|

NYT fra landbruget

Unge landmænd får ny eliteuddannelse

Innovation og nye teknologier inden for præcisionslandbrug er omdrejningspunktet for et nyt uddannelsesforløb, der skal styrke talentudviklingen og udbrede innovative tiltag i landbruget.

7. november 2018

 

Fra januar næste år får 20-25 udvalgte landmænd mulighed for at deltage i et nyt talentprogram, der skal udvikle deres lederevner og styrke deres kendskab til nye teknologier, bedre dataanvendelse og forretningsudvikling. 

Den nye uddannelse skal desuden bidrage til en ny kultur for talentudvikling og videreuddannelse i landbruget og er finansieret af Miljø- og Fødevareministeriet.

– Det skal være attraktivt for vores unge at vælge en karriere i landbruget. Derfor har vi også brug for nogle uddannelser, der kan vise vejen. Dette talentprogram sigter efter ambitiøse yngre landmænd, der har opbygget lidt erfaring, men som også kan se nye vinkler på godt landmandsskab, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Deltagerne skal rustes til lederrollen i fremtidens landbrug, hvor den teknologiske udvikling giver nye muligheder for både at øge indtjeningen og mindske miljøpåvirkningen. Det gælder blandt andet nye præcisionsteknologier, der kan medvirke til, at gødning og pesticider doseres mere målrettet. Sådanne tiltag er gode både for landmændenes økonomi og for miljøet.

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, siger: 

– Forbrugere over hele verden efterspørger i stigende grad produkter, der er produceret med omtanke for natur, miljø og klima. Danmark er langt fremme, men danske landmænd kommer i fremtiden til at arbejde mere strategisk med innovation og forretningsudvikling herunder brug af data, sensorer og robotter, der kan minimere miljøpåvirkningen og maksimere landmandens bundlinje. Til det er der brug for at få løftet landmændenes viden. At de mødes om de nyeste tilgange til innovation og forretning. Landmænd skal efteruddanne sig ligesom industriledere i andre brancher.

Det er VIA University College, der i partnerskab med videnscentret SEGES, er udvalgt til at løse opgaven med at udvikle det nye talentprogram.  Det nyslåede partnerskab er nu sat i gang med at forberede undervisningsforløbet, som forventes at løbe fra januar til oktober næste år.

Direktør Louise Gade fra VIA Efter- og videreuddannelse, som er en del af professionshøjskolen VIA University College, siger:

– Mange moderne landmænd er allerede opkvalificeret på kurser og ved foredrag. Det nye er, at talentprogrammet giver de deltagende landmænd en samlet og meget strategisk rettet efteruddannelse. Uddannelsesforløbet kombinerer dygtigt lederskab med de allerstørste udfordringer, dansk landbrug står overfor i forhold til forbrugerforståelse samt økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Deltagerne uddannes i innovation, nye teknologier og digitale forretningsmodeller og får naturligvis til slut et formelt papir på deres kompetenceudvikling. 

Yderligere oplysninger:

Kommunikationschef Mette Thorn, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf. 25 61 71 70, e-mail: mthor@mfvm.dk 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Socialdemokratisk minister trækker stikket på Favrskov-skoles frihedsprojekt

Socialdemokratisk minister trækker stikket på Favrskov-skoles frihedsprojekt

Af Birgit Liin, byrådsmedlem og borgmesterkandidat for Venstre i Favrskov, formand for Børne- og Skoleudvalget ... læs mere
HADSTEN TRÆF 2019 - Spændende hvem du skal møde ??

HADSTEN TRÆF 2019 – Spændende hvem du skal møde ??

Gregers Petersen og Lars Toft-Hansen fortsætter med at tage kontakt til personer med tilknytning til Hadsten- vi mangler kun dig ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 429.

Ugens naturbilleder nr. 429.

Idag kommer du med til Grenå og omegn på dage med skønt sommervejr ... læs mere
Elbiler og elcykler skal gøre transporten i Favrskov grønnere og nemmere

Elbiler og elcykler skal gøre transporten i Favrskov grønnere og nemmere

I de kommende måneder sætter Favrskov Kommune nye projekter i søen, der skal få flere til at køre i elbil og på elcykel ... læs mere
Indbrud i Hadsten

Indbrud i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
annonce : TAG PROPPEN AF

annonce : TAG PROPPEN AF

Besøg vinhandler Peter Aschelund i Søndergade i Hadsten og få et godt tilbud ... læs mere
Politiets indsats mod spirituskørsel hen over sommeren 2019

Politiets indsats mod spirituskørsel hen over sommeren 2019

I perioden fra fredag den 21. juni til og med tirsdag den 30. juli gennemførte politiet landet over en målrettet indsats mod spirituskørsel. Indsatsen var koordineret med Rådet for Sikker Trafiks kampagne Stop Spirituskørsel ... læs mere
Tilskud skal få landmænd med på at bytte jordarealer

Tilskud skal få landmænd med på at bytte jordarealer

Landmænd kan nu søge om til tilskud til at bytte arealer med andre landmænd gennem jordfordeling. Det kan spare tid på landevejen og penge for landmanden ... læs mere
Indvielse af Røde Kors PLUS EN - mere genbrug af byggematerialer

Indvielse af Røde Kors PLUS EN – mere genbrug af byggematerialer

Kom til indvielsen lørdag den 10. august klokken 10.00. Borgmesteren klipper den røde snor, der er kaffe og kage og mulighed for at være kreativ ... læs mere
Magisk realisme: Særudstilling hos Hinnerup Bibliotek & Kulturhus

Magisk realisme: Særudstilling hos Hinnerup Bibliotek & Kulturhus

Den 15. august åbner udstilling fra Galleri V58 i Uhresalen hos Hinnerup Bibliotek & Kulturhus ... læs mere
Hjælp os!

Hjælp os!

De Radikale søger hjælpere til at udvikle deres politik… ... læs mere
En Hadsten Træf sang

En Hadsten Træf sang

Når der er Hadsten Træf på søndag 11. august er der skrevet en ny sang specielt om Hadsten Træf ... læs mere
Loading...