billede : Herluf Nydam Jensen
Det første jeg husker fra min barndom omkring nytårsaften, var at der var en god, lidt løssluppen stemning, og alle i huset var i godt humør, og at min far skød 2 skud med jagtgeværet kl.24,00.
Senere var det muligt at købe nytårsskyts hos købmand Hoffrits i Lyngå , det var mindre kinesere og i værste fald nogen blå lynkinesere, dem skulle man passe på.
Ugen efter nytårsaften var fingrene noget ømme af kulde og især hvis man fik sluppet de små kinesere lidt for sent, gjorde det avs.
Ellers var det mægtigt skægt at fjerne ting der stod ude og gemme dem et eller andet sted.
De voksne gik mere op i nytårsmaden, og mange steder blev der spillet kort til langt ud på natten.
En episode har jeg fået fortalt af mine forældre og senere af Lissi Rasmussen, datter af ejerne af Vivildgård, hvor det hele begyndte, og episoden den kom sågar i landets aviser fortælles det.
En nytårsaften i et af de første krigsår med sne og kulde , var gartner Christian Jensen og frue Elna Jensen inviteret over til Sigrid og Marius Justesen smedemester på modsatte side, af det der nu hedder Lyngåvej til mad og hygge nytårsaften.
Nu var det sådan at i store Vivild var tre gårdejere samlet på Vivildgård hos Elna og Michael Pedersen, til stede var også Mine og Frands Christensen, Hedvig og Eli Madsen.
De var faktisk vant til, at gartner parret også var med, men Smedens havde været hurtigere med at invitere, så gode råd var dyre, for tre mand til whist det syntes de ikke var ideelt, så efter mad og drikke fik de en god ide.
Man blev enige om at hente gartneren. Forkarlen fik besked om at spænde for slæden og rask gik det i kaneføre til Lyngå, hvor de fik fat i en stor dreng, der blev sendt op til smeden for at spørge efter gartneren, da der var en der gerne ville snakke med ham.
Intetanende gik gartneren ned og igennem den lille smøge der er imellem værksted og det lille udsalg, hvor smeden havde cykler og tilbehør.
På lur stod gårdmændene fra Vivild, og idet gartneren træder ud af smøgen får han smidt et stort tæppe over hovedet og holdt fast og ført hen til og op i kanen.
Fuld fart på hestene og det fortælles, at der blev kørt tre gange rundt om brugsen og Telefoncentalen, så gartneren ikke anede, hvor han blev bragt hen. Der blev ikke mælet et ord før de nåede Vivildgård , der blev sløret løftet og gartneren beværtet godt og bænket ved kortbordet.
Inden da tror jeg alle har sundet sig lidt og taget telefonen og ringet til smeden, for at fortælle hvad der er sket og hvor gartneren befandt sig, og at man selvfølgelig ville bringe gartneren hjem i god behold efter et godt spil kort.Hvad reaktionen i Lyngå var, melder historien ikke noget om.
JA sådan var det før fjernsynets tidf,da havde man tid til at lave nytårsløjer.
Sognets præst Fibiger Erlandsen er i københavn lige efter nytår og kommer hjem og beretter, at nu er Lyngå kommet på Danmarkskortet med historien om den kidnappede pantefoged. den havde han læst i et af de københavnske formiddagsblade.
Senere får gartner Jensen underretning, fra en bekendt i Amerika, som bor i Omaha-Nebraska hvor historien også skulle være trykt i avisen der.
Herluf Nydam Jensen
