække deres oplevelser i forbindelse med kræftundersøgelser og -behandling.

Fælles for de 10.000 er, at de fik stillet diagnosen kræft i sidste halvdel af 2016, og direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, håber, at så mange som muligt vil tage sig tid til at svare på spørgsmålene. Svarene kan nemlig være med til at skabe forbedringer for fremtidens kræftpatienter, siger han.

– Her får vi en solid viden om forholdene for kræftpatienter, som betyder, at Kræftens Bekæmpelse kan tale med en klar og tydelig stemme på patienternes vegne. Med undersøgelsen i hånden kan vi gå ud og møde sundhedsvæsenets parter og fortælle, hvad der trænger til at blive forbedret. Og det gode er, at mange læger, sygeplejersker og hospitaler også er meget interesserede i at høre disse tilbagemeldinger fra patienterne, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Baner vej for forandringer

Det er anden gang, at Kræftens Bekæmpelse gennemfører en national undersøgelse af kræftpatienters oplevelse af hele kræftforløbet. Første gang var i 2010, og svarene fra den undersøgelse har været med til at skabe forandringer for de danske kræftpatienter.

– Noget af det, vi kunne læse ud af den første undersøgelse, var, at mange kræftpatienter manglede sammenhæng i behandlingsforløbet, og at der ikke var en læge, der havde overblik over deres behandling. Vi havde hørt det fra enkeltpersoner, men med den første nationale undersøgelse fik vi dokumentation for, at der var et problem, siger Leif Vestergaard Pedersen og fortsætter:

– Den viden har været med til at bane vejen for den nye ordning med patientansvarlige læger, som betyder, at der fremover altid skal være én læge, der bærer det overordnede ansvar for behandlingsforløbet, siger han.

Undersøgelsen gennemføres i et samarbejde mellem Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet og Kræftens Bekæmpelse. Projektet er støttet med fire mio. kr. fra Knæk Cancer-indsamlingen 2015, som også dækker en opfølgende undersøgelse.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Taget for narkokørsel m.m.

Taget for narkokørsel m.m.

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Vi leger fortsat

Vi leger fortsat

Fortæller Hadsten Håndbold ... læs mere
Skjød Tidende er udkommet

Skjød Tidende er udkommet

Godt nyt til alle Skjødsere og andre der kunne være interesseret - klik ind på Skjød Tidende ... læs mere
Boligsiden.dk :

Boligsiden.dk :

Danskerne købte boliger for svimlende 252 milliarBoligsiden.dk: der i 2020 ... læs mere
Har du et realkreditlån, som skal have ny rente 1. april?

Har du et realkreditlån, som skal have ny rente 1. april?

Per Ø. Nielsen - Vestjysk Bank fortæller følgende ... læs mere
Vil du være årets første millionvinder?

Vil du være årets første millionvinder?

Kræftens Bekæmpelses nye STØTTELOTTERI ... læs mere
Har du handlet her :

Har du handlet her :

Virksomhed ransaget – ejer sigtet for bedrageri ... læs mere
Imponerende ”jubilæum”!

Imponerende ”jubilæum”!

Ikke færre end 500 gange har Tove Skipper imponeret PingvinNyts læsere med sine fantastiske naturbilleder ... læs mere
UD I NATUREN (2)

UD I NATUREN (2)

På en dag hvor snedækket fortsat prydede landskabet. Turen går til Lysnet, et markant højdedrag på grænsen af Favrskov og Randers Kommune ... læs mere
Pressemeddelelse - Først fra 2023 skal østjyder sortere i 10 fraktioner

Pressemeddelelse – Først fra 2023 skal østjyder sortere i 10 fraktioner

Gennem et godt samarbejde har fire østjyske affaldsselskaber nu en fælles køreplan, som skal gøre over en halv million kunder klar til at sortere i 10 fraktioner fra 2023 ... læs mere
Loading...