|

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Kendt medicin afprøves på nye sygdomme

 

28-02-2017
En nysgerrig professor og en genetisk mutation har ført til en forsøgsbehandling, hvor patienter med tarmkræft får medicin mod brystkræft. Håbet er, at det kan føre til en markant bedre behandling til patienter med spredt tarmkræft.

Professor Nils Brünner fra Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet arbejder tæt sammen med læge Line Schmidt Tarpgaard fra Odense Universitetshospital om forsøgsbehandlingen. Foto: Tomas Bertelsen

Da kemoterapien epirubicin første gang blev forsøgt som behandling af tarmkræft, virkede det ikke særlig godt. I hvert fald ikke i forhold til den medicin, der allerede fandtes mod sygdommen. Så flasken med den røde væske beholdt sin mærkat på, hvor der stod ’epirubicin: Til behandling af brystkræft’.

Men det slog professor Nils Brünner fra Kræftens Bekæmpelse sig ikke til tåls med. Han gik resultaterne efter i sømmene og stillede sig selv spørgsmålet, hvorfor patienter med tarmkræft ikke havde gavn af epirubicin behandlingen.

Man ved, at nogle brystkræftpatienter har bedre gavn af behandlingen med epirubicin end andre. Det drejer sig om de kvinder, der har en fejl i et gen, kaldet TOP2A, som spiller en vigtig rolle når celler deler sig. Og hvis det var TOP2A genet, der afgjorde om epirubicin virkede eller ej, kunne den fejl måske også findes i andre kræftceller?

Nysgerrigheden gav bonus. For ved at undersøge væv fra en stor gruppe patienter med tarmkræft, viste Nils Brünner og hans kolleger, at omkring ti pct. af dem havde en fejl i TOP2A-genet. Og her lå forklaringen på, at det oprindelige forsøg havde konkluderet, at epirubicin ikke virker mod tarmkræft, for i og med at behandlingen kun virkede på de ti pct., der havde den genetiske fejl, blev den gode effekt hos dem overskygget af de 90 pct. af patienterne, som ikke havde gavn af medicinen.

– Derfor var det jo helt oplagt at undersøge kræftceller fra patienter med spredt tarmkræft for at finde de patienter, der havde den genetiske ændring, og tilbyde dem forsøgsbehandling med epirubicin, siger Nils Brünner.

Og det er man i gang med i et tæt samarbejde med læger fra Odense Universitetshospital. Hvis resultaterne er gode, kan det få stor betydning:

– Det at bruge TOP2A-genet som en markør for, hvilke patienter der sandsynligvis har gavn af epirubicin, vil forhåbentlig medføre, at en stor del af patienterne vil få god effekt af behandlingen. Samtidig sikrer det, at vi ikke giver behandlingen og de bivirkninger, den har, til patienter som har meget lille chance for at få gavn af den, siger Nils Brünner.

Bioanalytiker Signe Lykke Nielsen fra Kræftens Bekæmpelse, søger at finde svar på om en patient har TOP2A-genfejlen

Kendt medicin til nye sygdomme
Forsøget med epirubicin er et eksempel på et nyt forskningsområde, hvor man i stigende grad forsøger at bruge kendt medicin til en anden sygdom end det, den er udviklet til. Det har en række fordele:

– Medicinen er allerede godkendt og tilgængelig, og det betyder, at den hurtigt kan tages i brug, hvis resultaterne fra forsøgsbehandlingen er gode. Samtidig kender man medicinens virkninger og bivirkninger godt, og det er en fordel for patienterne, siger Nils Brünner.

Han tilføjer at det jo samtidig er en fordel for samfundet, at medicinen ofte er væsentligt billigere end nyudviklede produkter.

Her er celler farvet for TOP2A (de røde prikker). Billedet viser celler fra en patient der har genfejlen i TOP2A – uden genfejlen er der færre røde prikker. Det kan man se i mikroskopet. Foto: Signe Lykke Nielsen

– Jeg er ret sikker på, at vi i fremtiden kommer til at se mange flere eksempler på, hvor kendt medicin bliver brugt til nye sygdomme – til gavn for mange flere kræftpatienter, siger Nils Brünner.

25 patienter skal deltage i forsøget
Der er ikke meget medicin til patienter med spredt tarmkræft på landets hospitaler. Derfor vil det være godt nyt, hvis forsøget med kemoterapien, epirubicin, viser gode resultater, mener læge Line Schmidt Tarpgaard fra Odense Universitetshospital.

