|

NYT fra LMO

Bliv klogere på økologi, græs og græsmælk

 

LMO Økologi inviterer på økologisk bedriftsbesøg tirsdag den 29 maj, hvor der vil være fokus på dyrkning af græs samt græsmælks-konceptet, der er lanceret af Thise Mejeri.

Tirsdag den 29. maj åbner landmand Jørgen Skøtt Sønderby fra Bjerringbro dørene op på sin økologiske mælkebedrift til en dag dedikeret til økologi, græs og græsmælk.

Græsmælk er et nyt koncept, som Thise Mejeri har introduceret på det danske marked. Det specielle er, at køerne ikke får kraftfoder, og foderrationen er næsten 100 pct. græs. En græsmælksko giver mellem 20-30% mindre mælk, end en ko der får kraftfoder, men den mælk der kommer ud af en græsmælksko har en anden fedtsyresammensætning, som ernæringsmæssigt er mere interessant med flere omega 3 og 6 fedtsyrer og færre omega 9 fedtsyrer.

En nicheproduktion med fremtid
Selvom det er Thise Mejeri, der står bag konceptet græsmælk, bakker LMO Økologi op omkring konceptet og finder det spændende at sætte fokus på emnet og undersøge, hvilken græskvalitet der egner sig til koen og dermed også produktet græsmælk.

– Mælk produceret alene på græs er kun økonomisk interessant, hvis der kan opnås en mer-pris på produktet. Græsmælk er ikke bare noget, man kan give sig til at levere. Det er en nicheproduktion, som Thise Mejeri har startet op. Noget af det vi gerne vil med bedriftsbesøget, det er at sætte fokus på, hvad der sker med dagens malkeko, når den kun fodres med græs. LMO Økologis rolle er sammen med de økologiske mælkeproducenter at finde frem til den korrekte foderkvalitet på marken – og dermed for koen. Netop overgangen fra traditionel fodring og til alene fodring med græs, er ikke der, vi har mange erfaringer og data. Det handler om at høste erfaringer med græskvaliteten, når koen alene får græs, og det kan komme andre økologer til gode, der fodrer mere traditionelt økologisk, siger Anders Bisgaard Møller, der er kvægbrugskonsulent hos LMO Økologi.

Til bedriftsbesøget vil Mogens Poulsen fra Thise Mejeri stå klar til at fortælle om baggrunden for græsmælk konceptet og give et indblik i, hvordan det går med salget og hvad fremtiden vil bringe. Han kan allerede nu afsløre, at forbrugerne har taget godt imod græsmælk:

– Jeg synes, at modtagelsen har været særdeles positiv. Altså, det er Danmarks dyreste mælketype, men forbrugerne er villige til at betale det. Vi har på det seneste oplevet, at vi ikke kan følge med efterspørgslen, så nu er det ikke længere nok med én leverandør. Vi har derudover 4-5 af Thises andelshavere, der også gerne vil lægge deres produktion om, hvis der er behov for det, fortæller Mogens Poulsen fra Thise Mejeri.

Dagens udbytte
Til bedriftsbesøget vil der være oplæg fra Mogens Poulsen fra Thise Mejeri samt de to græsmælksleverandører Torsten Wetche og Jørgen Skøtt Sønderby, der vil fortælle om deres erfaringer med og overvejelser omkring græsmælk. Torsten Wetche har produceret græsmælk i et år.

Udover et fokus på græsmælk vil der til bedriftsbesøget også blive snakket om græs i mark og stald, hvor man blandt andet kan høre om udlæg af kløvergræs, slætgræs og gødskning samt staldforholdene hos Jørgen, foderforsyningen, kalve og sæsonkælvning. Det er således ikke kun græsmælk der vil være i fokus, men også hvad man kan med græs og hvilke kvaliteter græs har:

– Det er et forsøg på at sætte fokus på, hvad vi kan med græs. Det er det, vi gerne vil prøve at præsentere og gøre rede for hvilke tanker der ligger bag ude hos Jørgen Sønderby, der lige har skiftet til den nye produktionsform. Hvad gør Jørgen og hvad siger rådgiverne, når han skal fodre sine køer alene med græs? Det er noget af det, vi også gerne vil sætte fokus på, påpeger Anders Møller fra LMO.

Det økologiske bedriftsbesøg finder sted tirsdag den 29. maj kl. 10.00 – 13.00 hos Jørgen Skøtt Sønderby, Storhedevejen 16, 8850 Bjerringbro

Tilmelding skal ske på: LMO 7015 4000 eller til Anders Bisgaard Møller, mobil: 4025 0590, e-mail: abm@lmo.dk

Du kan se programmet for dagen her

Kort om LMO
LMO rådgiver om regnskab & skat, økonomi, planteavl, kvæg, svin, økologi, miljø, jura, byggeri, ejendomshandel, socialøkonomi, ledelse & rekruttering, IT m.m. Vi står klar til at assistere dig fra LMO huse i Søften, Horsens, Viborg, Aars, Silkeborg og på Samsø.

Med venlig hilsen

Jesper Emborg | Salgs- og marketingchef
Trigevej 20 | 8382 Hinnerup
Hoved tlf. 7015 4000
Mobil 22944107
Mail jee@lmo.dk | Web www.lmo.dk

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Busdrift i Favrskov

Busdrift i Favrskov

Af Niels Kallehave DF -Tåsingevej 22 8370 Hadsten ... læs mere
Uheld på motorvejen

Uheld på motorvejen

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Flere nye spillere hos Hadsten Håndbold

Flere nye spillere hos Hadsten Håndbold

I går præsenterede vi 2 nye og i dag fortæller vi om 3 mere ... læs mere
Far til fire i Solen

Far til fire i Solen

Firma Snigpremiere i Hadsten Bio ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 365.

Ugens naturbilleder nr. 365.

Sjældent har der været så smukt overalt ! Maj maler med en fortryllende pensel, så selv de mest uanselige steder får deres moment af skønhed. Øjet kan ikke få nok - slet ikke af de gule rapsmarker og havens blomstrende ... læs mere
DET ER HELT VILDT..........

DET ER HELT VILDT……….

Vi tilbyder opskæring af dyr fortæller slagter Knud Schou fra Bakkjærsminde Gårdbutik på Hammelvej ved Laurbjerg ... læs mere
Nyt fra Kræftens Bekæmpelse

Nyt fra Kræftens Bekæmpelse

For mange kræftpatienter venter for længe på behandling ... læs mere
Aftentur til Rhododendronhaven i Langå.

Aftentur til Rhododendronhaven i Langå.

Haveselskabet, Hadsten Kredsen arrangerer en tur til Rhododendron haven i Langå d. 22. maj. Der arrangeres fælleskørsel syd for banenkl. 18.30 ... læs mere
Masser af nye talenter til Hadsten Hånboldklub

Masser af nye talenter til Hadsten Hånboldklub

Tirsdag, blev der på et pressemøde hos Dansk Revision på Vesselbjergvej i Hadsten, åbnet op for hvem de nye spillere er - der er noget at glæde sig til ... læs mere
Loading...