|

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Forskere finder 13 genetiske forandringer bag kræft i hjernen

 

28-03-2017
Hjernetumorer af typen gliom er en sjælden, men livstruende sygdom. Man ved endnu kun lidt om årsagerne, men ny international forskning, som Kræftens Bekæmpelse har deltaget i, har nu opsporet 13 nye gen-ændringer, som ser ud til at øge risikoen for sygdommen. Den viden kan være første skridt mod nye behandlinger.

Christoffer Johansen

 

De nye resultater giver en stærkere forståelse af genetikken bag gliomer, siger professor og forskningsleder Christoffer Johansen, Kræftens Bekæmpelse.

Foto: Tomas Bertelsen

Den nye undersøgelse er den hidtil største analyse af sammenhængen mellem vores gener og hjernetumorer af typen gliom og involverer forskere og patienter i mange lande.

Forskerne har analyseret generne hos 12.496 mennesker med gliom og 18.190 raske kontrolpersoner. Alle danske neurokirurgiske afdelinger har deltaget i undersøgelsen, der har et stort dansk bidrag af både patienter og raske kontrolpersoner.

Resultaterne afslørede 13 nye genetiske ændringer, som øger risikoen for forskellige former af gliomer med mellem 15 og 23 pct. Derudover bekræftede resultaterne 13 genetiske ændringer, som tidligere forskning har tydet på var forbundet med sygdommen.

De nye resultater giver en stærkere forståelse af genetikken bag den livstruende sygdom. Det forklarer en af forskerne bag undersøgelsen, Christoffer Johansen, der er forskningsleder ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og overlæge og professor ved Rigshospitalet:

– Resultaterne viser for første gang en tydelig forskel i den genetiske profil mellem de aggressive og de mindre aggressive typer af gliomer.  Det har givet os større viden om de genetiske ændringer, der er involveret i udviklingen af gliomer, og det kan være et vigtigt værktøj for kommende behandlinger og for teknikker, der kan bruges til at opdage sygdommen tidligt, siger han.

Op til en fjerdedel af de godt 1.500 danskere, der hvert år rammes af kræft i hjernen, har kræft af typen gliom. Den enkeltes risiko for at blive syg af gliom er derfor stadig meget lille, understreger Christoffer Johansen:

– Gliomer i forvejen er en sjælden sygdom, og det er på den baggrund, de genetiske sammenhænge skal vurderes, siger han

Resultaterne er netop offentliggjort i Nature Genetics – et af verdens førende tidsskrifter for nye og grundlæggende opdagelser af biologiske forklaringer på sygdom. 

Vigtig indgang til nye behandlinger
Forskerne håber, at de nye resultater i fremtiden både kan bruges til at hjælpe de mennesker, der er ramt af gliom, og dem, som har en forøget risiko for at udvikle sygdommen:

– Viden om genetiske ændringer er et vigtigt værktøj. Både fordi de kan bruges som markører, der kan vise om man har øget risiko for sygdommen, og fordi de kan bruges som mål for skræddersyede behandlinger, ligesom vi allerede kender det fra andre kræftsygdomme, siger Christoffer Johansen.

Man ved, at nogle familier har en øget risiko for at udvikle gliomer, men bortset fra nogle få og meget sjældne genetiske sygdomme, kender man ikke de genetiske årsager, der øger risikoen for gliomer. Man kender også kun få faktorer i miljøet omkring os, som kan øge risikoen for gliomer, så alt i alt er der stor brug for mere viden om sygdommen, for at kunne opdage den tidligere og for at udvikle bedre behandling.

Resultaterne er offentliggjort her: Melin B et al.: Genome-wide association study reveals specific differences in genetic susceptibility to glioblastoma and non-glioblastoma. Nature Genetics

Læs mere om hjernetumorer

Læs mere om Kræftens Bekæmpelses forskning

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Til- og frakort
9. dec. 2017

Til- og frakort

Julehøjskoletime
14. dec. 2017

Julehøjskoletime

Julemandens Gave
16. dec. 2017

Julemandens Gave

Loading...

Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Listeria i kogt skiveskåret økologisk rullepølse ... læs mere
Overskud af julebelysning

Overskud af julebelysning

På et lager i Hadsten ligger disse lysestandere op - er det overskud - er de glemt og hvor skulle de have været opsat ???? ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Mugdannelse i økologisk babymos ... læs mere
VIGTIGE POSTER TIL VENSTRES NYE REGIONSRÅDSMEDLEM

VIGTIGE POSTER TIL VENSTRES NYE REGIONSRÅDSMEDLEM

Af regionsrådsmedlem Christian Møller-Nielsen, Skjød ... læs mere
Færdselsuheld i Hammel

Færdselsuheld i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Ung kunstner fra Hadsten illustrerer Eventyrbog.

Ung kunstner fra Hadsten illustrerer Eventyrbog.

Casper Richter, Hadsten har illustreret bogen , der udkom den 24. november i år på forlaget Dreamlitt ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

Borgerne er med til at udvikle Jobcenter Favrskov og Favrskov Ydelsescenter ... læs mere
JUL HOS RASMINE RASMUSSEN...

JUL HOS RASMINE RASMUSSEN…

Den 8. december må Gammelnissen en tur i "Tugthuset", men det var ganske "Wunderbar", som salig Cæsar sang i sin tid ... læs mere
NYT fra LMO

NYT fra LMO

Strukturændringer presser svineproducenterne ... læs mere
Loading...