Hun arbejder på kræftafdelingen, hvor hun i tæt samarbejde med professor Per Pfeiffer og Kræftens Bekæmpelse står i spidsen for forsøgsbehandlingen.

Indtil videre har seks patienter deltaget i forsøget. Der kommer løbende flere med, og forsøget fortsætter, til i alt 25 patienter har deltaget. Patienterne kan maksimalt få ti behandlinger med tre ugers mellemrum. Undervejs bliver patienterne scannet efter hver tredje behandling for at se, om behandlingen virker, og om man skal fortsætte.

– Ud af de patienter, vi indtil videre har behandlet, har én oplevet, at kræftsvulsterne blev mindre. Det er desværre alt for tidligt at konkludere noget om behandlingen, men vi er fortrøstningsfulde. Vi ved godt, at vi ikke kan kurere patienterne, men vi håber, at behandlingen kan forlænge livet for nogle samtidig med, at de har en god livskvalitet, siger Line Schmidt Tarpgaard.

Patienterne scannes undervejs

Det er endnu for tidligt at sige hvor godt forsøgsbehandlingen samlet set virker, men en af patienterne oplevede gode resultater. Inden behandlingen havde hun spredning til blandt andet æggestokke og leveren og til sammen var kræftknuderne i hendes krop 154 mm. Efter tre behandlinger med epirubicin var den samlede størrelse på kræftknuderne krympet til 74 mm. Scanningsbillederne i øverste række er taget før første behandling og den nederste række er efter tre behandlinger med epirubicin. Set fra venstre peger pilene på kræftknuder i leveren, lymfeknude i leveren og æggestokkene. Andre patienter har derimod ikke haft gavn af behandlingen, eller den har kun virket en kortere periode.
Foto: Radiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital

Vil du være med i forsøget?

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



SAT på SPIDSEN

SAT på SPIDSEN

Personer før politik… ... læs mere
Vil du prøve GRATIS at køre bil-orienteringsløb?

Vil du prøve GRATIS at køre bil-orienteringsløb?

Så kan du prøve det mandag d. 21-8-2017 kl. 18.00 under Hinge Auto-Løbet 2017. Det er GRATIS at deltage og du skal køre i den klasse der hedder ”turist-klassen”.  Løbslængden er ca. 25 km + transporten tilbage til startstedet ... læs mere
NYT fra Favrskov Kommune

NYT fra Favrskov Kommune

Alle er velkommen til indvielse af HIMMERIGSKOVEN ... læs mere
Østjyllands Politi Fandt masser af våben

Østjyllands Politi Fandt masser af våben

Visitationszone i Aarhus stopper fredag midnat ... læs mere
NYT fra LMO

NYT fra LMO

LMO konsulenter med i ny oplandsordning ... læs mere
DanceOmatic

DanceOmatic

Vil du se kunst, der taler til dine indre rytmer og længsler? Så kom forbi Ernst B. Sunds Plads lørdag d. 26. august kl. 13 og vælg præcist den type danseforestilling, du har lyst til at se, når danceOmatic kommer ... læs mere
Indlæg fra Det Konservative Folkeparti

Indlæg fra Det Konservative Folkeparti

Byrådsmedlem Lars Storgaard har sendt dette indlæg om bebyggelse i Skoven i Hinnerup ... læs mere
Mindeord Arne Elgaard

Mindeord Arne Elgaard

Arne Elgaard, Ågade, Hadsten døde mandag d. 14. august af kræft efter få dages ophold på Hospice Djursland ... læs mere
2 sejre til HSK Fodbold

2 sejre til HSK Fodbold

af fodboldformand Gert Jensen - HSK ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Cheasy Skyr Vanilje med risiko for gærvækst ... læs mere
Flot udstilling af lækre veterankøretøjer på Lilleåmarked 2017

Flot udstilling af lækre veterankøretøjer på Lilleåmarked 2017

Mortorredaktøren Jørgen Kjær Hadsten fra Dansk Vintage Motor Club stod for arrangementet, der først sendte køretøjerne på en rundtur i Hadsten og Omegn for derefter at ende på Lilleåmarked, hvor de blev meget beundret - ja der blev sparket dæk ... læs mere
Vellykket klubturnering og grill

Vellykket klubturnering og grill

Hadsten Idrætsforenings Petanque Klub (HIpetanque) holdt klubturnering 15. august med Favrskov Blik som hovedsponsor ... læs mere
Loading...