|

NYT fra Kræftens Bekeæmpelse

Efterbehandling efter brystkræft mindsker risiko for kræft i det andet bryst

Mange kvinder med brystkræft får tilbudt behandling med kemoterapi eller antihormonet tamoxifen, efter at de er blevet opereret. Formålet er at hindre sygdommen i at vende tilbage. Og nu viser ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse, at de to behandlinger også mindsker risikoen for, at kvinderne senere får kræft i det andet bryst med op til 30 pct.

Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse viser, at medicinsk behandling efter brystkræft kan mindske risikoen for kræft i det modsatte bryst med op til 30 pct.

Dobbeltsidig brystkræft – hvor en kvinde først får kræft i ét bryst og senere i det andet – er relativt sjældent. Cirka fem pct. af de kvinder, der får brystkræft, har udviklet kræft i det modsatte bryst ti år efter den første sygdom.

Og hos de kvinder, der bliver behandlet med kemoterapi eller antihormonet tamoxifen efter operation for brystkræft, er risikoen endnu mindre. Det forklarer seniorforsker Lene Mellemkjær fra Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter, som har deltaget i den nye undersøgelse sammen med en række danske og internationale kolleger:

– Vores undersøgelse viser, at behandling med antihormonet tamoxifen mindsker risikoen for dobbeltsidig brystkræft med cirka 25 pct., og behandling med kemoterapi mindsker risikoen med omkring 30 pct. Den beskyttende effekt findes under behandlingen og i nogle år efter, den er afsluttet, forklarer Lene Mellemkjær.

De to behandlinger virker beskyttende, uanset kvindernes alder, bmi (vægt i forhold til højde) og uafhængigt af, om der er fortilfælde af brystkræft i familien.

Længere tamoxifen-behandling en fordel
Den nye undersøgelse omfatter i alt 3.733 kvinder med brystkræft fra Danmark, USA og Canada. Af disse fik 1.521 diagnosen dobbeltsidig brystkræft, og de blev sammenlignet med 2.212 kvinder, som kun havde kræft i det ene bryst.

Ved at gå tilbage i kvindernes journaler undersøgte forskerne, hvilken type behandling kvinderne i de to grupper havde fået. Alle kvinderne var blevet opereret, men derudover havde nogle af dem fået medicinsk behandling med eksempelvis kemoterapi eller antihormonet tamoxifen. Og det gjorde altså en forskel for deres risiko for senere at udvikle kræft i det modsatte bryst.

Dansk Brystkræft Gruppe (DBCG), som fastlægger retningslinjerne for, hvilken behandling danske kvinder med brystkræft skal tilbydes, har netop ændret sine anbefalinger for behandling med tamoxifen.

Midlet bliver i dag givet til kvinder, som får brystkræft før overgangsalderen, og hvor DBCG tidligere anbefalede midlet i op til fem år efter sygdommen, anbefaler DBCG i dag ti års opfølgende behandling med tamoxifen. Og det er en fordel i forhold til at mindske risikoen for at få kræft i det modsatte bryst, forklarer Lene Mellemkjær:

– Vores resultater viser jo, at den beskyttende effekt af tamoxifen ses, mens man tager midlet og i nogle år efter. Så i forhold til risikoen for kræft i det modsatte bryst er det positivt at behandle med tamoxifen i ti år, siger hun.

Hvert år rammes cirka 4.900 danske kvinder af brystkræft. Størstedelen får tilbudt en form for medicinsk behandling efter deres operation – eksempelvis kemoterapi eller tamoxifen. I dag bliver kvinder med brystkræft efter overgangsalderen primært behandlet med antihormoner af typen aromatasehæmmere. Andre undersøgelser tyder på, at disse stoffer også har en beskyttende virkning overfor kræft i det modsatte bryst.

Resultaterne er offentliggjort her: Langballe R et al.: Systemic therapy for breast cancer and risk of subsequent contralateral breast cancer in the WECARE study. Breast Cancer Research

Artiklen kan læses her (på engelsk)

Om brystkræft

Om opfølgende medicinsk behandling ved brystkræft

Læs mere om Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter

Sidst ændret 12.07.2016

Af Mette Vinter Weber

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Venstres næste træk: Skoleskak

Venstres næste træk: Skoleskak

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd og borgmesterkandidat for Venstre, formand for Børne- og Skoleudvalget ... læs mere
Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Fornuftigt halvårsregnskab fra Vestjysk Bank trods corona  ... læs mere
Kommentar til Eva Damsgaards læserbrev

Kommentar til Eva Damsgaards læserbrev

Af Grethe Villadsen Byrådsmedlem (A) Formand Social og Sundhedsudvalget ... læs mere
Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Et dejligt gammelt billede fra Lyngå dukkede op ved en gennemgang på vores arkiv ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 481.

Ugens naturbilleder nr. 481.

Ekstraudgave i anledning af, at høsten er i hus mange steder ... læs mere
Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

STUDIESTART: For mange unge i Kronjylland rimer forsikring på forvirring. For hvilken forsikring er den rigtige, kan man tegne en fælles forsikring i bofællesskabet, og behøver man overhovedet at tegne én? Ja, lyder svaret fra GF Forsikring ... læs mere
Minimumsnormering på ældreområdet.

Minimumsnormering på ældreområdet.

Af Mercedes Czank, Formand Dansk Folkeparti,  Favrskov ... læs mere
Man binder os på mund og hånd...

Man binder os på mund og hånd…

… men man kan ikke binde ånd! ... læs mere
BUM – og så stod tiden stille!

BUM – og så stod tiden stille!

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Loading...