|

Nyt liv til Præstens Bøg

Det kendte gamle bøgetræ, der væltede i foråret 2019, genopstår nu som kunstværk.

Kultur- og Fritidsudvalget har afsat 45.000 kr. til at lade kunstneren Søren Brynjolf forvandle det gamle bøgetræ, kendt som ”Præstens Bøg”, til et kunstværk. Træskærearbejdet begynder i november 2019.

Et træ med særlig betydning

”Præstens Bøg” har i mange år haft en særlig betydning for besøgende i Frijsenborgskoven ved Hammel. Historien fortæller, at Pastor Andresen i 1850 bad lensgreven af Frijsenborg om lade træet stå, da det havde særlig betydning for ham og mange andre. Træet nåede at blive næsten 300 år og var kendt for at springe ud cirka en uge før de øvrige bøgetræer. Nu genopstår det stolte træ, når stammerne omdannes til kunstværker, der berører emnet ”tid”.

 

 

Steen Thomasen, formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Favrskov Kommune, glæder sig over, at træet får nyt liv.

– ”Præstens Bøg” har en historisk betydning for området og er meget besøgt af både løbere og gående. Nu ærer vi træet og historien på smukkeste vis, og træet kan minde os om tiden, der går og om naturens cyklus. Alting har sin tid, og nu får ”Præstens Bøg” sin anden tid som kunstværk og bliver dermed et nyt udflugtsmål i Frijsenborgskoven. Det glæder mig, at vi på den måde kombinerer både historie, natur og kultur, siger Steen Thomasen. 

 

Følg forvandlingen fra træstamme til kunstværk

Søren Brynjolf går i gang med træskærearbejdet midt i november 2019, og interesserede er velkomne til at følge med i processen. De tre parallelle stammer udsmykkes med hvert sit kunstværk, der kredser om begrebet tid og historien. Kunstværket forventes at stå klar ved årsskiftet.

Kunstværket har en forventet levetid på 8-15 år og vil forgå over tid og blive hjemsted for insekter, svampe og lignende. 

Penge fra puljen til kulturinitiativer

Pengene til kunstværket kommer fra puljen til kulturinitiativer, der blev behandlet på Kultur- og Fritidsudvalgets møde 3. oktober 2019. Her blev der også givet støtte til:

  • Guldfesten: 15.000 kr.
  • Teater, middelaldermusik og kunstfernisering i Farre: 24.000 kr.
  • Kunsten ud i Landsbyerne 5: 75.000 kr.
  • Ordskov – litteratur- og kulturfestival ved Kollerup Gods: 50.000 kr.
  • Musik InSide Favrskov: 38.000 kr.
  • Udarbejdelse af strategi for fritids- og idrætsområdet: 60.000 kr.

 

Læs mere om kulturinitiativerne her: http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/Sog/ShowFile.asp?p=favrskov07&ID=96217

 

Yderligere information:

Steen Thomasen, formand for Kultur- og Fritidsudvalget, 20 68 58 03

Ulla Egeberg, kultur- og fritidschef, 28 10 13 69

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

annonce - et prima tilbud på australsk vin

annonce – et prima tilbud på australsk vin

Vinhandler Peter Aschelund har et godt tilbud til dig ... læs mere
Ny naturuddannelse for teenagere på vej i Favrskov

Ny naturuddannelse for teenagere på vej i Favrskov

16 Januar 2020 åbner Favrskov Kommune for tilmeldinger til det nye naturinitiativ Junior Ranger. Et initiativ, som skal gøre 20 11-13 årige klogere på naturen, dyrelivet og formidling af deres viden ... læs mere
Færdselsuheld i Hinnerup

Færdselsuheld i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Viva Las Vegas

Viva Las Vegas

Årets vinterkabaret på Randers EgnsTeater tager denne gang fat på musikken fra en af de helt store figurer i amerikansk musikhistorie. Måske den største af dem alle. Det er nemlig sangskatten fra Elvis Presley, der er omdrejningspunktet for forestillingen ”Viva ... læs mere
GLÆDELIGT SKUDÅR..!

GLÆDELIGT SKUDÅR..!

Det nye år er et skudår. Damerne har lov til at fri. Det vidste såvel Carl Røgind som Alfred Schmidt. I dag er der sjove skudårskort på PingvinNyt ... læs mere
Lions Hinnerup giver sangbøger til Hinneruplund

Lions Hinnerup giver sangbøger til Hinneruplund

Lions Hinnerup havde hørt, at aktivitetsafdelingen på Hinneruplund Ældre- og Aktivitetscenter trængte til nye sangbøge ... læs mere
ALT ER VED DET GAMLE

ALT ER VED DET GAMLE

Tankevækkende nytårsklumme af Ole Juul ... læs mere
Sat på Spidsen er tilbage - glæd dig

Sat på Spidsen er tilbage – glæd dig

Eigil Jacobsen har holdt en velfortjent jule-og nytårsferie og kommer tilbage på tirsdag ... læs mere
Færdselsuheld i Søften

Færdselsuheld i Søften

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...