|

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Immunterapi på vej til danske lungekræftpatienter

 

10-02-2017
EU har godkendt lægemidlet Keytruda mod ikke-småcellet lungekræft, og dermed er der en ny og effektiv behandling på vej til patienter i Danmark. Lægemidlet, der kan hjælpe immunforsvaret med at bekæmpe kræft, kan både give patienterne længere liv og større livskvalitet.

Hvert rammes ca. 4.500 danskere af lungekræft. Det anslås, at 1.200 af dem kan få gavn af Keytruda.

Langt de fleste patienter med lungekræft har ikke-småcellet lungekræft, og af dem er det cirka en tredjedel, som har gavn af det immunregulerende lægemiddel Keytruda (også kaldet pembrolizumab). Det er patienter med fremskreden kræft, som har en høj koncentration af antigenet PD-L1 i kræftcellerne – det vil sige en slags ’bremseklodser’, der forhindrer kroppens naturlige immunforsvar i at genkende og bekæmpe kræftcellerne.

Keytruda har evnen til at ophæve disse bremseklodser, så immunforsvaret genvinder evnen til at slå kræftcellerne ihjel.

EU’s godkendelse af Keytruda bygger på en undersøgelse, der viser, at lægemidlet forbedrer overlevelsen med 40 pct. i forhold til behandling med kemoterapi. Effekten var så markant, at undersøgelsen blev stoppet før tid, så de patienter, der fik kemoterapi, fik mulighed for at skifte over til Keytruda.

Stort fremskridt

Peter Meldgaard, der er overlæge ved kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, siger, at der er tale om det største fremskridt for lungekræftpatienter i mange år.

– Der er tale om uhelbredeligt syge mennesker, som kan få et længere liv og en bedre livskvalitet. Der findes eksempler på patienter, der er blevet helt fri for kræft med lægemidlet. Men også selv om man ikke oplever at blive helt rask, kan man få en langvarig forbedring i sygdommen og en langt bedre livskvalitet end med kemoterapi, siger han.

Keytruda er den første immunterapi, der godkendes til førstebehandling til patienter med lungekræft. Keytruda er i forvejen godkendt til modermærkekræft, og her er der eksempler på patienter, som er blevet helt kræftfri.

Færre bivirkninger

Peter Meldgaard understreger, at der også er færre bivirkninger ved Keytruda end ved kemoterapi. De hyppigste bivirkninger er let træthed og hormonpåvirkninger. Sædvanligvis lette bivirkninger, som let kan behandles, siger han.

For at finde de patienter, der vil have gavn af behandlingen, er der udviklet en test, som kan måle koncentrationen af PD-L1 i kræftsvulsten.

Hvert rammes ca. 4.500 danskere af lungekræft. Det anslås, at 1.200 af dem kan få gavn af Keytruda.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Vi leger fortsat

Vi leger fortsat

Fortæller Hadsten Håndbold ... læs mere
Skjød Tidende er udkommet

Skjød Tidende er udkommet

Godt nyt til alle Skjødsere og andre der kunne være interesseret - klik ind på Skjød Tidende ... læs mere
Boligsiden.dk :

Boligsiden.dk :

Danskerne købte boliger for svimlende 252 milliarBoligsiden.dk: der i 2020 ... læs mere
Har du et realkreditlån, som skal have ny rente 1. april?

Har du et realkreditlån, som skal have ny rente 1. april?

Per Ø. Nielsen - Vestjysk Bank fortæller følgende ... læs mere
Vil du være årets første millionvinder?

Vil du være årets første millionvinder?

Kræftens Bekæmpelses nye STØTTELOTTERI ... læs mere
Har du handlet her :

Har du handlet her :

Virksomhed ransaget – ejer sigtet for bedrageri ... læs mere
Imponerende ”jubilæum”!

Imponerende ”jubilæum”!

Ikke færre end 500 gange har Tove Skipper imponeret PingvinNyts læsere med sine fantastiske naturbilleder ... læs mere
UD I NATUREN (2)

UD I NATUREN (2)

På en dag hvor snedækket fortsat prydede landskabet. Turen går til Lysnet, et markant højdedrag på grænsen af Favrskov og Randers Kommune ... læs mere
Pressemeddelelse - Først fra 2023 skal østjyder sortere i 10 fraktioner

Pressemeddelelse – Først fra 2023 skal østjyder sortere i 10 fraktioner

Gennem et godt samarbejde har fire østjyske affaldsselskaber nu en fælles køreplan, som skal gøre over en halv million kunder klar til at sortere i 10 fraktioner fra 2023 ... læs mere
Nybolig kigger i krystalkuglen for 2021

Nybolig kigger i krystalkuglen for 2021

Dagligstuen er blevet et hjemmekontor | Livet som pensionist stiller nye krav til din bolig ... læs mere
Vintervedligehold

Vintervedligehold

Vi hjælper både ERHVRV og PRIVATE når vinteren er over os - fortæller entrepenør Ole Sørensen fra Holkjærgård ... læs mere
Loading...